Test: Seks surroundanlæg med 3D Blu-ray

Surroundanlæg skal stadig kunne mere. Alligevel kan man få fine oplevelser fra 5.000 kr.

Artiklens øverste billede
Testens bedste køb: Panasonic SC-BTT590.

Mens kravene til de opgaver, som et surroundanlæg skal udføre, øges – samtidig med at priskrigen bliver stadig hårdere – kan man undre sig over, hvad der bliver tilbage af lyd- og billedkvalitet, når et komplet surroundanlæg, som inkluderer Blu-ray-afspiller, netværksstreaming og internetsurfing via tv-skærmen, skal koste så lidt som 5.000 kr. For det er ikke til at komme uden om, at her er der meget plast.

Men det er faktisk muligt at få acceptabelt niveau på lyd- og billedkvalitet i sådanne anlæg. Vi har set på seks surroundanlæg med 3D Blu-ray til omkring 5.000 kr.

Philips HTS5563 - Billig på alle måder

Anlægget fra Philips koster ikke meget. Det mærkes på ydelsen.

Philips har med dette billige anlæg gået efter en løsning med fem identiske højttalere og med centerhøjttaleren horisontalt placeret. Til denne pris forventer vi ikke solide, tunge højttalere, og det får vi heller ikke. Her er der plast, plast og plast. Men vi kan godt lide udseendet.

Philips HTS5563 er et billigt anlæg med tilsvarende billig kvalitetsfølelse. Menusystemet er overskueligt og let at bruge, og vi kan lide muligheden for individuel justering af lydniveau og afstand for hver kanal. Desværre er lydkvaliteten ikke godkendt.

Samlet vurdering:

  • 3 stjerner af 6 mulige

Pris:

  • 3.299 kr.

Plus:

  • Netværksstreaming
  • Afstandsjustering til alle kanaler

Minus:

  • Dårlig mellemtonelyd
  • Billig kvalitetsfølelse
  • iPod-tilslutning er ekstraudstyr

Læs hele testen af Philips HTS5563 her.

Samsung HT-E6500 - Med rørforstærkning

Med rør i forforstærkertrinet og automatisk højttaleropsætning skiller Samsung sig ud i dette selskab. Det trækker op, mens blæserstøj trækker indtrykket noget ned.

Elektronikken har noget så specielt som rør i forforstærkertrinnet. Det er nok mest en gimmick, men kan give en mere behagelig lyd. Det skaber også mere varme, hvilket Samsung kompenserer for med en mere hørbar blæser. Desværre er også drivværket mere hørbart end hos de andre, og det opfordrer til et højere lydniveau på film og musik.

Lyden af Samsung HT-E6500 er klar og tydelig, med åbne og fine dialoger og et stort lydbillede på film. Musik i stereo lyder fint; specielt kan vi lide lyden af damevokaler. Den specielle løsning med rør i forforstærkertrinnet kan have haft en positiv virkning, og plus i bogen for automatisk højtalerkalibrering. Der er desværre lidt blæserstøj, og drivværket er hørbart. Derfor må man spille lidt højere med Samsung end de andre.

Samlet vurdering:

  • 4 stjerner af 6 mulige

Pris:

  • 5.499  kr.

Plus:

  • God, klar lyd
  • Automatisk højttalerkalibrering

Minus:

  • Lidt blæserstøj
  • Hørbart drivværk

Læs hele testen af Samsung HT-E6500 her.

Panasonic SC-BTT590 - Med eksotiske materialer  

  

(Bedste køb)

Panasonic har benyttet en eksotisk blanding af bambus og trækul i højttalermembranerne. Og det funker.

Hver gang nogen kommer med et nyt, eksotisk materiale i deres produkt, kan det let affejes som en gimmick. De fleste “kvantespring”, som en producent står alene om, er trods alt bare det. Men nu er Panasonic på banen med højttalermembraner bestående af en blanding af bambus og trækul. Udviklingen startede i 2008, og nu er membrankonstruktionen altså færdig.

Med bambus og trækul som membranmateriale, og ny teknologi i digitalforstærkeren, gengiver Panasonic SC-BTT590 lyden med en god fylde, som bekommer både film og musik vel. Dialoger og sangstemmer er varme og fyldige, mens subwooferen har nok fut til at funke, også med storslåede actionfilm. I surround er lydbilledet omringende og temmelig stort. Anlægget giver kort og godt utrolig meget for pengene.

Samlet vurdering:

  • 5 stjerner af 6 mulige

Pris:

  • 4.988 kr.

