Pas på de glade sms'er

Mobiltelefonerne vil i stigende omfang blive mål for platugler, advarer sikkerhedsekspert.

Artiklens øverste billede
Hvis du opgiver dit telefonnummer i forbindelse med konkurrencer på nettet, vokser risikoen for at blive offer for spam. Foto/AP/ Richard Drew

De fleste med en mailadresse kender det glade budskab:

"Tillykke, De har vundet hovedpræmien på 1.000.000 britiske pund i vores lotteri. Send os venligst deres kontonummer, så overfører vi pengene."

Nu skifter det til sms

Nu er disse forsøg på at lokke kontonumre og penge fra de godtroende ved at skifte platform fra email til sms.

Et af forsøgene lyder:

"Your Mobile Number won £ 1.000.000 GBP in CNN Award Promo. For claims send (Full Name, Mobile No) to E-mail: claimcnn2011@msn.com."

Fra email til sms

Men glem alt om den store gevinst og Microsoft - og slet sms'en.

"Mobiltelefoner og sms er et nyt medie for platuglerne på nettet. Allerede tidligt på året advarede vi om, at brugerne ville blive udsat for et stigende antal svindelnumre, og det har også vist sig at holde stik," siger it-sikkerhedseksperten Peter Kruse fra firmaet CSIS, der arbejder med it-sikkerhed.

"Vi vil opleve, at spam i højere grad flytter fra email til sms, og derfor skal vi være mere kritiske over for at give personlige oplysninger og mobilnumre fra os," tilføjer han.

Pas på konkurrencer

Peter Kruse advarer især mod guizzer og konkurrencer på nettet.

"Det kan være fristende at deltage i en konkurrence om en iPad, men firmaet bag konkurrencen skal have dækket sine udgifter. Det kan bl.a. ske ved at videresælge deltagernes personlige oplysninger - som telefonnumre - til en tredjepart. Så hvis man ukritisk deltager i den ene guiz efter den anden, skal man være forberedt på at modtage masser af spam," forklarer Peter Kruse.

Jo flere oplysninger man giver fra sig - eksempelvis på Facebook, jo bedre kan afsendere målrette reklamer, men det kan også gøre en sms mere tillidsvækkende.

"Hvis afsenderen kender dit navn, virker beskeden mere tillidsvækkende end en standard-sms uden navn," tilføjer Peter Kruse.

TV: Sådan undgår du at blive snydt på nettet

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen