Test af trådløse earbuds med støjreduktion: Trådløs nydelse i fred og ro

Her er tre næsten overraskende gode earbud – og alle med støjreduktion. Det er et gennembrud for den ægte trådløse hovedtelefon

Artiklens øverste billede
Foto: Alt om Data

Alle vil have trådløse hovedtelefoner i øjeblikket. Det ved vi på baggrund af salgstallene, og fordi producenterne tilbyder at sende os et væld af modeller hver måned.

Det er næppe overdrevet at indskrænke udsagnet noget ved at sige, at mange vil have Apple Airpods – eller Airpods Pro. Og de begge er gode valg. Men det ville være dumt at begive sig direkte til en Apple-butik uden at overveje det væld af tilbud af høj kvalitet (ofte højere), som andre producenter kan levere. Til denne artikel har vi udvalgt tre meget forskellige rivaler, der alle kan matche eller overgå Apples produkter på den ene eller anden måde.

Ægte trådløse hovedtelefoner har kun eksisteret i fem år, og de er blevet markant forbedret, siden de først kom frem. Den første generation af øretelefoner var ofte hjemsøgt af upålidelig forbindelse, kort batterilevetid og middelmådig lyd, men de moderne trådløse enheder er langt mere sammenlignelige med “traditionelle” Bluetooth-modeller – altså dem med ledninger imellem dem. De er endda begyndt at inddrage støjreduktion.

Det er meget opmuntrende: Når man først har oplevet, hvor bekvemt det er at slippe helt for ledninger, er det ikke så lidt af en overvindelse at gå tilbage til mere traditionelle øretelefoner.

Disse enheder fra Bose, Jabra og Samsung er alle meget forskellige, og de er alle glimrende. Men hvem af dem er den rigtige trådløse vinder?

Læs også: Samsung Galaxy Watch3 [TEST]: Tæt på perfekt

Samsung Galaxy Buds: Behagelig form og valuta for pengene

Trådløse earbuds:

Samsung Galaxy Buds

Pris:

895 kr.

Ørestykkerne er formet som bønner, men de sidder godt. Lyden er flot til prisen

Mange trådløse øretelefoner har prøvet at konkurrere (eller kopiere) Apple Airpods, og en del af dem er tætte konkurrenter til Airpods Pro. Galaxy Buds Live fra Samsung er imidlertid de første enheder, vi har mødt, der prøver at gøre begge dele samtidig. Det, der er så imponerende, er, at de gør det aldeles glimrende.

Det, som mange elsker ved Airpods – bortset fra udseendet – er, at de sidder meget løsere end de fleste andre. Resultatet er, at man kan høre, hvad der foregår omkring en, og man kan have dem på i lang tid ad gangen, uanset om man hører musik, taler i telefon eller konverserer Siri. De bønneformede Buds Live følger en helt anden designtilgang, men gør egentlig noget lignende. Når man ser dem, skulle man tro, at de falder ud af øret, men Samsungs bælgfrugtlignende øretelefoner bliver faktisk siddende, hvor de er, uden at trænge ind i øret.

De lyder også aldeles udmærket i deres standardtilstand. Det gælder for dem ligesom for Airpods, at ulempen ved den komfortable tilpasning er, at man går glip af et element af lydlig isolation, og det betyder, at lyden er mindre imponerende end hos de andre enheder i testen. Men de lyder godt nok til afslappet brug.

Det, der for alvor er imponerende, er, at når man tænder for Buds Lives aktive støjreduktion, lyder alting pludselig meget bedre. Ikke så godt som hos Bose eller Jabra, men afgjort bedre end hos Airpods. Når man tager i betragtning, hvor meget billigere disse enheder er i forhold til Bose og Jabra – Samsung Galaxy Buds Live er set til 895 kr. – går det op for en, hvor gode de faktisk er.

Batteritiden er seks timer med ANC slået til og otte timer uden, og det er ikke ilde. Etuiet tilføjer henholdsvis 15 og 21 timer. Det er ikke langt fra resultaterne hos Bose Quietcomfort, men Buds Live er langt mere kompakte.

Læs også: Bose The Frames Tempo [TEST]: Hurtigbrille med højttaler

Hvis du er ude efter et par gode og billige trådløse øretele-foner, som man kan bruge ligesom Airpods, men som også kan levere en musikoplevelse, der minder mere om Airpods Pro, er Samsung Galaxy Buds Live måske lige netop det, du ønsker dig. Og hvis du er helt pjattet med Bixby, der er Samsungs AI-assistent (og som ikke har noget med Google Assistant eller Alexa at gøre), vil du elske Buds Live endnu højere.

  • Dette imponerer os: Fremragende lyd og støj­reduktion. De er heldigvis langt mere komfortable, end de ser ud.
  • Dette burde forbedres: Vi kommer ikke uden om, at de virker udpræget klodsede.
  • Samlet vurdering: De bliver generelt slået af Jabra-enhederne, men hvis det er ren lydkvalitet, man ønsker, er disse Bose-skrumler de bedste.

Jabra Elite 85t: Ned med støjen og op med lydkvaliteten

Trådløse earbuds:

Jabra Elite 85t

Pris:

1.790 kr.

Foto: Alt om Data

Fremragende trådløse øretelefoner kombinerer stor lyd med kompakt format

Disse danske øretelefoner lyder næsten lige så godt som Boses, men de er langt mindre.

Jabra havde i forvejen et fortræffeligt par trådløse enheder på markedet, nemlig Elite 75t. Nu tager den danske producent så skridtet videre med Elite 85t, som lyder meget bedre, og som har aktiv støjreduktion.

Det skal nævnes, at Jabra også har føjet støjreduktion til 75t via en softwareopdatering, men ANC’en på 85t er langt, langt bedre.

Det er imponerende, at Jabra har opnået disse forbedringer uden at gøre de nye øretelefoner meget større og uden at myrde batterilevetiden.

Naturligvis er der forskel på ører, men Jabra har gennemført mange test for at finde den optimale facon til de fleste mennesker, og hos os passer de perfekt. 75t var faktisk så kompakte, at vi nærmest måtte grave dem ud af ørerne (og etuiet), men 85t sidder komfortabelt og solidt på plads. De stikker ikke ret dybt, og det reducerer fornemmelsen af øreprop.

Læs også: Se listen: Her er danskernes favoritter inden for teknologi

Det betyder imidlertid ikke, at de tillader støjen fra omgivelserne at trænge igennem. Kombinationen af aktiv støjreduktion og øretilpasning virker faktisk, som om man har en slukknap til den omgivende verden. Man får for alvor brug for “hear through”-funktionen, hvis man vil konversere med andre mennesker, mens man har disse øretelefoner på. Jabras ANC forbedrer også lydkvaliteten, som allerede er fremragende uden støjreduktion.

Lyden er ikke så naturlig som hos Bose, men den er til gengæld lidt mere dynamisk.

Hvis man holder af elektronisk musik eller solid rock, vil man sikkert foretrække disse enheders lyd frem for Boses, mens vi synes, at Quietcomfort håndterer akustiske lyde bedre og tilføjer mindre overflødigt.

Læs også: Samsung løfter sløret for nye tv’er med solenergi og Neo QLED-teknologi

Batteritiden er en anelse under de andre enheder i denne test med fem en halv time pr. opladning og 24 timer i alt med etuiopladning. Det er også værd at bemærke, at Elite 85t er vandtætte i overensstemmelse med IPX4. I kombination med en sikker tilpasning gør det sættet egnet til træning og løbeture. Det er endnu en grund til at købe disse fremragende øretelefoner.

