Test af B&O Beoplay EQ: Lyd og design i særklasse

Beoplay EQ byder ikke bare på raffineret design og lækker lyd, men for første gang hos B&O også aktiv støjreduktion. Batteri og betjening efterlader dog lidt tilbage at ønske.

Artiklens øverste billede
Foto: B&O. PR-foto

Trådløse earbuds:

B&O Beoplay EQ

Pris:

2.999 kr.

Konkurrencen på helt trådløse øretelefoner spidser til. Med Beoplay EQ melder Bang & Olufsen sig på banen med sin hidtil stærkeste kandidat i kategorien. Her får du ikke bare raffineret design og lækker lyd, men for første gang hos B&O også aktiv støjreduktion.

Suverænt design

Designet er markant anderledes end producentens tidligere modeller i denne kategori. De relativt store ørestykker er skabt, så de lukker helt til omkring ørekanalen, og er iklædt aluminium med B&O-logo på ydersiden. De sad perfekt i vores ører, endda uden at det var nødvendigt at skifte silikonepropper til en anden størrelse.

Foto: Alt om Data


Æsken er udformet i samme stilrene look. Slut med læderefterligning, gud ske tak og lov. Den er dejligt kompakt, så det er nemt at have Beoplay EQ med i lommen. Dog skal du være opmærksom på, at hverken ørestykker eller æske er beskyttet mod vind og vejr, så det er ikke et headset til træning.

Læs også: Huawei lancerer billige earbuds med stærkt batteri og aktiv støjreduktion

Foto: Alt om Data

Bump i betjeningen

Beoplay EQ har nyeste Bluetooth i allernyeste version, og takket være ”fast pair” sker opsætningen nemt som ingenting, i hvert fald hvis du bruger iPhone eller en Windows-pc. Uvist af hvilken årsag er der ikke fast pair til Android, så her må du parre dem på “gammeldags” vis.

I B&O’s brugervenlige app kan du holde øje med strømniveau for både earbuds og æske samt foretage opdateringer og visse indstillinger. Aktivering af støjreduktion, transparancy eller Own Voice (som fremhæver din stemme under mobilsamtaler) kan dog kun aktiveres via touchstyring på ørestykkerne. Og her har man valgt en opsætning, der er anderledes end B&O’s tidligere modeller og de fleste af markedets øvrige modeller. Der skal således en smule tilvænning til, før du er fortrolig med betjeningen. Der er ikke mulighed for at tilpasse kontrolfunktioner til dine egne præferencer. Adgang til stemmestyring er der pudsigt ikke. Det er til at leve med, men alligevel lidt bemærkelsesværdigt for et headset i luksusklassen.

Fantastisk lydkvalitet

Det er meste er dog tilgivet, når du får sat Beoplay EQ i ørene og trykker play. For det er ganske enkelt en enestående lyd, der åbenbarer sig for dig. Der er imponerende overskud i musikgengivelsen med flot luft i toppen og plads til alle detaljer. Her kan ingen konkurrenter være med.

Læs også: Jaybird giver dig lækker lyd på selv de vildeste sportseventyr

Når vi tester headsets, bruger vi lige for tiden Jonathan Wilsons “Desert Raven” og Beastie Boys “So What’Cha Want”. To vidt forskellige numre, der trækker på hver sine områder af frekvensspektret. Vi har aldrig oplevet ikke enten at føle trangen til at løfte lidt i det øvre spektre for at give mere luft til vokalen hos Jonathan Wilson eller omvendt booste lidt i bassen for give Beastie Boys-nummeret det punch, det fortjener. Ingen af delene gjorde sig gældende, da vi lyttede på Beoplay EQ. Balancen er perfekt over hele frekvensspektret. Skulle du have lyst til at fintune lyden til dine egne præferencer, kan det ske i appen. Lyden under telefonsamtaler er også et niveau over andet, vi har hørt.

Støjreduktionen er grundlæggende ret god, og Beoplay EQ har desuden en af de mest naturlige transparency modes, vi har hørt. I appen kan du vælge, om støjreduktionen skal være ”adaptiv”, en funktion, der dog ikke synes at have den store effekt.

Lidt for pebret

Batterilevetiden er middelmådig. 6,5 timer i ørestykkerne og cirka 14 i æsken. Det er ikke imponerende. Dog er muligheden for trådløs opladning et plus.

Beoplay EQ er således ikke et headset, der tager kegler på alle parametre. Og det skal det næsten være, når det med en pris på 3.000 kr. placerer sig som et af de absolut dyreste på markedet.

Læs også: Sony klemmer sin bedste støjreduktion ned i trådløse earbuds

Mens det brillerer på lyd og design, mangler det lidt for meget i betjening og batteri til, at vi helt synes, man kan forsvare den høje pris. Ikke desto mindre er det et forrygende sæt earbuds, som bør være på toppen af ønskelisten hos den audiofile bruger.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.