Fem etagers hardcore hi-fi-nørderi for feinschmeckeren hos McIntosh

Glem den traditionelle hi-fi-butik. Har du set en, har du set dem alle. Undtagelser findes selvfølgelig, men få af dem er så hardcore som World of McIntosh på Manhattan, NYC.

Artiklens øverste billede
McIntoshs showroom er et ombygget townhousem med fem etager, der er indrettet som et hjemmemiljø.

Egentlig er det ikke en butik, mere en event location eller showroom. “Room” er nok heller ikke det rigtige ordvalg. Der er tale om et ombygget townhouse med fem etager fra slutningen af 1800-tallet, i Lafayette Street ikke langt fra Soho.

WoM, som stedet kaldes, har til og med egen pool, en stor tagterrasse og rigelig med plads til at placere alskens slags hi-fi i det rette hjemmemiljø.

Pool-området er selvsagt udstyret med højttalere og elektronik fra McIntosh og Sumiko.

Det er ikke bare McIntosh, der vises frem hos WoM. Fine Sounds Group, som står bag WoM, ejer også velkendte high-end mærker som Audio Research, Wadia, Sonus faber og Sumiko.

Ideen bag kommer blandt andet fra Mauro Grange, CEO i Fine Sounds Group, som sammen med et team har udviklet konceptet til et ganske fantastisk og vældig anderledes sted at fremvise high-end hi-fi.

Mauro Grange, CEO i Fine Sounds Group.

De har indrettet de fem etager til et rustikt og stilfuldt udstillingsted for alle de mærker, som de repræsenterer. Og de forskellige mærker er sat sammen i små og store anlæg i flere af rummene, så besøgende kan se og høre anlæggene, som de skal lyde og fungere i et normalt hjem.

En ret lækker stue, må man sige.

Det er utvivlsomt en ny måde at nå kunderne på. Med et møbleret hjem i stedet for et butiksmiljø er man bedre i stand til at vise, hvordan udstyret ser ud og lyder i praksis, og man har bedre kontrol over præsentationen end i en travl butik med mange højttalere stuvet sammen i trange lytterum.

Stilren præsentation af McIntosh, Audio Research og Sonus faber.

WoM lægger også hus til events, små konferencer – og har såmænd allerede været brugt til formålet af bl.a. Vogue, Moschino og Microsoft.

Da Lyd & Billede besøgte WoM før jul, var de ikke helt på plads med akustikken, og de store rum led under meget rumklang, men det bliver meget bedre, garanterer Mauro Grange. Som understregede, at WoM endnu ikke var åbnet officielt – og ikke kommer til at gøre det, før akustikken er under kontrol.

Audio Research’s nye Reference 6 forforstærker øverst, med Sonus fabers nye Il Cremonese højttaler i den anden ende.

Præsentationen af WoM for udvalgte pressefolk og forhandlere bød også på de første fremvisninger af nye produkter fra Fine Sounds Group. Som Audio Researchs nye Reference 6 forforstærker, Sonus faber Il Cremonese (som er en mindre udgave af Lilium-højttaleren), McIntosh’ nye hjemmebio-processor MX160 med Dolby Atmos, Auro-3D og 4K-støtte –  men også Sonus fabers første hovedtelefon, Pryma.

Kompakt hi-fi med McIntosh, CD-transport, integreret forstærker og Sonus faber Chameleon højttalere.

Pryma-hovedtelefonerne blev brugt som eksempel på, hvilken retning Fine Sounds Group ønsker at tage i luksusmarkedet. Hovedtelefonen, som er designet af Livio Cucuzza og udviklet af Paolo Tezzons team hos Sonus faber, har hentet design-inspiration fra mode- og lædervareproducenter, mens lyden er umiskendelig Sonus faber.

Sonus faber Pryma i forskellige farver.

Med Wadia som en del af gruppens portefølje er de godt dækket ind for så vidt angår digital innovation, og sammen med McIntosh’ legendestatus og Audio Research’ lange erfaring med vakuumrør, spænder de over et stort område inden for high-end.

McIntosh laver også højttalere, og vi regner med at se nye XRT-generationer derfra i fremtiden – med nyt og mere moderne design. Ledet af førnævnte Livio Cucuzza, som er designchef i Fine Sounds Group.

Audio Research, Wadia og Sonus faber.

Sonus fabers nye topmodel i Venere-serien, Venere S, slap godt fra det i et alt for lille rum, men viste at det bor et stort potentiale i højttalerne. Som blev demonstreret med Audio Research’s GSi integrerede 75 w rørforstærker.

Sonus faber Venere S i træfinér ser nydelig ud i virkeligheden.

World of McIntosh åbner i begyndelsen af det år, vi netop er gået ind i, og det er smart at booke tid på forhånd, for dette bliver næppe en drop-in butik, som vi kender dem.

Partner:

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.