Annonce
Lyd

Test: 6 trådløse boomboxes

Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder.

Superstar Monster Blaster. Foto: Monster

Inden du løber ud og køber den første den bedste boombox, er det en god idé at tænke over, hvad du egentlig har brug for. Hvor skal du bruge den? Hvis du bare skal have den med på altanen eller ud i garagen, behøver den måske ikke have 100 decibel lydtryk.

Vi tester
Aiwa Exos-9 3.000 kr.
Braven BRV-XXL 3.000 kr.
JBL Boombox 4.000 kr.
Sony GTK-XB60 2.900 kr.
Monster Superstar Blaster 2.800 kr.
Vooni Boombox 1.950 kr.

Hvis du derimod vil bruge den til udendørs fester, er der behov for lidt mere lydtryk og kraftigere bas, end hvis den skal bruges indendørs. Vil du kunne tage den med til stranden? Så bør den være IP-certificeret, så den ikke bare kan tåle vandsprøjt, men også sand.

Skal du bære meget rundt på den? Så pas på højttalere over 8 kilo; de bliver hurtigt besværlige at slæbe på. Se også på, hvordan man bærer den. Er der et stort, praktisk håndtag? Eller har den ligefrem en skulderrem?

Sådan testede vi

Vi bad producenterne om batteridrevne, trådløse højttalere i stor størrelse, som dog stadig kunne bæres omkring. De skulle have seriøse lydressourcer og heftig bas for at kunne fungere som festhøjttalere, også udendørs. Og prisen skulle ligge omkring 3.000 kroner.

Højttalerne blev bedømt på, hvor praktiske de er at bære rundt på, hvor lang batterilevetid de har, og hvor godt vi synes, de passer til udendørs brug. De skulle spille rent, også på høj volumen, og have en taktfast bas. Derimod var vi tilgivende, hvis de var mindre egnet til andet end dansemusik, da det trods alt er formålet.

Læs den fulde test på lydogbillede.dk

 

Ude dårligt, hjemme godt

Lyden kan man ikke klage over, men den har sine begrænsninger som boombox.

Foto: Aiwa

Aiwa Exos-9

Bestykning: 2 x 1”, 2 x 3”, 6,5” bas

Frekvensområde: 40 Hz – 20 kHz

Forstærker: 200 W

Maks. lydtryk: 100 dB

Tilslutninger: AUX, Bluetooth 4.0 (NFC)

Batteritid: 9 timer (18 timer m. ekstraudstyr)

Mål: 50 x 30 x 20 cm

Vægt: 7,2 kg

Web: turascandinavia.com

Pris: 3000

Plus: Udskiftelig batteripakke. Spiller højt og kraftfuldt. God, afbalanceret lyd.

Minus: Overtonerne er ikke de mest opløste. Ikke vejrbeskyttet. Ikke en egentlig boombox.

Hjemme i stuen er Aiwa Exos-9 et ægte monster, der buldrer løs, så man kan få helt ondt i ørerne. Den er ekstremt kraftfuldt, og bassen er stram og fast uden at skride ud. Når man ser den, kunne man tro, at det er “party-højttaler”, der ikke kan spille rigtig musik, men det kan den faktisk.
Den er ikke det bedste valg, hvis du foretrækker klassisk, jazz og anden helt akustisk musik, men hvis du vil have en allround-højttaler, så bliver det ikke meget bedre til prisen. Exos-9 passer dog ikke rigtig som boombox, fordi den er besværlig at bære rundt. Og da den ikke er specielt beskyttet, skal man nok ikke tage den med til stranden. Karakter:

Læs den fulde test af Aiwa Exos-9 på lydogbillede.dk

 

Alsidig under panseret

En tank udvendig, der viser sig at have uventede musikalske kvaliteter indeni.

Foto: Braven

Braven BRV-XXL

Bestykning: 4 x fuldtone

Frekvensområde: (ikke opgivet)

Forstærker: (ikke opgivet)

Maks. lydtryk: (ikke opgivet)

Tilslutninger: AUX, mic, Bluetooth, USB (opladning)

Batteritid: 14 timer

Mål: 51 x 24 x 21 cm

Vægt: 8,9 kg

Pris: 3.000 kr.