Plus:

  • Fyldig og god lyd
  • Stort lydbillede i surround

Minus:

  • Mangler lidt luft i overtonerne

Læs hele testen af Panasonic SC-BTT590 her.

LG BH8220BN - God lyd og dyrt udseende  

(Specielt anbefalet)

Det eneste anlæg i børstet aluminium kommer fra LG. Da det desuden lyder godt, er det et spændende valg.

Når man sammenligner LG’s udseende med et hvilket som helst af de andre anlæg i testen, blegner konkurrenterne. Børstet aluminium hele vejen, tillidsvækkende vægt og et minimalistisk udseende gør, at vi godt kunne tro, anlægget kostede det dobbelte. Et låg af aluminium dækker disc-skuffen og frontknapperne, og det giver et lækkert udseende, når man ikke behøver at have direkte adgang til knapperne på fronten. Fjernbetjeningen er af plast, men med et metallisk udseende, som matcher anlægget.

LG-anlægget er lækkert, og aluminiumudførelsen er virkelig tillidsvækkende. Lyden er klar og fin, og ydelsesmæssigt har anlægget alt, hvad Samsung har, og mindre støj fra drivværk og blæser. Lyden er klar og tydelig, men ikke lige så heftig som hos Panasonic. Det lyder derimod naturligt og rigtigt, specielt på akustisk musik og mere nedtonede film. Hollywood blockbusters er ikke lige så heftige med LG. Men det er et spørgsmål om smag og behag.

Samlet vurdering:

  • 5 stjerner af 6 mulige

Pris:

  • 4.995 kr.

Plus:

  • God, klar lyd
  • Solidt kvalitetsindtryk

Minus:

  • Mangler lidt tryk

Læs hele testen af LG BH8220BN her.

Pioneer BCS-323 - "Usynlig", men dårlig lyd

Pioneer har testens mindste højttalere. Det har ikke ligefrem en positiv effekt.

Mange ønsker højttalere så små, at man knap nok kan se dem. Men her drejer det sig om små plasthøjttalere, som ikke vejer meget mere end en pose spejderhagl.

Pioneer BCS-323 lider af begrænset brugervenlighed med en træg fjernbetjening og indviklet opsætning til højttalerkalibrering. Dermed er det problematisk at få surroundlyden til helt at passe. Kvalitetsindtrykket sænkes af de små plasthøjttalere, som næsten ikke vejer noget, og lydkvaliteten imponerer på ingen måde. Pioneer og Philips deler sidstepladsen, hvad lydkvalitet angår. Når Pioneer så både er dyrere og vanskeligere i brug, bliver det til en sidsteplads i dette selskab.

Samlet vurdering:

  • 2 stjerner af 6 mulige

Pris:

  • 3.499  kr.

Plus:

  • "Usynlig lyd"
  • Godt billede

Minus:

  • Lydkvaliteten
  • Træg fjernbetjening
  • Besværlig højttalerkalibrering

Læs hele testen af Pioneer BCS-323 her.

Yamaha BRX-610 + NS-P40 - Fleksibel kraftkarl   

(Bedst i test)

Yamaha står for testens eneste anlæg med aktiv subwoofer, og hvor elektronik og højttalere kan købes separat. Og lyden er stenhård!

Blu-ray-receiveren fra Yamaha er testens tungeste og giver et seriøst indtryk. Det er den eneste i testen med elektrisk subwoofer-udgang, og højttalersystemet er desuden det eneste med aktiv subwoofer. Som i øvrigt er testens eneste med kabinet i ordentlig MDF i stedet for spånplade.

Anlægget fra Yamaha er fleksibelt, da elektronikken kan beholdes og højttalerne skiftes ud til noget endnu bedre senere. Subwooferen er testens klart bedste og kraftigste, og desuden den eneste aktive i testen. Højttalerne er det svageste led og mangler lidt opløsning, men de lyder fint nok og tåler et tryk. Desværre findes der ingen HDMI-indgange på elektronikken; der burde være to. Løsningen bliver at tilslutte dekoderboks eller spilkonsol med digital koaksial eller optisk kabel. Eller hvis du har et tv med lydreturkanal, får du digital lyd tilbageført gennem HDMI-udgangen. Alt i alt testens bedste løsning.

Samlet vurdering:

  • 5 stjerner af 6 mulige

Pris:

  • 5.800 kr.

Plus:

  • Kraftig lyd
  • Aktiv subwoofer
  • Elektronik kan købes separat

Minus:

  • Mangler HDMI-indgange
  • Højttalernes kvalitetsindtryk

Læs hele testen af Yamaha BRX-610 + NS-P40 her.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.