Annonce
Mobil

Test: Samsung Galaxy Note 9

Note-fans vil elske Galaxy Note 9, men denne anmelder nøjes med at holde af den.

Samsung Galaxy Note 9. Foto: MereMobil.dk

Samsung Galaxy Note 9

Skærm: 6.4 tommer (1.440 x 2.960 pixels)
Processor: Exynos 9 Series 9810 (64-bit octa-core) (Max. 2.7 GHz + 1.7 GHz)
RAM: 6 GB RAM (128 GB model )/ 8 GB RAM (512 GB model). MicroSD-kort – op til 512 GB
Intern hukommelse: 128 eller 512 GB
Hovedkamera a: Vidvinkel 12 MP. AF, f/1.5 / f2.4, OIS
Hovedkamera b: Telefoto: 12 megapixels AF, f/2.4, OIS, 2 x optisk zoom og op til 10 x digitalt zoom
Frontkamera: 8 megapixels (f/1.7 AF)
Tilslutning: USB Type C, Bluetooth 5.0, NFC, GPS, Galileo, Glonass, BeiDou
Wi-Fi: 802.11 a/b/g/n/ac (2.4 / 5 GHz) VHT80 MU-MIMO, 1024QAM
Batteri: 4.000 mAh
Netværk: Enhanced 4×4 mimo, 5CA, LAA, LTE Cat.18
IP 68 certificeret
Størrelse: 161.9 x 76.4 x 8.8 mm. – 201 gram
Styresystem: Android 8.1 med Samsung brugerflade

Årets nichetelefon fra Samsung er et godt bekendtskab. Fremskridtet er ikke stort fra Galaxy Note 8 og Galaxy S9+, men det er vigtige fremskridt!

Galaxy Note 9 er en potent smartphone, som du bliver glad for, hvis du er i målgruppen for en telefon med betjeningspind og mulighederne med denne.

Læs den fulde test på meremobil.dk

Skærer vi skåltalerne væk gemmer Galaxy Note 9 på en sandhed, som nok er produktets største svaghed. Den nye note er en Galaxy S9+ med lidt større skærm, større batteri og S Pen. Kamerateknologien er den samme som findes i Galaxy S9+. Den store forskel ligger i optimeret software.

Samtidigt er S Pen produktets største fordel. Der fås nemlig intet lignende på markedet. Samsung rammer virkelig en niche – som de har siddet på siden 2011. Dog går rygterne på, at Apple i år vil lancerer flagskibet med deres Apple Pencil. Dette er dog på nuværende tidspunkt kun på rygtebasis.

Et frisk design med fede farver

Designerne har udført et lækkert facelift på Galaxy Note 9. Forbedringerne ligger i mange af de sædvanlige ting, der plejer at ske; rammer, krumninger m.v. Men godt ser det ud. Glas på for- og bagside hæver premiumfølelsen.

Fingeraftrykslæseren har fået ny plads, og sidder nu under kameralinserne. Den ny placering gør sensoren langt lettere at ramme. Det er i øvrigt præcis den samme designændring, som vi så fra Galaxy S8 til Galaxy S9.

Samsung Galaxy Note 9. Foto: MereMobil.dk

Farveudvalget er stort denne gang, men du skal ikke glæde dig for tidligt. I Danmark får vi kun Midnight Black og Ocean Blue på hylderne.

Den nye aktive S Pen

Med indbygget Bluetooth er S Pen nu blevet aktiv, så den kan bruges på afstand af telefonen. Ved lanceringen kan du betjene kameraet; tage et billede, skifte mellem front- og bagkamera samt pause/starte videoer og betjene en Powerpoint præsentation på op til 10 meters afstand.

Når du skriver notater eller tegner, kan du hvile håndfladen på skærmen uden det påvirker pennen. Selvom skærmen er stor, fik jeg den tanke, at det nok ville være lettere at skrive på skærmen, hvis den var endnu større. I så fald skal vi over i Samsungs tabletprodukter.

Det er mega fedt, at man kan skrive og markere på screenshots, lave notater og tegne med S Pen. Det er absolut en ekstra dimension, som ingen andre smartphones har. Men du skal virkelig afgøre med dig selv, om du vil få pennen anvendt til andet end at imponere vennerne.

Yder mere end Galaxy Note 8

Processoren er opgraderet fra Exynos 8895 til Exynos 9810 – fra Galaxy Note 8 til Galaxy Note 9. Det giver i benchmarkmålingerne et løft fra 176.818 point til 241.145 point i Antutu Benchmark. 3D-ydelsen er gået fra 2.658 til 3.349 point i 3D Mark.

Dette er absolut en forbedring, men det er samtidigt nogenlunde tilsvarende ydelse vi finder i Galaxy S9+.

Galaxy Note 9 bliver tilgængelig med 128 GB intern hukommelse (6 GB RAM) samt 512 GB intern hukommelse (8 GB RAM).

Holder strøm hele dagen

Batterikapaciteten er skruet op på 4.000 mAh. Det er noget mere end vi så i både Galaxy Note 8 og Galaxy S9+ (hhv. 3.300 og 3.500 mAh). Samsung har gjort meget ud af budskabet om ”all-day batterylife” og her må jeg give dem et stort plus.

Ved testen af Galaxy Note 8 anbefalede jeg, at du havde en powerbank med i tasken. Denne anbefaling har jeg nu fjernet i forhold til den nye udgave.

Galaxy Note 9 har styr på strømforbruget. ”All day” handler i høj grad om dit forbrugsmønster, men jeg har ikke rendt rundt efter en stikkontakt hele tiden.

Genkendelse af brugeren driller stadig

ikker beskyttelse af data samt oplåsning sker med fingeraftrykslæseren, men Samsung benytter også iris- og ansigtsgenkendelse som biometriske muligheder.

Samsung gør det her elendigt. Der er alt for mange gange, hvor genkendelserne fejler. Derfor er de uinteressante. Jeg forstår ikke, hvorfor Samsung endnu ikke har lært af Face ID på iPhone X. Du kan mene, hvad du vil om Apple, men Face ID fungerer bare – og så er det en sikker beskyttelse af dine data.

PIN-kode og fingeraftrykslæseren er altså de beskyttelser du skal sætte din lid til på Galaxy Note 9.

Genbrugskameraet tager gode billeder

Kamerateknikken i Samsung Galaxy Note 9 kommer fra Galaxy S9+, der lige nu har en fjerdeplads på DxOMarks mobilkamerahitliste. Selvom både Huawei P20, HTC U12+ og Huawei P20 Pro overgår Galaxy S9+ skal du ikke være bekymret.

Kameraet i Galaxy Note 9 leverer rigtigt gode billeder – også når omgivelserne er mørke.

Samsung har givet kamerasoftwaren et ekstra løft, der skulle gøre det vanskeligere at tage dårlige billeder. Eksempelvis vil en popup-tekst gør dig opmærksom, hvis billedet er sløret eller en person i et gruppebillede har lukkede øjne. Også snask på kameralinsen får du besked om.

Konklusion: Stadig imponerede i sin klasse

Notesblok, tegneredskab og minicomputer. Jo. Galaxy Note 9 er absolut unik. Note-delen er meget svær at kritisere. Det skulle da lige være latency, som Samsung burde have bragt længere ned.

Samsung Galaxy Note 9. Foto: MereMobil.dk

Det er for dårligt, at Samsung ikke har gjort mere for optimering af de biometriske funktioner (iris og ansigtsgenkendelse). Men Samsung scorer mange point for batteriforbedringerne.

Det er stadig totalt spild af god plads med en dedikeret Bixby-knap, men Samsung vil tilsyneladende ikke slippe deres egen tjeneste.

Galaxy Note 9 er hurtig, har en flot skærm og kommer desuden med et fornuftigt AKG in-ear headset i salgspakken samt interne højttalere som spiller rigtigt godt. Alt i alt en forrygende smartphone, der stadig har 3,5 mm. jackstik.

De vejledende priser er 7.849 kroner for 128 GB modellen og 9.799 kroner for udgaven med 512 GB lagerplads. Dertil kommer et buy-back program, der kan bringe prisen nedad.

Artiklen er publiceret i samarbejde med meremobil.dk

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Lego-rapport: Børn vil ha' klodsen på skærmen

En undersøgelse af børn i ni lande viser, at digitaliseringen fylder stort set hele børneværelset. Derfor er Lego nødt til at udvide den digitale flanke – men det vil være en lige så stor fejl at gå væk fra klodsen, siger forsker.
Mobilsiden.dkRSS
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her