  • Dette imponerer os: Fremragende tilpasning, imponerende lyd og en blanding af støjreduktion og lydisolering, der virker som en slukknap for verden. Jabra har også ry for at levere forbedringer af sine øretelefoner. De bliver bedre med tiden.
  • Dette burde forbedres: Batteritiden kunne være bedre, og til ren musikkvalitet findes der endnu bedre muligheder til en tilsvarende pris.
  • Samlet vurdering: Det kompakte format, den fine tilpasning og forrygende lyd gør samlet set Jabras Elite 85t til de måske bedste trådløse øretelefoner i øjeblikket.

Bose Quietcomfort earbuds: Superlyd og effektiv støjreduktion

Trådløse earbuds:

Bose Quietcomfort

Pris:

2.199 kr.

Foto: Alt om Data

Disse enheder leverer noget af den bedste lyd, vi hidtil har hørt fra in ear-hovedtelefoner

Bose har tidligere primært fokuseret sine trådløse anstrengelser på hovedtelefoner til fitness og løb, men dette sæt appellerer til mindre strabadserende aktiviteter.

Det første, man bemærker ved Quietcomfort Earbuds, er, at de afgjort er til den store side, og det samme gælder batterietuiet. Hvis man er nybegynder inden for trådløse øretelefoner, er det vigtigt at vide, at de alle har etuier, som også fungerer som opladere via et indbygget batteri. Når man ikke har sine dyrebare øretelefoner på, kan etuiet ikke blot beskytte dem, det kan også oplade dem.

Selv om etuiets størrelse gør, at det kan være svært at få plads til det i en bukselomme, passer ørepropperne så komfortabelt og diskret i øret, som man kan drømme om. Det kan godt være, at de vækker mere opsigt end de andre enheder i denne test, men de er godt formgivet, når det gælder komfort og sikkerhed.

Læs også: Samsung Galaxy Buds Live [TEST]: Samsungs bønneformede earbuds er overraskende gode

Når man tager i betragtning, hvor mange andre fortrinlige muligheder der findes, ville de færreste nok acceptere så omfangsrige enheder, medmindre de fik markant kompensation på andre områder. Og den gode nyhed er, at det får man uden tvivl hos Bose Quietcomfort Earbuds. De giver noget af den bedste trådløse lyd nogensinde, og i modsætning til den nærmeste konkurrent, Sonys WF-1000XM3, gør deres udformning dem lige så anvendelige til en indkøbstur som til at nyde musik, mens man sidder ned.

Støjreduktionen, der er allieret med den indbyggede lydisolering, er i sandhed imponerende, og man kan justere den i overensstemmelse med smag og behag – men de fleste vil naturligvis skrue den helt op. Musik, der bliver afspillet på disse enheder, har den velkendte Bose-lydkvalitet, uden at man er nødt til at skrue op for en masse buldrende baslyd. Uanset om man lytter til en højtopløst stream eller et Youtube-klip, har disse øretelefoner en glimrende evne til at få alting til at lyde forrygende. De er også vældig gode, når man tager imod et opkald eller bruger sin foretrukne stemmestyrede AI-assistent.

Læs også: Samsung The Premiere LSP9T [TEST]: Komplet 130” hjemmebio i kompakt kasse

Batteritiden, som er på seks timer pr. opladning plus yderligere 18 timer fra etuiet, kunne være bedre, men det er ikke nok til at tage modet fra os. Hvis man kan leve med de unægtelig voluminøse Bose Quietcomfort Earbuds, er der ingen tvivl om, at man vil få stor fornøjelse af dem.

  • Dette imponerer os: Fremragende lyd og støj­reduktion. De er heldigvis langt mere komfortable, end de ser ud.
  • Dette burde forbedres: Vi kommer ikke uden om, at de virker udpræget klodsede.
  • Samlet vurdering: De bliver generelt slået af Jabra-enhederne, men hvis det er ren lydkvalitet, man ønsker, er disse Bose-skrumler de bedste.
Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.