Annonce
Lyd

Hovedtelefoner med støjreduktion: Glem verden og nyd musikken

Når du køber en dyr hovedtelefon, vil du gerne have lov til at nyde musikken i fred og ro. Og det gør du med de tre modeller, vi tester her. De evner alle at gøre udefrakommende støj uvedkommende – enten aktivt eller passivt.

Foto: altomdata.dk

Musik skal nydes uden forstyrrelser uanset, om det foregår hjemme i stuen eller på farten. Et sæt gode hoved-telefoner er løsningen. Her tester vi tre modeller, der med priser mellem 2500 og 3000 kroner nærmer sig luksusklassen. Fælles for dem er, at de holder støj udefra på afstand. Du får en uforstyrret lydoplevelse.

To af testdeltagerne har aktiv støjreduktion, hvor generende støj fjernes ved hjælp af elektronisk lydmanipulation. Den tredje lukker så tæt til ørerne, at den ”mekanisk” lukker af for omgivelserne.

Se også: Hall Audio Simplifier M [TEST]: Bluetooth-baseret hi-fi – håndbygget i Danmark

Den elektroniske metode er ikke uden omkostninger – og ikke kun i kroner og øre. Her måler elektronikken i hovedtelefonen nemlig de lydbølger, der ankommer udefra og eliminerer lyden ved at skabe samme lyd, blot sådan at lydbølgerne er i modfase. Når en lydbølge udefra går opad, skaber elektronikken en tilsvarende lydbølge, der går nedad. Resultatet er – ideelt set – nul forstyrrende lyd. Men det kan ikke undgås, at anti-støjfunktionen forstyrrer musikken en lille smule.

Det bemærker du måske slet ikke. For testens hovedtelefoner er oppe i en kvalitetskategori (med fremragende komponenter og store højttalermembraner), hvor lydgengivelsen under alle omstændigheder er langt højere, end de fleste af os oplever, når de stikker mobiltelefonens små lydpropper ind i øregangen.

Læs testene her:

B&O Beoplay H8i

Meze 99 Classic

B&W PX

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her