Web: solipi.se

Plus: Robust og IPX5-spuletæt. Mikrofonindgang og USB-oplader. Uventet god lyd.

Minus: Ret tung at bære rundt på. Rigtig dybbas mangler. Kræver speciel oplader.

Specielt anbefalet

Braven BRV-XXL har et klassisk boombox-format og ligner noget, man kunne bære rundt på skulderen i en ghetto. Især da den er lige så robust, som den ser ud. Men den er lidt for tungt til, at det kan anbefales. I stedet bør man bruge skulderremmen.
Takket være store, tydelige knapper er den nem at betjene. Ud over Bluetooth er der AUX-indgang og som bonus både mikrofonindgang og USB-oplader til mobilen. Lyden er lige så højlydt og bastung, som man kunne mistænke, men den er faktisk sofistikeret nok til at klare mange musikgenrer.
Hvis man vil have endnu bedre batterilevetid, kan man vente på XXL2-modellen, der snart lanceres.

Læs den fulde test af Braven BRV-XXL på lydogbillede.dk

 

Mere blink end dunk

Trods sit festglade ydre spiller XB60 ikke lige så medrivende som konkurrenterne.

Foto: Sony

Sony GTK-XB60

Bestykning: 2 x 2”, 2 x 5 1/8”

Frekvensområde: (ikke opgivet)

Forstærker: (ikke opgivet)

Maks. lydtryk: (ikke opgivet)

Tilslutninger: Bluetooth 4.2, RCA ind/ud, mic, USB (opladning)

Batteritid: 14 timer

Mål: 55 x 26 x 27 cm

Vægt: 8 kg

Pris: 2.900 kr.

Web: sony.dk

Plus: Lækkert design og imponerende lysshow. Party-mode og mikrofonindgang. USB-oplader.

Minus: Kort batterilevetid med alle funktioner aktiveret. Kræver justering for at lyde godt med forskellige musikstilarter.

Sony GTK-XB60 er uden tvivl den mest festlige højttaler i testen med sine farverige lamper og sit stroboskoplys. Den skal nok få gang i dansen ud på aftenen! Man kan endda lege DJ med mikrofon og lyseffekter.
Hvis lyden ikke er slår til, kan man parre to eller flere højttalere for mere pågående volumen. En enkelt højttaler er nemlig ikke lige så højlydt eller bastung som mange af konkurrenterne.
Det betyder til gengæld, at XB60 kan klare mange musikgenrer, men det kræver en evig skruen på lydindstillingerne for at blive rigtig godt. Med de mange knapper på højttaleren og menuer i app’en er der risiko for, at man ikke orker alt det besvær.

Læs den fulde test af Sony GTK-XB60 på lydogbillede.dk

 

Kanon lyd og udseende

Monsters boombox er kynisk brutal at se på, men lyder pænere end forventet.

Foto: Monster

Monster Superstar Blaster

Bestykning: 5 fuldtone, 1 subwoofer, 2 passive

Frekvensområde: (ikke opgivet)

Forstærker: (ikke opgivet)

Maks. lydtryk: 100 dB

Tilslutninger: AUX, Bluetooth 4.0, USB (opladning)

Batteritid: 12 timer

Mål: 46 x 21 x 21 cm

Vægt: 7,6 kg

Pris: 2.800 kr.

Web: www.monsterstore.com

Plus: Kan spille vanvittig højt og tåle at blive taget med overalt. Et rigtig godt køb (men ikke så længe endnu).

Minus: Den er relativt tung. Kun Bluetooth og AUX-indgang.

Bedste køb

Ideen med Superstar Monster Blaster har været at genopfinde den klassiske ghettoblaster, og det er Monster sluppet ualmindelig godt fra. Den er rå og robust som få – kun matchet af Braven BRV-XXL og JBL Boombox – og den spiller både tordnende højt og med power i bassen.
Trods det er den samtidig så nuanceret i lyden, at den godt kan tåle at komme indenfor og blive stillet på bordet. Men så kommer kaffekopperne til at danse breakdance, når du skruer op! Desuden er prisen rigtig fin sammenlignet med de andre i testen.
Bemærk, at Superstar Blaster er på vej ud af sortimentet. Så hold øje med tilbudshylderne for endnu lavere pris.

