Test af Soundboks Go: Bærbar festbombe gør det nemt at få naboerne på nakken

Soundboks Go er en kompakt udgave af den berygtede festhøjttaler, som har hærget baghaver og parker de senere år. Bør vi bekymre os endnu mere for vores dyrebare nattesøvn? Alt om Data har testet den lille festbombe.

Artiklens øverste billede

Bærbar højttaler:

Soundboks Go

Pris:

5.199 kr.

Soundboks er blevet synonym med unge mennesker, der spille alt for høj musik i baghaver og parker. Det er for så vidt lidt synd. For det var ikke sådan højttalere oprindelig var tænkt. Som udgangspunkt blev den skabt som en højttaler, man kunne tage med på festivalcamp, hvor alle jo kommer for larme og buldre igennem. Her var den i sit rette element. Det er den ikke i en villabaghave eller i en bypark. Det er dog næppe højttaleren, der kan klandres for den nattesøvn, der er frarøvet fortvivlede naboer, ligesom en sportsvogn jo heller ikke kører for stærkt, medmindre chaufføren jokker for hårdt på speederen.

Bærbart basmonster i robust design

Ikke desto mindre giver Soundboks dig midlerne til at forstyrre fred og idyl, hvor end du kommer hen. Forsynet med enorme højttalerenheder, bærehåndtag, batteri og trådløs Bluetooth-forbindelse er det et monsteranlæg, du kan tage med overalt.

Soundboks Go gør det blevet endnu nemmere at tage musikken med end storebroderen Soundboks gen. 3, da den nye model er betydeligt mindre og lettere (læs vores test af Soundboks gen 3 her).

Den nye Soundboks Go ved siden af storebroderen Soundboks gen 3. Foto: Alt om Data

Med 9,2 kilo er det dog unægtelig en bastant sag, men det er overkommeligt at bære den. En bæresele kan købes som tilbehør, hvis det bliver for hårdt for hænderne at transportere den i håndtaget.

Det industrielle look og hårdføre design er videreført fra den store model, med kabinet og gitter af polykarbonat samt stødabsorberende silikonefødder. En IP65-certificering sikrer, at Soundboks Go tåler, hvad det danske sommervejr måtte byde den.

Skift batteriet, og hold festen kørende

Højttaleren deler flere features med sin storebror. Herunder muligheden for at udskifte batteri, så man kan holde festen kørende længere. Det er samme type batteri som på den store model.

Ved moderat lydstyrke klarer et fyldt batteri op til 40 timers musik, men ved fuld styrke skal du snarere regne med 10 timer.

Udvalget af tilslutninger er mindre end på den store model. Ud over Bluetooth er der kun minijack, ikke XLR og fuldstørrelses jack, og det gør Soundboks Go mindre egnet som eksempelvis transportabelt PA til en spontan udendørskoncert eller som en et lydanlæg til forelæsninger og konferencer, hvor muligheden for at tilslutte en mikrofon med XLR gør storebroderen til en nem løsning.

Læs også: En nyfortolket legende til streaming-generationen

Betjeningen af højttaleren er stort identisk mellem de to modeller med et volumenhjul og et par knapper til fysisk kontrol. Det er også den samme app, man bruger. Når mobilen er koblet trådløst på højttaleren med Bluetooth 5.0 er der mulighed for at styre lydindstillinger, hente opdateringer og andet via Soundboks-appen. I appen vil der også blive adgang til en ny Soundboks Direkt-streamingtjeneste, hvor Soundboks-brugere kan høre med live, når DJ’er rundtomkring i verden fyrer op for pladespillerne. Tjenesten var dog ikke tilgængelig, da vi testede.

Bassen er dens styrke og svaghed

Bassen har fået lov at fylde godt i denne højttaler. Bogstaveligt talt. Trods sit kompakte ydre rummer Soundboks Go en stor 10” woofer. Den lader sig ikke fornægte i lydbilledet. Den 1” store diskant og mellemtone tweeter må kæmpe for at trænge igennem. De øvre frekvenser kommer hurtigt kommer til at lyde lidt presset, når bassen ufortrødent pumper løs.

Læs også: Bose lancerer robust Bluetooth-højttaler

Det fungerer fint i nogle genrer. Moderne dansemusik, hip-hop, r’n’b og stramt produceret popmusik fra denne side af årtusindeskiftet har for det meste gode vilkår på højttaleren, hvor lydbilledet samler sig på en homogen måde, med bassen som det drivende element og de rytmiske og melodiske elementer skarpt præsenteret ovenpå.

Man skal dog ikke bevæge sig meget uden for dette spektrum af stilarter, før oplevelsen er en anden. Almindelig rockmusik, jazz og selv overproduceret populærmusik fra 1980’erne eller festmusik fra 1970’erne har højttaleren svært ved at gengive på fornuftig manér. Her bliver bassen alt for dominerende uden at gøre meget andet end at mudre lydbilledet til.

En del kan reddes ved at anvende de præindstillede lydtilstande, som er tilgængelige i appen. Skifter du eksempelvis til “Indoors”, når du er indendørs, bliver der ryddet betydeligt op i basmudderet, så det hele står klarere. Man vil i det hele taget gøre sig selv en tjeneste ved at rode lidt med lydindstillingerne, efter at højttaleren er anskaffet.

Dog kommer man ikke uden om, at der er væsentligt mere vellyd at få for pengene andre steder. Konkurrencen på denne kategori af højttaleren er spidset gevaldigt til de senere år.

En mur af lyd

Få spiller dog helt så højt som Soundboks. Selv om den er væsentligt mindre spiller Go næsten lige så højt som sin storebror, Soundboks gen 3. Med et maks. på 121 dB er vi faktisk over det niveau, man er vant til ved en festivalkoncert. I de forkerte hænder har højttaleren således alle muligheder for at lave ravage i nærområdet.

Der er endda mulighed for at koble op til fem højttalere sammen, så de skaber et endnu større lydtryk. Det kan gøres direkte på højttalerne med TeamUp-funktionen eller i appen, hvor det er muligt at indstille, hvilke højttalere der skal være højre og venstre, for at skabe et ægte stereobillede.

Det fungerer ret godt. Med to Soundboks Go’er kan man få et ganske kraftfuldt stereoanlæg, der også vil gå fint på teenageværelset, dog er vi så oppe i en pris på over 10.000 kr., og her man vil man altså kunne få uendelig meget mere vellyd for pengene – hvis det altså er det, man går efter.

Hvis det er monstrøs bas og øresønderrivende volumen, er der få andre højttalere, der leverer varen som Soundboks Go, og det endda i et relativt kompakt format, der tåler det meste og er til at tage med overalt.

Vi kan blot glæde os over at de danske festivaler endelig åbner igen til sommer, så Soundboks kan finde tilbage i sit rette element.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.