10 gratis programmer med nye funktioner

Din pc giver dig nye muligheder med disse stærke værktøjer – som er gratis!

1. Finance Explorer

Har du indimellem svært ved at bevare overblikket, når det gælder privatøkonomien? Få bedre styr på familiens finanser med Metalogic Finance Explorer.

Læs også: 10 gode og gratis programmer som løser dine pc-problemer

Dette lille program, som hentes på www.metalogicsw.com/financeexplore, gør det nemt at opstille et husholdningsbudget, registrere udgifter af enhver art samt ubetalte regninger – og at få en præcis oversigt over, hvor dine penge bliver af.
 

Hold styr på indtægter og udgifter med dette simple program, der er pakket med praktiske værktøjer, som hjælper dig med at holde økonomien i balance.br/

 

2. Diagram Designer

En komplet diagramsoftware er ofte en dyr sag, men hvis du har enkle behov, så kig på Diagram Designer (der er danskudviklet). Programmet rummer objekter, som du kan trække og slippe ind på siden.

Du kan bygge et basalt flowchart på få minutter. Programmet har stavekontrol, og du kan eksportere dit diagram i forskellige formater med ganske få klik. Du kan hente Diagram Designer her: http://logicnet.dk/DiagramDesigner/
 

Diagram Designer gør det nemt at oprette flowcharts, som du kan indsætte i for eksempel en tekst eller en præsentation.br/

 

3. Stickies

For travlt? Stickies minder dig om det, du skal huske. Hvis du ønsker at opdatere din hukommelse, næste gang du åbner din pc, skal du bare skrive nogle tekstnoter i et vindue, og de forbliver synlige, indtil du lukker pc’en.

Læs også: 10 slags gratis software alle har glæde af

Du kan også forbinde Stickies med netsider, dokumenter og mapper. Du kan tilføje alarmer, som minder dig om opgaver. Dine noter forbliver synlige, efter du har genstartet computeren, og du kan endda overføre noter fra en pc til en anden, så du kan dele dem med andre. Du kan hente Stickies her: http://www.zhornsoftware.co.uk/stickies/

Brug Stickies til at holde styr på to do-lister, og mind dig selv om kommende møder og aftaler.br/

 

4. Tiny USB Office

Dette er en lille, men kapabel samling af basisprogrammer, som kan hentes på http://xtort.net/freeware/office-and-productivity/floppy-office. Der er et tekstprogram, et regneark, en e-mail-klient, en database, en pdf-creator, en ftp-klient, en diagramdesigner m.m.

Nogle af programmerne er gamle, men de virker stadig. Installationsstørrelse er under 4 MB, hvilket er perfekt til en gammel pc. Og som navnet antyder, kan alle programmerne ligge på (selv en lille) usb-stick.

br/

 

5. WIN Scan2PDF

At omdanne et scannet dokument til en pdf-fil krævede tidligere både et grafikprogram og en pdf-creator. Og så skal man krydse fingrene og håbe, at de kan arbejde sammen uden problemer.

Men i dag kan du slå to fluer med et smæk ved hjælp af WinScan2PDF. Dette bittelille, 37 KB, som hentes på http://winscan2pdf.en.softonic.com, starter din normale scannersoftware, beder om et filnavn og gemmer scanningen (som kan være på en eller flere sider) som en pdf-fil.

br/

 

6. TED Notepad

Skriver du ofte rene tekstfiler? Så har du måske brug for TED Notepad (http://ted-notepad.en.softonic.com). Programmet har skabeloner, som gør det muligt at oprette dokumenter hurtigere, og du kan indsætte tid, dato og filnavn.

Klippebordet kan indsætte de mest anvendte tekststumper. Du kan også vælge ”auto-complete” og spare på fingerkræfterne, og du kan manipulere skriften, så du fjerner mellemrum eller skriver med negativ tekst.

br/

 

7. Serva

Nogle high end-programmer rummer webserver-komponenter, som hjælper dig med at dele dit arbejde med andre, men der findes ikke noget lille, overskueligt værktøj til den opgave, vel?

Jo, det gør der faktisk. Serva er en mikroserver, som understøtter en lang liste af protokoller. Indstillingsmulighederne er skrabede, men det betyder til gengæld, at programmet er nemt at sætte op, og at det er mobilt, så det ikke fylder op på din pc’s harddisk.

Det kræver ingen installation, men kan køres direkte fra en usb-stick. Se http://www.vercot.com/~serva.

Med en server kan du dele arbejde med kolleger i en lille virksomhed. Programmet Serva fylder næsten ingenting, men kan det basale.br/

 

8. ZoomIt Portable

Hvis du har prøvet at lave præsentationer – eller bare vil vise nogen et bestemt program på din pc – så ved du, at det kan hjælpe på forståelsen at zoome ind på et bestemt område på skærmen. ZoomIt gør det meget nemt.

Når du har startet programmet, holder du tasterne Ctrl og 4 nede for at forstørre skærmen. Du kan panorere med musen, og du kan endda lave frihåndsstreger på skærmen for at fremhæve et særlig interessant område.

Programmet skal ikke installeres og fylder mindre end 1 MB på din harddisk (eller en usb-stick). Hent det på http://technet.microsoft.com/en-us/sysinternals/bb897434.aspx.

9. Fontster

Det er vigtigt med den rigtige font, når du skriver en tekst. Men det kan være besværligt at sammenligne fonte i et tekst- eller dtp-program.

Fontster (http://www.nattyware.com/fontster.php) er et simpelt værktøj, som giver nem adgang til at gennemse hundredevis af installerede fonte og se, hvordan de hver især forandrer din teksts udseende. Fontster er skrevet som en HTML-applikation så det skulle kunne køre på enhver computer.

10 Dolphin Text Editor Menu

Hvis din normale teksteditor ikke er stærk nok, kan du skifte til et andet program. Men det vil kræve, at du undersøger de forskellige muligheder, installerer et nyt program og lærer at bruge det.

Så er det måske nemmere bare at bruge Dolphin Text Editor Menu (http://www.animal-software.com/dolphin-text-editor-menu.php), som kører i baggrunden og tilføjer nye funktioner til den teksteditor, du i forvejen anvender.

Når du i for eksempel Word har brug for en af Dolphins avancerede muligheder, trykker du på en angivet tast, og en menu dukker op.

Programmet kan sortere tekst, ændre stort eller lille bogstav, fjerne dobbelte eller tomme linjer, fjerne koder, tilføje en tekst til begyndelsen af hver linje og meget mere. Programmet arbejder usynligt i næsten enhver teksteditor.

Læs også: 9 gratis programmer, der sætter gang i Windows
 

Du behøver ikke købe et helt nyt tekstprogram, men kan give det eksisterende, for eksempel Notepad, nye funktioner.br/

FÅ FLERE software-tips PÅ GUIDE.DK

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.