Test: Ni rejsehøjttalere - Tag musikken med udenfor til sommer

Her er de bedste trådløse højttalere, så du kan tage din musik med til stranden, i skoven og på ferie.

Artiklens øverste billede
Skal du høre musik på stranden, i skoven eller på ferie, kan en rejsehøjttaler være en god hjælp. Fotos: Producenter

Nu begynder det at sitre i benene af bare forventninger til en sommer med sol og strand og ikke mindst ferierejser. Det betyder også, at man hører en del musik udendørs. Hvis man er alene, fungerer et par hovedtelefoner selvfølgelig fint. Men hvad hvis man er flere, der vil høre musik sammen?

Tjekliste for rejsehøjttalere:

  • Er den lille nok til, at du ikke skal ofre noget andet for at få plads til den i kufferten?
  • Vejer den tilstrækkelig lidt til, at det ikke er et problem at have den i rygsækken en hel dag?
  • Kan den tåle vandsprøjt, så du ikke skal være urolig for at bruge den udenfor?
  • Har den et batteri, der kan holde al den tid, du skal bruge den i løbet af dagen?
  • Kan den lades op med en standard mobiloplader, så du ikke behøver at huske en speciel oplader?
  • Er den så nem at bruge, at alle kan betjene den uden manual?

Testkriterier

Vi har bedt producenterne om nye modeller af trådløse, batteridrevne højttalere i lille format. Prisklassen skulle være ca. 1.000-1.500 kr., og vi har måttet diskvalificere et par modeller, der var for store eller for dyre.

Vi har vurderet, hvor nemme de er at betjene, og givet dem plus- eller minuspoint for funktioner og holdbarhed. Endelig har vi lyttet til en spilleliste med høj lydkvalitet på dem fra en smartphone, der understøtter alle højkvalitetsstandarder. Den samlede karakter er ikke et gennemsnit af delkaraktererne, men snarere en sammenvejning, hvor også prisen spiller ind.

Vi tester:

  • Denon Envaya Mini DSB-100 900 kr.
  • JBL Charge 3 1.300 kr.
  • Kitsound Hive Evolution 1.200 kr.
  • Klipsch Groove 1.300 kr.
  • LG Music Flow P5 800 kr.
  • Philips BT6600 1.300 kr.
  • Samsung Level Box Pro 1.600 kr.
  • Sony SRS-XB3 1.450 kr.
  • UE Roll 1.100 kr.

Denon Envaya Mini - Lille og prisbillig

Hvis du både har en tynd tegnebog og en lille kuffert, er Envaya Mini et godt valg til rejsen.

Rejsehøjttaler

Denon Envaya Mini

Denon

Plus:

Meget fleksibelt format og tiltalende pris. Kan både tåle hårdhændet behandling og vandsprøjt. Forbløffende lydressourcer i forhold til størrelsen.

Minus:

Den opgivne batterilevetid er lige lovlig optimistisk. Mangler dybbas.

Fakta

  • Tilslutning: 3,5 mm, Bluetooth, aptX, NFC
  • Batteri: 10 timer
  • Funktioner: Højttalertelefon
  • Beskyttelse: Vandresistent
  • Mål og vægt: 210 x 54 x 51 mm / 500 g
  • Pris: 900 kr.

Der findes både højttalere, der er mindre, og som lyder bedre, men så må man også betale for det. Envaya Mini formår at kombinere en meget bekvem størrelse med en pris, som de fleste har råd til, men uden at lyde dårligt af den grund. Så længe man altså ikke forventer ekstrem volumen eller dybbas. Den er også nem at bruge og kan tåle hårdhændet behandling og vandsprøjt.

Med andre ord opfylder den alle vores kriterier for at udnævnes til Bedste Køb.

JBL Charge 3 - Kraftig og robust

Sidste års sensation spiller nu endnu højere og er endnu bedre beskyttet mod elementerne.

RejsehøjttalerJBL Charge 3

JBL

Plus

God lydkvalitet med kraft og håndfast bas. Den mest vandafvisende i testen. Imponerende batteritid. Kan kobles med andre JBL-højttalere.

Minus:

Mangler NFC for nem parring med mobilen. Kan lyde lidt indelukket.

Fakta:

  • Tilslutning: 3,5 mm, Bluetooth 4.1
  • Batteri: 6000 mAh, 15 timer
  • Funktioner: Højttalertelefon, stereokobling
  • Beskyttelse: Vandtæt, IPX7
  • Mål og vægt: 213 x 87 x 89 mm / 770 g
  • Pris: 1.300 kr.

Vi var imponeret over forbedringerne på den forrige model, men den her tager alting et skridt videre. Beskyttelsen er opgraderet til helt vandtæt, og batterilevetiden er endnu bedre. Den kan oplade både telefon og tablet, når det behøves. Nyt er også, at man kan koble flere JBL-højttalere sammen og få endnu større lyd.