Læs den fulde test af Monster Superstar Blaster på lydogbillede.dk

 

Større er ikke bedre

Ligesom de mange løfter i TV-Shop er Boombox for god til at være sand.

Foto: Vooni
 

Vooni Boombox

Bestykning: 2 x 4”, 2 x 10”

Frekvensområde: (ikke opgivet)

Forstærker: 120 W

Maks. lydtryk: (ikke opgivet)

Tilslutninger: AUX, Bluetooth, mic, USB, SD-kort

Batteritid: 12 timer

Mål: 90 x 45 x 16 cm

Vægt: 21 kg

Pris: 1.950 kr.

Web: coolstuff.dk

Plus: Mange decibel pr. krone. Mange lydkilder. Trådløs mikrofon medfølger.

Minus: Uhåndtérbart stor og forfærdelig tung. Billig, uigennemtænkt konstruktion. Lyder forfærdeligt.

Vi forestiller os, at Vooni Boombox opstod som en Vodka & Red Bull-inspireret idé en sen nat på en strand på Ibiza …
Hvor store skal enhederne være? Kæmpestore! Hvad skal den indeholde? Alt! Hvilke lydkilder skal den have? Dem alle sammen! Hvad med batterilevetiden? Mega-lang! Bliver den så ikke meget stor og tung? Jo, men så skruer vi da bare et stort håndtag på! Men bliver den ikke meget dyr? Nej, vi smider bare nogle standarddele sammen i en kasse af spånplade. Men hvis den skal bruges udendørs, skal den vel bygges solidt? Nah, folk må bare være lidt forsigtige. Det er vores bedste idé nogensinde! Hvem gi’r shots?
Ikke os.

Læs den fulde test af Vooni Boombox på lydogbillede.dk

 

Small box, big boom

Til trods for sin relativt lille størrelse har JBL Boombox stor lyd og seriøs basgengivelse.

Foto: JBL

JBL Boombox

Bestykning: 2 x 20 mm, 2 x 4”

Frekvensområde: 50 Hz – 20 kHz

Forstærker: 2 x 30 W

Maks. lydtryk: (ikke opgivet)

Tilslutninger: AUX, Bluetooth 4.2, USB (opladning)

Batteritid: 24 timer

Mål: 50 x 25 x 20 cm

Vægt: 5,25 kg

Pris: 4.000 kr.

Web: jbl.com

Plus: IPX7-vandtæt. Lang batterilevetid. Potent bas og god lydkvalitet.

Minus: Ingen tonekontroller. Høj pris.

Bedst i test

JBL har taget essensen af fortidens boombox og lavet den bedste moderne version af den. Størrelsen er tilpas, designet er moderne, og den er let nok til, at man faktisk kan bære rundt på den. Den har også et batteri, der bare kan blive ved hele dagen og natten med.
Trods det i sammenhængen beherskede format har JBL Boombox volumenressourcer nok – og lidt til. I kombination med den overdådige bas kan man kickstarte en hvilken som helst fest. Endda også et pool-party, da den er vandtæt, og man kan parre helt op til 100 styk og dække et helt festivalområde. En klar favorit til sommerens fester.

Læs den fulde test af JBL Boombox på lydogbillede.dk

Artiklen er publiceret i samarbejde med Lyd og Billede

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Test: Brutale baskanoner
Hvis du synes, dit hi-fi- eller hjemmebioanlæg lyder lidt anæmisk, kan det skyldes et akut underskud af bas. Vi har testet syv potente subwoofere, der kan give dit anlæg en lydmæssig kickstart!
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Lego-rapport: Børn vil ha' klodsen på skærmen

En undersøgelse af børn i ni lande viser, at digitaliseringen fylder stort set hele børneværelset. Derfor er Lego nødt til at udvide den digitale flanke – men det vil være en lige så stor fejl at gå væk fra klodsen, siger forsker.
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her