Test: Panasonic Lumix TZ100 - Vellykket allround-kompakt
Med 4K-video og 10x zoom kan du komme langt med Panasonics lommevenlige kompaktkamera.
Plus:
Fornem video- og billedkvalitet plus hurtig autofokus giver skarpe billeder i de fleste situationer. Kraftig zoom, indbygget søger og touch-skærm gør det meget anvendeligt.
Minus:
En vipbar skærm havde være praktisk, og batteri til 250 billeder er lidt lavt på et så rejsevenligt kamera.
Fakta:
- Type: 20 MP kompaktkamera med 1" billedsensor
- Optik: 25-250 mm f/2.8-5.9
- Skærm: 7,6 cm LCD, 1 mio. billedpunkter
- Søger: 116 MP elektronisk, 0,46x forstørrelse
- Højdepunkter: Wi-Fi, 4K-video, DFD-fokus, touch-skærm, 10 fps, 10x zoom
- Pris: 6.395 kr.
Man skal ikke lede længe for at finde lyspunkter på kameramarkedet. F.eks. oplever de såkaldte superzoomkameraer stigende popularitet. Forbrugerne har taget kameraer med meget zoom til sig, fordi man i manges øjne kan erstatte et gammelt kamera med et nyt, der har en meget mere zoom – og kan være i en lomme.
Det har gjort, at salget af de såkaldte superzoomkameraer faktisk stiger. Selv om det ikke handler så meget om billedkvalitet som om bekvemmelighed. Men der er undtagelser.
F.eks. Panasonics Lumix lille TZ100. Et lille kamera med 10x zoom, der modsiger myten om, at små kameraer med meget zoom giver dårlige billeder. Her får man forbandet gode billeder – og 4K-video – i en pakke, der er kompetent nok til at kaldes et allround-kamera. Et kamera, der passer til det meste, er lille og let, har meget zoom og er nemt at bruge. Et kompaktkamera til både vandreture, ferier, hverdagsliv og store begivenheder.
Hemmeligheden i TZ100 er en stor 1 tommers billedsensor og et tilpasset zoomobjektiv, som spiller godt sammen og formår at give god billedkvalitet. Mange vil måske bare bruge det som peg-og-skyd kamera, men det er faktisk så avanceret, at viderekomne fotografer næppe vil savne noget.
Kameraet har ikke mange konkurrenter. I denne klasse kan man vælge imellem det lille Sony RX100 IV, der koster mere og har mindre zoom, og Panasonic Lumix FZ1000, der har endnu mere zoom, men er meget større og slet ikke kan være i lommen.
Ja, TZ100 stiller nærmest op i en klasse for sig, for 25-250 mm zoom, 1 tommes billedsensor på 20 MP, 4K-video med 8 MP stillbilleder, touch-skærm, elektronisk søger og valgbar fokus, efter at billedet er taget, findes ikke i noget andet lommekamera til under 10.000 kr.
Leica-objektiv
Valget af 1 tommes billedsensor vidner om, at Panasonic mener det alvorligt. Meget mindre sensorer med den halve billedflade er normen i denne type kamera. Der som regel giver køb på billedkvaliteten til gengæld for store mængder zoom. En billedsensor af denne størrelse betyder, at der er en større flade til at fange lyset, og det giver bedre billeder, især i svagt lys. Men det stiller også krav til den optiske kvalitet af zoomen.
Læs hele testen hos Lyd & Billede
Partner:
Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk