Annonce
Mobil

Hvor varmt er badevandet? Sådan tjekker du temperaturen

Badevandstemperaturen kan tjekkes på smartphonen. Her er den bedste app, når du skal vide om det er strandvejr.

Det er rart at vide, hvor varmt vandet er, før man hopper i. Her kan en app hjælpe. Foto: Niels Hougaard

Lufttemperaturen er på den anden side af 20 grader. Vinden rører kun let på sig, og regnen er udeblevet i flere dage. Nu er det strandvejr! Men hvor varmt er badevandet ved de danske kyster lige nu??

Det bedste vandtermometer til smartphonen leverer TV 2 Vejret. I applikationen TV 2 Vejr finder du et landsdækkende kort over badevandstemperaturerne.

Når der zoomes ind på et område, popper flere målinger frem, end dem der i første omgang vises på oversigtskortet, og giver et detaljeret overblik.

DMI har også badevandstemperaturer, men deres website og app er relativt håbløse på smartphonen. Derfor er TV 2’s app nok det bedste bud, når du skal afgøre om vandtemperaturen er rigtig for dig.

Når du kigger på temperaturen ved din favoritstrand, så kan du have i baghovedet, at vandtemperaturen i en svømmehal typisk ligger mellem 24 og 28 grader. Børnebassinet vil have en temperatur omkring 30 grader, mens babybassinet har en vandtemperatur omkring 33 grader.

AnmeldelseNetatmos vejrstation er must-have for vejrnørden

Badevandstemperaturer på landsplan og lokalt samt lufttemperaturer vist i TV 2 Vejr app. Foto: MereMobil.dk

Har du tjek på strandflagene?

På strande med livreddere angives med et flag, om du bør gå i vandet. Et rødgult (eller grønt) flag indikerer, at livredderposten er åben.

Ved gult flag skal du udvise særlig opmærksomhed, når du bader. Flaget signalerer farer som fralandsvind, strøm, brandmænd m.m. Når det røde flag er hejst, frarådes badning ved stranden.

På flere danske strande ses desuden en stander med et grønt redningsnummer. I tilfælde af en nødsituation, hvor du har behov for eksempelvis ambulance, kan du ved opkald til Alarmcentralen oplyse nummeret på skiltet. Det giver redningspersonalet information om den præcise lokation, skriver Trygfondens side respektforvand.dk.

I sagens natur skal man altid have respekt for vand. Lær at svømme hedder det første af de fem baderåd – og vel nok også det vigtigste.

Artiklen er publiceret i samarbejde med meremobil.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Lego-rapport: Børn vil ha' klodsen på skærmen

En undersøgelse af børn i ni lande viser, at digitaliseringen fylder stort set hele børneværelset. Derfor er Lego nødt til at udvide den digitale flanke – men det vil være en lige så stor fejl at gå væk fra klodsen, siger forsker.
Mobilsiden.dkRSS
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her