• For abonnenter

»Min far og papmor har aldrig vist nogen stor interesse for deres barnebarn«

En kvinde savner, at hendes forældre er mere til stede i deres relation. Hun føler, at de er uinteresserede i det liv, hun fører med sin mand og barn.

Cand.psych. aut. og erhvervspsykolog Sus Desirée er Jyllands-Postens familie- og samlivsekspert.

Jeg savner, at min familie har lyst til at involvere sig mere i mit liv og lyst til at lære min søn at kende. Min søn er fire år og en dejlig glad, social dreng. Vi venter endnu en dreng om få uger. Min familie (far og papmor) har dog aldrig vist nogen stor interesse for deres barnebarn. De bor på Fyn og er begge pensionister, vi bor på Sjælland. Det virker dog ikke, som om det er afstanden, der trykker, da de generelt kører meget, besøger venner, hvor de overnatter, og min far er ca. hver 14. dag i vores nærområde. Han har dog aldrig kigget forbi i den forbindelse. Selv om jeg sødt har opfodret til det. Jeg sender dem ofte små videoer og billeder af min søn, så de kan følge lidt med i, hvem han er. Der er en smule respons, men jo ikke noget, som giver værdi for vores dreng. Er vi ikke hyggelige at være sammen med? Kan de ikke lide os/vores dreng? De ser deres andre børnebørn (som også bor tættere på dem) rigtig meget, men de er store nu. De er mere eller mindre ligeså mobile og friske som altid, så dette er ikke undskyldningen. Vi har en enkelt gang spurgt, om de ville passe ham en aften hos dem selv, hvilket de takkede nej til, uden grund, og de har en enkelt gang hentet ham i børnehaven, da jeg spurgte, om de havde lyst til at deltage i bedsteforældredag. Vi kommer naturligvis på besøg hos dem. Vi er gennemsnitligt på Fyn en weekend ca. hver 3.-4. måned.

Det sårer og bekymrer mig, at jeg ikke har nogen familie til at dele sorger og glæder med, og jeg føler, at jeg står meget alene. De har ingen interesse haft for min karriere eller uddannelse, men min far spørger af og til om min mands job

Andre læser

Mest læste

Del artiklen