Toshiba når ikke helt i mål

Testens billigste afspiller koster kr. 2.795,00. For de penge får du en HD DVD afspiller uden sidste HDMI udgave. For de allerfleste betyder dette ikke så meget.

Toshiba HD-EP30

Toshiba HD-EP30 er i lighed med sin storebror slank og elegant. Kvalitetsfølelsen er alligevel ikke den samme som ved Sony og Panasonic. Uden HDMI 1.3a vil afspilleren ikke understøtte det fremtidige DeepColor farveformat og dermed også 10 bits gråtoneskala. 10 bit betyder, at man har 1024 trin mellem det sorteste sorte og hvideste hvide, i modsætning til 8 bit, som bare giver 256 trin. Med andre ord fire gange højere gråtoneopløsning. Dette er dog endnu ingen standard på noget filmmateriale.

Brugervenlighed

Afspilleren bruger 50 sekunder på at starte op. Det samme som storebror HD-EP35 og Sony BDP-S300. At starte en DVD film tager 26 sekunder. HD-afspillerne er tydeligvis alt for langsomme.

Afspilleren er træg til at reagere på kommandoerne på fjernbetjeningen, som desuden er nok så uoverskuelig. Det tager en evighed at komme gennem DVD menuerne, eller skifte scene i filmen.

Menusystemet har meget begrænsede muligheder. Det eneste man kan vælge er, om man vil have ”Enhanced RGB” på HDMI-udgangen. Andre indstillinger må gøres på skærmen eller projektoren. Det skal siges, at det som regel også er det, der giver det bedste resultat.

Ved strømafbrydelse, eller når strømstikket trækkes ud af kontakten, må man indstille tid og dato igen.

Billedkvaliteten

Med ”Pirates of the Caribbean: Dead Man´s Chest” på almindelig DVD giver Toshiba afspilleren neutrale farver og et ganske godt billede. Men den skalerer ikke billedet særlig skarpt op, og detaljerne i skyggeområderne er det sparsomt med. Afspilleren er ikke særlig meget bedre end PlayStation3 med almindelig DVD. Vi har set væsentlig bedre billeder med almindelige DVD afspillere.

Vigtigere er det, hvordan afspilleren optræder med en HD DVD i skuffen. Og når ”Blood Diamond” afspilles, er billederne som forventet væsentlig bedre. Det er egentlig ikke kæmpestore kvalitetsforskelle mellem de forskellige afspillere, men det er alligevel ingen tvivl om, at afspilleren mangler storebrorens kontrast, hvorved billedet ikke bliver ligeså livligt. Billederne er også generelt mindre skarpe end hos de andre afspillere. Også PS3 er marginalt skarpere, hvis man ser nærmer efter. Vi ser ingen grund til ikke at lægge de ekstra penge på bordet og så få topmodellen HD-EP35.

Lydkvaliteten

HD-EP30 lyder marginalt bedre end PS3. Den gør alligevel ikke noget specielt godt job som CD-afspiller. Bassen er nok så slank, en kontrabas får ikke særlig størrelse. Overtonerne bliver desuden lidt overmarkerede, som gør at specielt s-lyde hos kvindelige vokalister bliver lidt for overdrevne.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen