Annonce
Mobil

Test af HTC U12+ smartphone

HTC U12+ er et solidt bud på en topmobil. Kvaliteten er upåklagelig, men den gør ikke nok for at skille sig ud fra mængde

HTC U12+. Foto: HTC

HTC har taget sig noget af en rutsjetur de senere år. Fra den største producent af Android-mobiler til en ganske marginal plads på markedet. Den nyeste topmobil U12+ kommer næppe til at rykke meget ved dette, men beviser trods alt, at producenten fortsat kan lave smartphones af høj kvalitet.

Ligner alle de andre

Et problem ved de nyere HTC-mobiler, i hvert fald set fra vores synspunkt, er, at de ikke har holdt fast i de dyder, der på positiv vis skilte dem ud fra mængden. Det enestående håndværk og den uovertrufne designkvalitet, der kendetegnede tidligere modeller er væk til fordel for et glasdesign, der som sådan er nydeligt nok (sålænge du ikke sætter fedtfingre på det), men ligner de andre topmobiler på markedet nu.

HTC U12+

Pris: 5990 kr.
Skærm: 6”, Quad HD+ (2880 x 1440p) Super LCD 6, Gorilla Glass
Processor: Snapdragon 845, 2.8 Ghz
Ram: 6 GB
Drev: 64 GB, microSD
Kamera: 12 MP vidvinkel, UltraPixel, F1.75 + 16 MP tele, F2,6, OIS, EIS 4K /2 x 8 MP, F2.0, HDR Boost, FHD front
Batteri: 3500 mAh, Quick Charge 4
Styresystem: Android 8.0 + Sense
Vægt: 188 gram

Alt om DATA siger: »Der er ikke meget at sætte en finger på. U12+ er en glimrende Android-mobil med flot skærm, fin ydelse og glimrende kameraer. Vi savner dog nogle af de kendetegn, der gjorde tidligere HTC-mobiler til noget særligt. Der er ikke meget, der skiller U12+ ud fra mængden.«

Rating: 4 af 5 stjerner

HTC har dog forsøgt sig med nogle nye tiltag, der gør den fysiske del af mobilen lidt anderledes. Istedet for mekaniske knapper, er mobilen forsynet med digitale knapper, der via haptisk feedback giver dig fornemmelsen af ”rigtige” knapper. Fordelen er større stabilitet og et mere robust design. Mobilen har da også en høj IP68-certificering.

Læs også: Nokia 7 plus: Smartphone uden bloatware

Ligesom dens forgænger reagerer U12+ på, at du klemmer den. Du kan indstille, hvor hårdt trykket skal være og hvilken handling, det skal aktivere. Åbn eksempelvis kameraet eller en bestemt app. Det er en halvfjollet gimmick, som man hurtigt glemmer at bruge. Login kan ske med ansigtsgenkendelse, fingeraftryk eller kode.

Flot billede og lækker lyd

HTC har ikke formået at klemme skærmen helt ud til kanterne, som flere af de nyeste konkurrenter, men det gør ikke så meget, for spildpladsen er ret minimal. Trods den 6” store skærm føles U12+ som en relativt kompakt og let mobil.

Den brede skærm står upåklageligt, med høj skarphed og gode farver. Den er ikke helt så kontrastrig som OLED-skærmene på visse konkurrenter, men ikke desto mindre behagelig at se på.

Lyd er noget HTC i den grad har mestret, og producenten gør da også en fin indsats med U12+. En særlig indstilling til filmlyd får videoer til at brede sig ud over rammerne af den lille skærm med en flot surround-effekt.

Læs også: Sony Xperia XA2: Mellemklasse med en snert af luksus

Med mobilen følger et sæt in-ears til USB-C-indgangen, som byder på både noise cancelling, skræddersyet lydprofil baseret på dine ører og rigtig glimrende lydkvalitet. Desværre er der ikke en USB-C til minijack-adapter med.

Solid ydelse

Mobilen er forsynet med nyeste Snapdragon-processor. Som forventeligt ligger ydelsen derfor på linje med de andre Androids, der indenfor den senere tid er sendt på markedet med samme chip.

Du kommer næppe til at savne hestekræfter, uanset om du vil redigere video eller spille de nyeste spil. Og med 6 GB ram er der rigelig med hukommelse til at køre mange apps på en gang.

64 GB lager er dog lidt skrabet. Vi havde gerne set det dobbelte. Batterilevetiden er fin. Du får så rigeligt det døgns tid, man kan forvente, og mobilen lader hurtigt med den tilhørende oplader.

Fire kameraer

Når det gælder kameraet, følger HTC også trop med de fleste nye konkurrenter. Der er dual kamera på bagsiden, bestående af et 12 MP vidvinkel-kamera og et 16 MP kamera med teleobjektiv.

Det betyder, at du har mulighed for optisk zoom x2, og at du kan lave lækre baggrundssløringer bag dine motiver. Resultaterne er rigtig glimrende. Vi var især imponerede over kameraets evne til at håndtere modlys og andre vanskelige lysforhold, som selv ”rigtige” kameraer ofte har svært ved. Det er absolut et mobilkamera i den bedste klasse.

Læs også: Huawei P20 Pro: Førsteklasses kamera og suverænt batteri

Frontkameraet befinder sig ligeledes i toppen. Dine selfies bliver ikke bare sprøde og kontrastrige, du kan også lave fine bokeh-effekter i realtid, så du helt uden efterredigering får professionelt udseende fotos.

Anonym Androide

HTC U12+ er på mange måder en mobil af høj klasse, den excellerer bare ikke for alvor på nogen punkter. På mange felter følger den blot med flokken. Den bliver derfor desværre lidt anonym. Du vil dog næppe blive skuffet, hvis du investerer i den, så den får trods alt en anbefaling.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
HTC
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Lego-rapport: Børn vil ha' klodsen på skærmen

En undersøgelse af børn i ni lande viser, at digitaliseringen fylder stort set hele børneværelset. Derfor er Lego nødt til at udvide den digitale flanke – men det vil være en lige så stor fejl at gå væk fra klodsen, siger forsker.
Mobilsiden.dkRSS
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her