Annonce
Mobil

Syv apps, der gør din hverdag lettere

Har du svært ved at holde styr på hverdagen? Markedet er fyldt med apps til indkøbslister, projektstyring på arbejdet eller fodbold i fjernsynet.

Cozi

Denne app er lidt af en kaospilot. Grundtanken er, at husstanden har én fælles konto, og alle har appen installeret. I kan dermed tilgå det samme indhold på hver jeres smartphones. Her er der delte kalendere, to-do-lists og indkøbssedler.

Det betyder, at hvis du i går har skrevet mælk, æg og hakket oksekød på listen, og en anden i husstanden tilfældigvis har samlet en liter mælk op på vej hjem, kan vedkommende strege det på listen i Cozi. Når du så står og skal købe ind, kan du se det og dermed undgå at købe det samme. Smart! (App Store, Google Play)

Calendize Sport

Her er appen til fodboldelskeren. Den er lækkert designet og meget let at anvende. Du logger ind med din Facebook-konto, og så kan du ellers følge dine favorithold.

Vælger du eksempelvis at følge Liverpool, kan du med det samme se en kalender til holdets kampe. Dem kan du gemme til din egen kalender (så du ikke glemmer det!) – og efter en kamp kan du se billederne og opstillingerne, ligesom du kan skrive kommentarer til kampen. Så’ der bold. (App Store, snart Google Play)

7 apps til en lettere hverdag: Cozi - Calendize Sport - Trello - Episodes - MOBI:DO - For Resten - Mobilforbrug

Trello

Trello er en smart organiserings-app, som især er genial til projektstyring – både hjemme og på arbejdet. Kort sagt kan du oprette et projekt i Trello, og inde i det kan du lave nogle tavler. Som standard er der tre; To-do, Doing og Done (Skal gøres, i gang og gjort, red.).

Du har mulighed for selv at tilføje yderligere tavler, ligesom du på hver ting på hver enkelt tavle kan tilføje fotos, tjeklister, deadlines m.m. Og hvis I er flere i projektet, kan du sætte specifikke personer på opgaverne. Som bonus kan du også bruge Trello på computeren. (App Store, Google Play, Windows)

Fem smarte apps til din hverdag

Episodes

Denne app er smart til dig, der følger med i flere tv-serier. Du kan både holde styr på, hvornår serien bliver sendt i tv, ligesom du også kan bruge den til at holde styr på, hvor langt du er nået, hvis du hellere vil se serien på VOD-tjenester som Netflix m.fl . Episodes bruges fortrinsvis til udenlandske serier, men det er også muligt at finde ”Forbrydelsen” i appen. (App Store)

MOBI:DO

MOBI:DO er en danskudviklet app. Oprindeligt er den skabt til alzheimerpatienter, der kan have meget svært ved at holde fokus på den eller de opgaver, de er gået i gang med.

Men appen kan bruges af alle, der har brug for en hånd med at holde styr på trinene i forskellige opgaver som eksempelvis kaffebrygning og kartoffelkogning. MOBI:DO er en abonnementstjeneste, men det er muligt at prøve den gratis i 30 dage på mobido.dk. (App Store, Google Play, Windows)

For Resten

Denne app kan ikke bare forhindre, at du smider det halve spidskål ud, den kan også give dig lidt (garanteret tiltrængt) inspiration til aftensmaden i hverdagen.

Den er enkel og overskuelig at bruge – du drejer lidt på hjulene, til du finder spidskål (eller hvad din rest nu måtte være), og vupti, så får du en række opskrifter indeholdende spidskål ”serveret”. Der er masser af rester at vælge imellem, og opskrifterne er lette at gå til. Velbekomme. (App Store, Google Play)

Populær dansk app nærmer sig million-milepæl

Mobilforbrug

Har du egentlig styr på, om du har det rigtige mobilabonnement? Måske har du ikke brug for fri tale, men snarere behov for lidt mere datatrafi k. Hvis du ikke er helt opdateret på, om du får det maksimale ud af dit mobilabonnement, er appen Mobilforbrug en praktisk sag.

Du bruger et minut på at oprette dig med en række informationer, og så overvåger appen dit forbrug. Den kan dermed fortælle dig, om du har det optimale og billigste abonnement. Passer dit forbrug til dit nuværende abonnement, vil den foreslå dig den billigste udbyder, og hvis dit forbrug er noget helt andet end det, du betaler for, vil appen i stedet foreslå dig en anden type abonnement baseret på dit reelle forbrug. (App Store, Google Play)

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Lego-rapport: Børn vil ha' klodsen på skærmen

En undersøgelse af børn i ni lande viser, at digitaliseringen fylder stort set hele børneværelset. Derfor er Lego nødt til at udvide den digitale flanke – men det vil være en lige så stor fejl at gå væk fra klodsen, siger forsker.
Mobilsiden.dkRSS
Annonce
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her