Annonce
Lyd

Test: Denon AVC-X8500H surround-forstærker

Denons nye flagskib er et sandt monster i hjemmebiografen, og med hele 13 kanaler giver den Rumfølelse med stort R.

Foto: Denon

Denon AVC-X8500H

Effekt: 13 x 150 W (8 ohm, 2 kanaler)
Antal processorkanaler: 13.2
HDMI: 8 x ind (2.1), 3 x ud (eARC)
Lydformater: Dolby TrueHD, Dolby Atmos (7.1.6/9.1.4) DTS-HD MA, DTS:X (9.1.4)
Rumkorrektion: Audyssey MultEQ XT32
Tjenester: Spotify, Tidal, Deezer, TuneIn internetradio
Trådløst: HEOS multirum, AirPlay, DLNA, Bluetooth
Pladespillerindgang: Ja (MM)
App-betjening: Denon AVR Remote, HEOS
Vægt: 23,3 kg
Farver: Sort, sølv
Web: hifiklubben.dk

Pris: 26999

Plus: Den bedste og største surround-lyd, vi har hørt fra en enkelt surround-forstærker. Kraft går hånd i hånd med musikalitet – kan det blive bedre?

Minus: Vi savner hukommelse til kalibreringen af forskellige højttalerkonfigurationer. En XLR subwoofer-udgang ville også have været rart.

Foto: Denon

Når Denon lancerer et nyt flagskib, er det alt andet end en lilleput, der er tale om. AVC-8500H byder på hele 13 forstærkerkanaler, der hver især er opgivet til 150 watt i 8 ohm. Og med et maksimalt strømforbrug på 900 watt står det klart, at det her er kraftige sager.

Og det er ikke kun blær, for det er vigtigt at have kraft nok at rutte med i hjemmebiografen – også når man spiller på moderat lydniveau, fordi det som regel giver mindre forvrængning. Altså renere lyd.

Desuden understøtter den alle formater osv., som hjemmebioverdenen kaster efter den. Den har HDMI 2.0b lige ud af æsken for endnu bedre HDR-understøttelse og desuden en udvidet lydreturkanal (eARC), der understøtter højopløst lyd – også Dolby Atmos – tilbage gennem HDMI-kablet til tv’et.

Denon AVC-X8500H råder over 13 kanaler. Foto: Denon

Senere vil man kunne opgradere forstærkeren til HDMI 2.1, som øger båndbredden fra 18 til 48 Gbit/s og dermed understøtter fremtidens video med 8K-opløsning.

Konklusion

Denon AVC-X8500H er den mest avancerede surround-forstærker på markedet i dag. Den største opgradering i forhold dens mere overkommelige lillebror, AVR-X6400H, er at den har 13 kanaler, altså to mere, hvilket åbner for et endnu større lydbillede, når man ser film eller hører musik med Dolby Atmos, DTS:X eller Auro-3D.

Og det kan høres, for den har det største lydbillede, vi hidtil har hørt fra sådan en. Desuden har den en musikalitet, der overgår det allermeste, og kræfter nok til at følge op. Det betyder, at hvad enten det er film eller musik, der er på menuen, vil din stue forvandles til et magisk rum af lyd.

Musik i stereo fungerer også rigtig fint, men det er nok ikke her, den har det store forspring i forhold til andre receivere til omkring 25.000 kroner. Brug alle kanalerne eller køb en billigere receiver, er vores råd.

Læs den fulde test på lydogbillede.dk

Artiklen er publiceret i samarbejde med Lyd og Billede

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Test: Brutale baskanoner
Hvis du synes, dit hi-fi- eller hjemmebioanlæg lyder lidt anæmisk, kan det skyldes et akut underskud af bas. Vi har testet syv potente subwoofere, der kan give dit anlæg en lydmæssig kickstart!
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Lego-rapport: Børn vil ha' klodsen på skærmen

En undersøgelse af børn i ni lande viser, at digitaliseringen fylder stort set hele børneværelset. Derfor er Lego nødt til at udvide den digitale flanke – men det vil være en lige så stor fejl at gå væk fra klodsen, siger forsker.
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her