Annonce
Lyd

Årets bedste: God lyd kræver en god forstærker

Det er ikke nok med fede højttalere, hvis forstærkeren ikke swinger. Her finder du de allerbedste forstærkere, vi har testet i året, der gik.

Fotos: PR

Mens verden bliver stadig mere trådløs – også når det gælder højttalere – er forstærkerne sakket bagud. Men der skete noget for et par år siden: Nærmest alle de forstærkere, vi testede sidste år, havde mindst én digital indgang. Det samme gælder årets udvalg af de mest anbefalelsesværdige forstærkere, vi har testet. Med nogle få puristiske undtagelser.

For nogle forstærkerproducenter er digitale indgange ikke nok, de vil også behandle lyden fra din mobil trådløst. Enten med indbygget Bluetooth eller ved at koble sig til hjemmenetværket, hvorpå man kan streame musik direkte fra den ønskede streaming-tjeneste eller fra en netværkstilsluttet pc eller harddisk.

Den digitale hverdag er blevet langt mere brugervenlig, og trådløst er ikke længere ensbetydende med dårlig lyd.

Her er de forstærkere, vi bedst kunne lide i 2017.

 

Årets bedste forstærker, budgetklasse:

Rega Brio

Pris: 5.695 kr.

Web: rega.co.uk

Et oplagt valg

Den ser måske beskeden ud, men der er ikke noget beskedent over lyden fra Rega Brio. Okay, den har hverken streaming eller DAC, men bortset fra det er Rega Brio den bedste og mest vellydende integrerede forstærker til under 10.000 kroner hidtil. Den er perfekt i omgivelser, hvor man ikke vil afsætte en masse plads til anlægget, men heller ikke gå på kompromis med lydkvaliteten.

For dem, der ikke har brug for streaming, bør Brio være et oplagt valg. Dem, der har brug for det, kan altid tilslutte en streaming-receiver.

Læs hele testen af Rega Brio

 

Årets bedste forstærker, mellemklasse:

Hegel H90

Pris: 10.995 kr.

Web: hegel.com

Referenceforstærker

Hegel har gjort det igen. Det ser ikke ud til, at nordmændene kan gøre noget galt, og deres mindste forstærker er uden tvivl den, der tilbyder mest spilleglæde for pengene. Den er god nok til at hamle op med dyrere forstærkere og kraftig nok til at drive selv store højttalere. Til en vis grænse.

Den har trods alt ikke uendelige kræfter, men Hegel H90 er måske den mest velspillende integrerede forstærker til under 15.000 kroner og klart vores nye reference i klassen.

Læs hele testen af Hegel H90

 

Årets bedste forstærker, topklasse:

Rotel RA-1592

Pris: 19.750 kr.

Web: rotel.com

Moderne kraftkonge

Det kan ofte være svært at beskrive lyden af et Rotel-produkt, fordi der ikke er noget særpræg at tale om. Således også her.

Rotel RA-1592 lyder super via digitalindgangene og fungerer også rigtig godt med de analoge indgange, hvis du vil slutte en ekstern DAC til. Lyden via Bluetooth overraskede desuden positivt, selv om det selvfølgelig lød fladere og mere tamt end med ordentlig, ukomprimeret musik koblet til en af DAC-indgangene. Men det fungerer ganske godt, hvilket eventuelle party-gæster vil sætte pris på.

Læs hele testen af Rotel RA-1592

 

Årets bedste forstærker, high-end:

Marantz PM-10

Pris: 59.999 kr.

Web: marantz.com

Musikalsk målestok

Med mindst 200 watt til rådighed er der overskud til at drive langt de fleste, hvis ikke alle højttalere til rigelige lydtryk. Men hvad der er vigtigere, er det overskud og den kontrol, den har. Også når der ikke spilles øredøvende højt.

Med Marantz PM-10 får man en af de sjældne “det var ligegodt pokkers”-oplevelser, når den fra første strofe præsenterer et lydbillede, der er endnu større, renere og klarere, end den høje pris har bygget forventningerne op til. Og som fortsætter med at imponere, jo bedre man lærer den at kende.

Læs hele testen af Marantz PM-10

Artiklen er publiceret i samarbejde med Lyd og Billede

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Lego-rapport: Børn vil ha' klodsen på skærmen

En undersøgelse af børn i ni lande viser, at digitaliseringen fylder stort set hele børneværelset. Derfor er Lego nødt til at udvide den digitale flanke – men det vil være en lige så stor fejl at gå væk fra klodsen, siger forsker.
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her