Falske apps dræner din konto

Pas på, hvad du downloader på mobilen. Falske apps kan hurtigt blive en dyr fornøjelse.

Artiklens øverste billede
Svindlere kan lænse din konto ved hjælp af falske apps. Foto: AP/Manish Swarup

Med alle de nye muligheder, som smartphones bringer, følger også en større sikkerhedsrisiko. Da mobilerne er i stand til at gå på nettet og hente programmer, er de også i fare for at blive angrebet af skadelig software, som kan gøre skade på mobilen eller misbruge ejerens oplysninger.

Den uafhængige sikkerhedstjeneste Get Safe Online, som er et samarbejde mellem den britiske regering og landets politi samt sikkerhedsbranchen, advarer nu om at der på kort tid er sket en stigning i falske apps, der ligner troværdige og velkendte applikationer, men som er designet til at sende sms´er til dyre betalingsnumre uden brugerens viden.

Det kan for eksempel være sikkerhedssoftware og gratis versioner af populære spil. Men det er kun begyndelsen, for svindlerne har for alvor fået øje på potentialet inden for smartphones.

Ejeren opdager intet

Sikkerhedsekspert og leder af GetSafeOnline.org forklarer:

"Denne type malware er i stand til at sende en lind strøm af beskeder til dyre sms-numre – i nogle tilfælde hvert minut. Med takster op mod seks pund (60 kroner, red.) kan det blive en ekstrem god forretning. Smartphone-ejerne ved ikke, at dette finder sted, selvom det måske sker, mens de selv bruger telefonen, da det foregår inde i telefonens infrastruktur. Og der kan gå uger inden, det opdages”.

Janus R. Nielsen, medstifter af danske www.mymobilesecurity.com, der laver antivirus og sikkerheds-apps til smartphones, følger også udviklingen i branchen tæt.

”Det kommer ikke bag på mig, at svindlere i stigende grad kaster sig over smartphones. Det er et lukrativt og relativt nyt marked, hvor sikkerheden stadig er mangelfuld, især på Android-telefoner. Rapporten fra England viser nogle generelle tendenser, der også kommer til at ramme danske smartphoneejere, som downloader apps. Og det gør de fleste jo”.

Svært at kende forskel

Han medgiver, at det kan være vanskeligt at spotte, om en app er troværdig eller ej, men giver samtidig nogle bud på, hvad man skal være opmærksom på, for ikke at blive snydt:

”Inden du downloader en app på din telefon, så forsøg at tjekke, at den kommer fra en troværdig kilde. Det kan du blandt andet gøre ved at søge information om afsenderen på nettet. Ser designet troværdigt ud? Er der stavefejl? Derudover skal du regelmæssigt holde øje med din telefonregning, gerne hver måned, så du hurtigt kan reagere, hvis den stiger voldsomt.

Et andet fingerpeg om, at der kan være malware på telefonen er, hvis batteriet begynder at drænes hurtigere end normalt. Derudover er det en god ide at installere et antivirus- eller sikkerhedsprogram på sin telefon, så man har mulighed for i det mindste at undgå de kendte skadelige programmer”.

LÆS OGSÅ: Sådan beskytter du din smartphone

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.