Test: Højttalerkræs til kvart mio.

Amerikaner-drønet Wilson Audio Sasha W/P kan være både musestille og højlydt som en tornado.

Artiklens øverste billede
Wilson Audio Sasha W/P er en magtdemonstration af en højttaler, der kan drives med de allerfleste forstærkere. Pressefoto

Dave Wilson hører til blandt verdenseliten blandt højttaler-byggere. Højttalere, som bærer navnet Wilson Audio, er store, tunge og kompromisløse. Og dyre. Indstigningsmodellen Duette er en stativhøjttaler til 127.000 kr. pr. par. Herfra går det bare opad, helt til topmodellen Alexandria 2 – en majestætisk gulvhøjttaler, som rager 185 cm i vejret og vejer 274 kilo pr. styk, og som koster 1.439.000 kr. pr. sæt!

Den nye Sasha W/P placerer sig nærmere på indstigningsmodellen i denne henseende med sin pris på 255.000 kr. pr. sæt. Det nye familiemedlem tager over efter den anerkendte Watt/Puppy 8. Dette er ikke en finjusteret model af forgængeren, men snarere en ny konstruktion efter Wilsons erfaringer med den langt dyrere og større Maxx3.

Lydkvalitet

Selv om det er helt klart, at højttalere i denne klasse først blomstrer ordenligt med elektronik i virkelig high-end klasse, er Sasha-højttalerne besnærende nemme at drive. Til trods for at de dundrer på med bastoner helt ned i 20 Hz-området, har de en følsomhed på imponerende 91 dB med én watt. Det betyder, at du kan få meget Wilson-tryk ud af en relativt strømsvag forstærker. Forstærkerkraft var for eksempel aldrig noget, vi savnede, da vi drev dem med den overkommelige, integrerede Hegel H200.

Med Plinius SA-103 som motor er lydbilledet væsentligt mere detaljeret og åbent, og basområdet puster mere. Basinstrumenter er luftige, samtidig med at de gengives majestætisk og fyndigt. Opløsningen opover i tonerne er så god, at vi bliver siddende og lytter på plade efter plade.

Svagheder?

Har disse højttalere så nogle svagheder? Tja, der er i hvert fald nogle typer musik, vi elsker mere end andre. For det første er dette højttalere, som nådesløst afslører en flad og livløs produktion. Man skulle måske ikke tro, at Bjørn Eidsvågs ” Bare Ein Mann” rykker mere end Rammsteins ”Benzin”. Det gør den. Grunden er dynamik og dybbas, noget som er fraværende på mange af Rammsteins indspilninger. Dette faktum gør også, at Wilson Sasha lyder meget bedre med akustisk musik. De fleste indspilninger i dag er meget hårdt komprimeret for at få det generelle lydniveau op. Resultatet er, at det lyder fladt og livløst, og det understreges af hi-fi-udstyr, som er i stand til at gengive enorm dynamik. Man får nemlig forventninger af sådant udstyr, og når man så putter en cd på, som lyder fladt og hårdt, bliver jeg skuffet.

Det ender med, at jeg kort og godt sidder tilbage og hader store dele af min pladesamling. Plader, jeg tidligere var forelsket i, sidder jeg og irriterer mig over. Det er selvfølgelig ikke højttalernes skyld, men pladeindspilningernes. Men der findes high-end højttalere, som ikke er lige så nådesløse mod middelmådige indspilninger, for eksempel lyder JBL K2 S9900 til omkring 300.000 kr. fedt, næsten uanset hvad de bliver sat til at spille. De har en federe basgengivelse og en lidt mere tilbageholdende øvre mellemtone, som gør, at de sminker lyden til noget, som er nemmere at kunne lide. Da redaktør Svendsen kom ind i testrummet med dele af sin country-samling, var det også klart, at selv om højttalerne fik det meste til at lyde super, hændte det – og specielt med de kraftige damestemmer – at højttalerne havde lidt over-accentuerede overtoner. Diskantgengivelsen virker til at være i den friske ende ind imellem, således at vi blev lidt trætte af at lytte på disse kvinder og deres sange om tabt kærlighed. Om dette skyldes, at højttalerne er drønærlige, eller om de faktisk har et lidt kunstigt energisk overtoneområde, er vanskeligt at sige. Alligevel må det siges, at Wilson Audio Sasha er en magtdemonstration med få sidestykker i sin prisklasse. Specielt i dybbasregisteret, som giver fundament til det mest krævende basinstrument.

Konklusion

Wilson Audio Sasha W/P er en magtdemonstration af en højttaler. Egenresonans findes knapt, basresponsen er ekstremt præcis og hårdtslående, og de tonale egenskaber er tæt på perfektion. Til trods for at højttalerne går helt ned i 20 Hz-kælderen, er følsomheden på imponerende 91 dB, noget som gør, at de kan drives med de allerfleste forstærkere. De er imidlertid nådesløst afslørende, så sørg for, at elektronik og kabler er på kvalitativ højde. Ellers får du ikke noget udbytte af at handle i denne prisklasse. Egenklang er fraværende, således at hver plade, som puttes i skuffen, lyder forskellig. Det, du putter ind, er hvad højttalerne får ud. På godt og ondt. De beviser nemlig, hvor vigtigt det er med en god indspilning, noget som ikke lige vokser på træerne. En flad og overkomprimeret indspilning lyder begrædeligt dårligt, mens en pustende, stor og dynamisk indspilning vokser sig langt ud af højttalernes fysiske placering og forvandler rummet til en fantasiverden. På enkelte indspilninger synes vi, at højttalerne er lidt vel friske i toppen. Hvis du ønsker lidt glattere og smidigere overtoner, kan meget gøres med rigtig matchning af elektronik og kabler.

LÆS OGSÅ: Nye elektrostater fra Martin Logan

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.