Test af Apple iPhone SE (2022): Utrolig power til flot pris

Bag det tudsegamle design er iPhone SE spækket med stærk teknologi og fine features, som gør den prisvenlige mobil til lidt af et røverkøb.

Artiklens øverste billede

Smartphone:

Apple iPhone SE 2022

Pris:

3.999 kr.

Otte år er en uendelighed i mobilverdenen. At Apple tør driste sig til at sende en mobil på markedet i et design, der daterer sig så langt tilbage, vidner om den særstatus producenten har.

Den nye iPhone SE har grundlæggende samme design som iPhone 6 fra 2014 (dog med samme opgraderinger, som kom i iPhone 8 fra 2017). Det skulle man tro var til dens ulempe, men faktisk er der brugere, der foretrækker den kompakte formfaktor og den fysiske hjemknap. Man kan således sige, at Apple har noget så sjældent som en designklassiker inden for smartphones, om end vi selv har lidt svært ved at se attraktionen.

Læs også: Test af Xiaomi Mi 11 Lite 5G: En gamechanger i prisklassen

Det er således designet, der tydeligst adskiller iPhone SE fra Apples nyeste topmobiler. Der er dog også forskel i skærmkvalitet. Den lille 4,7” skærm anvender LCD-teknologi, ikke OLED. Den har heller ikke samme opdateringshastighed som Pro-modellen. Men det en anstændig skærm, som gør det, den skal. Og ligesom resten af mobilen, som har IP67-certificering, er den skabt til at tåle en del. Man har anvendt samme stærke glas som på Apples topmobiler.

Stor power

Mens mobilens billige natur skinner igennem på designet, består indmaden af det fineste, Apple kan diske op med. Der er anvendt den nye A15 Bionic-processor, og det betyder, at iPhone SE banker enhver Android-mobil, endda med betydeligt forspring. Det er ikke motorkræfter, der begrænser, hvad du kan bruge mobilen til.

Se også: Test af Samsung Galaxy S21 FE: En topmobil skåret ind til benet

Med 5G kommer du også hurtigt på det mobile bredbånd.

Kameraet er simpelt. Kun én linse på bagsiden. Til gengæld en god linse med stærk kamerateknologi bag. En stor blændeåbning sikrer lysstærke billede, selv under relativt dunkle forhold, og der er Smart HDR 4, som fintuner lyssætning, kontrast, detaljer m.m. Fotostil, som blev introduceret med iPhone 13-serien i efteråret, er også videreført til iPhone SE. Mens man således må undvære vidvinkel og optisk zoom, får man det, der skal til for at skyde rigtig flotte billeder inden for hovedkameraets brændvidde.

Frontkameraet er også udmærket, dog er det uden ansigtsgenkendelse. Login sker med kode eller fingeraftryksaflæser i hjemknappen.

Bedre batteri

Batteriet har også fået et boost. Du kan vente betydeligt længere, før mobilen skal i opladeren. Op til et par dage ved moderat brug.

Opladning sker også hurtigt. 20W understøttes, og iPhone SE er derfor fuldt ladt op på lidt over en time. Der er endda mulighed for trådløs opladning, hvilket absolut ikke er en selvfølge i dette prissegment.

Trods det bedagede design, kan man således ikke komme uden om, at iPhone SE faktisk giver dig rigtig meget for pengene. Så mon ikke det oldgamle design får lov at leve videre en del år endnu.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.