Test af Huawei Freebuds 4i: De bedste earbuds til prisen

De koster under 800 kroner, men byder på fortrinlig lyd, effektiv støjreduktion og anstændig batterilevetid. Huawei Freebuds 4i er enestående for sin prisklasse

Artiklens øverste billede
Foto: Alt om Data

Earbuds:

Huawei Freebuds 4i

Pris:

749 kr.

Støjreduktion, lækker lyd og lang batterilevetid er ikke usædvanlige features i trådløse earbuds. De koster bare normalt et pænt stykke over 1.000 kr.

FreeBuds 4i stikker derfor ud i mængden. Huaweis nye earbuds koster nemlig kun 749 kroner. Dét selv om de rummer alle tre egenskaber.

Sidder godt

Designet er af Airpods-typen med små mikrofonpinde, der stikker ud af øret. Normalt ikke vores foretrukne, men Freebuds 4i adskiller sig positivt fra både Apples og andres earbuds af samme type ved at komme med gummidutter af forskellig størrelse, så du kan tilpasse dem til dine øre. De sidder derfor godt og sikkert i ørerne og lukker fint til, hvilket er med til at optimere lyden. Den runde æske er let og kompakt, så du nemt kan have den i lommen.

Flot lydkvalitet

Lyden er overraskende god. Især mellemtonen står ekstremt flot og veldefineret med masser af luft omkring, så hver enkelt element får plads. Også bassen er god. Den er der i rigelig grad, når den skal være der, og når den ikke skal, efterlader den et rent og klart lydbillede uden unødig mudder, så man i rig grad kan fornemme musikkens nuanceforskelle. Diskanten er dog lidt til den skærende side. Lilletrommer kan eksempelvis fremstå lige lovlig hidsige.

Læs også: Snart er Huawei helt fri af Android - HarmonyOS i mobiler fra næste år

Til telefonopkald gør Freebuds 4i sig glimrende. Takket være den lettere overvægt mod de øvre frekvenser skærer stemmer godt igennem, mens din egen også står klart og tydeligt i den anden ende, takket være retningsbestemte mikrofoner, der isolerer din stemme og udelukker vindstøj og andre forstyrrelser.

Gamerne kan glæde sig over, at latenstiden er nede på 186 ms, så forsinkelserne i lyden er minimal, når der spilles.

Nem touchstyring

Ved at sætte en finger på højre ørestykke kan du skifte mellem Støjreduktion, Bevidsthed (transparens) og Fra. Støjreduktionen er fin uden at nærme sig de bedste på markedet. Den fjerner effektivt dybe, monotone lyde, som trafik og lignende. Stemmer og andre højfrekvente lyde er den knap så effektiv imod.

Læs også: JBL Live 300TWS [TEST]: Fyldig gengivelse og nem betjening

Det er også muligt at styre musik og stemmeassistent ved berøring af ørestykkerne. I Huawei AI Life-appen kan du selv konfigurere, hvilke funktioner der skal aktiveres.


Her kan du også foretage opdateringer og se batterilevetid på både hver enkelt ørestykke og æsken.

Lang batterilevetid

For et sæt earbuds til denne pris er batterilevetiden særdeles imponerende. De klarer op til 10 timers musik uden noise cancelling og 7,5 timer med. Det er mere, end mange af markedets dyreste modeller kan præstere. Opladningen er også ret hurtig. På blot 10 minutter har du strøm til fire timers musik.

Er du udkig efter gode earbuds, og vil du undgå at betale mere end højst nødvendigt, så bør Huawei Freebuds 4i være blandt de øverste på listen. Du kan få earbuds, der er en anelse bedre på lyd, støjreduktion og funktioner, men de vil typisk koste det dobbelte – mindst. Freebuds 4i løber med en topkarakter, fordi de slår alt andet i prisklassen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.