Lydkvaliteten er lige så god som på forgængeren, men den kan pumpe endnu mere effekt og bas ud. Det sker dog med finesse, så de fleste musikgenrer lyder godt.

Kitsound Hive Evolution - Flot men ikke problemfri

Det luksuriøse og solide ydre modsvares desværre ikke af et lige så imponerende indre.

RejsehøjttalerKitsound Hive Evolution

Kitsound

Plus:

Meget praktisk transporttaske. Gedigent aluminiumchassis. Kan kobles med en anden højttaler.

Minus:

Kan ikke lades op med mobiloplader. Lyden er ubalanceret og farvet.

Fakta:

  • Tilslutning: Bluetooth aptX 4.0, NFC
  • Batteri: 2600 mAh, 8 timer
  • Funktioner: Højttalertelefon, lydudgang
  • Beskyttelse: -
  • Mål og vægt: 165 x 50 x 50 mm / 381 g
  • Pris: 1.300 kr.

Det første indtryk af Hive Evolution er rigtig godt. Højttaleren har en spændende form og er fremstillet i kraftig aluminium. Men så begynder problemerne. Det er ganske vist praktisk, at der er plads til opladeren i den fine rejsetaske, men hvorfor skal man overhovedet bruge en særlig oplader? Og hvorfor er den ikke vandresistent, så man tør tage den med ud?

Men frem for alt kan højttaleren ikke følge med, hvis man spiller mere krævende musik eller skruer op for lydstyrken. Så lyder det hult og ubalanceret.

Klipsch Groove - Håndfast og vandfast

En kraftig højttaler med god bas og vejrbeskyttelse, men få funktioner.

RejsehøjttalerKlipsch Groove

Klipsch

Plus:

Vandtæt nok til udendørs brug. Kraftig basgengivelse takket være de store højttaler-elementer. God byggekvalitet.

Minus:

Få funktioner og finesser. Hvis man skruer for meget op, begynder det at lyde dårligt.

Fakta:

  • Tilslutning: 3,5 mm, Bluetooth
  • Batteri: 2200 mAh, 8 timer
  • Funktioner: -
  • Beskyttelse: Sprøjtesikker, IPX4
  • Mål og vægt: 116 x 140 x 65 mm / 860 g
  • Pris: 1.300 kr.

Klipsch Groove er en kompakt og solid højttaler i et smart format. Batteriet holder til en dags brug, og takket være god vandbeskyttelse kan man tage den med udendørs. Den har færre funktioner end konkurrenterne, men er nem at betjene

Der er ganske vist noget sandhed i Klipschs påstand om, at højttaleren er vanvittigt kraftig, men hvis man prøver at udnytte volumenressourcerne, begynder den at lyde dårligt. På mere normal lydstyrke lyder den fint, omend lidt varmt og indsmigrende. Men den skiller sig ikke rigtig ud fra mængden.

LG Music Flow P5 - Billig med lang spilletid

Rejsevenlig og praktisk højttaler med smarte funktioner og en tiltalende pris.

RejsehøjttalerLG Music Flow P5

LG

Plus:

Fremragende batterilevetid. Kan parres med endnu en højttaler. Nem håndtering og lav pris.

Minus:

Ikke vandresistent til udendørs brug. Få funktioner. Lyder lidt indelukket og bas-svagt.

Fakta:

  • Tilslutning: 3,5 mm, Bluetooth
  • Batteri: 2100 mAh, 15 timer
  • Funktioner: Flere slags kobling
  • Beskyttelse: -
  • Mål og vægt: 153 x 58 x 60 mm / 470 g
  • Pris: 800 kr.

Vi kan godt lide, at denne model er væsentlig mere rejsevenlig end den, LG havde at byde på sidste år. Den har fået en meget generøs batterilevetid, og når den løber tør for strøm, kan den tankes op med mobilopladeren. Man skal dog være lidt forsigtig udendørs, da den ikke kan tåle vand.

Selvfølgelig kan man ikke få øredøvende lyd fra en så lille højttaler, men man kan koble to sammen for at få flere ressourcer. Og det skulle der nok kunne blive råd til med den pris. Det hjælper dog ikke, at bassen er lige lovlig spag.

Philips BT6600 - Praktisk med mange funktioner

En god størrelse og meget simpel betjening gør Philips’ højttaler til et tillokkende valg.

RejsehøjttalerPhilips BT6600

Philips

Plus:

Meget nem håndtering. Smart lade-dock og opladning af mobile enheder. Solid og praktisk.

Minus:

Mangler aptX for bedre lydkvalitet. Ikke de samme basressourcer som mange af konkurrenterne.

