Annonce
Mobil

Test: HTC Desire 626 burde koste mere

Den virker med andre ord som en mere kostbar mobil, end prisskiltet fortæller.

Testvinderen ligner en meget kostbar smartphone med mørkt titaniumlook. Foto: HTC

På testtidspunktet var HTC Desire 626 nogle få hundrede kroner dyrere end de fleste af konkurrenterne i prisklassen under 2.500 kr., men det par hundrede kroner vil vi anbefale, du ofrer. Denne HTC føles og opleves nemlig som en noget mere kostbar smartphone.

Partner

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Alt om DATA.
Læs flere nyheder, artikler, guides og test på altomdata.dk

Det skyldes ikke mindst den ret lækre finish i gråt titaniumlook (fås i andre farver) med udfræsede huller i top og bund – det signalerer klasse.

I hånden kan du mærke, at der er tale om et andet materiale end titanium – trods det leverer Desire 626 en god kvalitetsfornemmelse; den ligger bare godt i hånden.

Bagsiden er stort set ridseresistent og nærmest immun over for fedtfingre.

Specifikationerne ligger på niveau med konkurrenterne, og intet stikker ud, hvis man alene fokuserede her.

Kameraets 13 megapixel opløsning er højt for prisklassen, men dog ikke højere end hos prisklasse-konkurrenterne fra Huawei og Sony.

I brug opleves Desire godt. Lydkvaliteten er fin, når du samtaler, og den har en fin diskret måde at vibrere på. Den virker med andre ord som en mere kostbar mobil, end prisskiltet fortæller.

Opsætningen er omfattende, men den fører dig gennem alt fra mail til forskellige tjenester i skyen, som følger med.

En af disse er HTC Cloud Gallery, hvor du både kan finde og gemme billeder og videoer. Det kan håndteres med ét klik på skærmen. Så det er jo ganske fikst.

Der er god grund til at gemme billeder og videoer optaget med Desire 626, for den optager i flot kvalitet. Kun Sony i den prisbillige kategori kan være med på det punkt.

HTC-billederne har ikke kun høj opløsning, men også en fin nuancering af farver, og kameraet håndterer forskellen mellem lys og mørk bedre end gennemsnittet.

Ikke alt er perfekt

Kerneydelsen er fin, og applikationer åbner temmelig kvikt. Enkelte apps ”hang” dog lidt. Det må skyldes, at appsene ikke er ordentligt kodet eller er fejlbehæftede.

HTC Desire 626 er bestemt ikke den perfekt smartphone. For eksempel er det svært at få kablet præcist i ladestikket i bunden hver gang. Men i den lave ende af prisspektret kan du heller ikke forvente det optimale. Mobiltelefonen giver high end-fornemmelse trods sine småfejl, og den er helt klart den billige kategoris vinder i denne test.

Skarpe billeder

Virkelig godt kamera med 13 MP opløsning og fine farvenuancer.

Tag en selfie!

Selfie-kameraet på fronten har en fin opløsning på 5 MP.

Stor skærm

5”-skærm er nærmest et minimumskrav i dag.

Fire farver

Fås i fire farver med de fantasifulde navne Blue Lagoon, Purple Fire, White Birch og Pink Lace.

Kvalitet tynger

Desire 626 vejer med sine 143 g det samme som langt dyrere smartphones.

Bedømmelse:

  • Kvalitetsindtryk: 4 ud af 5 stjerner
  • Brugervenlighed: 4 ud af 5 stjerner
  • Funktioner: 3 ud af 5 stjerner
  • Ydelse: 4 ud af 5 stjerner
  • Pris: 3 ud af 5 stjerner

Datatid TechLife mener: 4 ud af 5 stjerner

Den prisbillige kategoris bedste testdeltager. Høj kvalitet.

Pris: 2.200 kr.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
HTC
Test: Forsvind ind i en anden verden
Her er vi inde i anden generation af de dedikerede VR-headset. Med HTC Vive Pro opnår du større bærekomfort og klarere billeder. Her kan du fortabe dig i en anden verden, men prisen er ret høj
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Lego-rapport: Børn vil ha' klodsen på skærmen

En undersøgelse af børn i ni lande viser, at digitaliseringen fylder stort set hele børneværelset. Derfor er Lego nødt til at udvide den digitale flanke – men det vil være en lige så stor fejl at gå væk fra klodsen, siger forsker.
Mobilsiden.dkRSS
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her