Fakta:

  • Tilslutning: 3,5 mm, Bluetooth, NFC
  • Batteri: 12 timer, mobilopladning
  • Funktioner: Højttalertelefon
  • Beskyttelse: Sprøjtesikker, IPX4
  • Mål og vægt: 81 x 76 x 214 mm / 700 g
  • Pris: 1.300 kr.

Vil man have en højttaler til dansefester på stranden til sommer, så skal man se sig om efter noget andet. Til det har Philips har alt for svag bas og utilstrækkelige volumenressourcer. Men vil man bare have en praktisk højttaler, der både fungerer med hitlistemusik ved grillen og jazz på verandaen under middagen, så er den svær at slå.

Den har alle de funktioner, man kan ønske sig, og betjeningen er forbilledligt simpel. Vi kan også godt lide den smarte ladestation og muligheden for at oplade mobilen i nødstilfælde.

Samsung Level Box Pro - Vellydende luksus

Flot højttaler med aluminiumskal, gode funktioner og imponerende lyd.

RejsehøjttalerSamsung Level Box Pro

Samsung

Plus:

Stilfuld med solid byggekvalitet. Fremragende lyd med markeret basgengivelse. App med equalizer.

Minus:

Manglende vandresistens gør den mindre velegnet til udendørs brug.

Fakta:

  • Tilslutning: Bluetooth aptX 4.1, NFC
  • Batteri: 2850 mAh
  • Funktioner: Stereokobling
  • Beskyttelse: -
  • Mål og vægt: 200 x 59 x55 mm / 850 g
  • Pris: 1.600 kr.

Det her er nok så tæt på en Bose SoundLink Mini, man kan komme, når der står Samsung på toppen. Og det er et godt skudsmål. Formatet er smidigt, men den er rigtig velbygget, og aluminiumskallen får den til at virke luksuriøs. Men den kommer også tæt på, når det gælder lyden. Den lyder faktisk godt med alt fra akustisk musik til elektroniske dansenumre, med naturlige stemmer og en usædvanlig potent bas.

Den eneste egentlige ulempe er, at den ikke er vandtæt, hvilket gør den uegnet til strand og poolkant.

Sony SRS-XB3 - Robust og bastung

En praktisk og vandfast højttaler med god lydkvalitet og en bas, der burde være umulig.

RejsehøjttalerSony SRS-XB3

Sony

Plus:

Kan oplade mobilen. Meget lang batterilevetid. Fremragende lydkvalitet og opsigtsvækkende basgengivelse.

Minus:

Man skal huske den særlige oplader på rejsen.

Fakta:

  • Tilslutning: 3,5 mm, Bluetooth 3.0, NFC
  • Batteri: 24 timer
  • Funktioner: Parring, mobilopladning
  • Beskyttelse: Spulesikker, IPX5
  • Mål og vægt: 211 x 80 x 83 mm / 930 g
  • Pris: 1.450 kr.

Sony lavede efter vores mening sidste års bedste rejsehøjttaler. Og søreme om de ikke har gjort det igen. På SRS-XB3 er der nemlig meget at holde af og meget lidt at kritisere. Den er praktisk i brug og har nyttige funktioner. Batterilevetiden er testens bedste, og den er vandtæt, så den også kan bruges udendørs.

Lydkvaliteten er så god, at man kan spille stort set alle typer musik. Men det var den imponerende bas, der virkelig vandt vores hjerter. Desværre kan man ikke bruge sin mobiloplader til at lade den op på rejsen.

UE Roll - Solidt legebarn

En sjov og praktisk højttaler, som man kan tage med overalt, og som lyder overraskende godt.

RejsehøjttalerUE Roll

UE

Plus:

Imponerende beskyttelse mod vand og sand. Samme gode lydkvalitet som Boom. Flere højttalere kan kobles sammen.

Minus:

Mister nogle party-point på manglende dybbas.

Fakta:

  • Tilslutning: 3,5 mm, Bluetooth 4.0
  • Batteri: 9 timer
  • Funktioner: Kan parres
  • Beskyttelse: Støv- og vandtæt, IP67
  • Mål og vægt: Ø 135 x 40 mm / 360 g
  • Pris: 1.100 kr.

Hvis man har hørt UE Boom og godt kunne lide lyden, men synes, at den er for stor eller for dyr, bør man tage et kig på Roll. Den har et væsentlig mere fleksibelt format og er yderst praktisk at tage med eller sætte op ved hjælp af elastikken. Man behøver ikke at være nervøs for den, da den har den bedste støv- og vandbeskyttelse i testen.

Oven i hatten lyder den rigtig godt i forhold til sin størrelse, hvis man kan leve med, at den virkelig dybe bas mangler. En favorit på stranden til sommer.

Læs den fulde test hos Lyd & Billede

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.