Styr computeren med Windows 8

Hold orden på pc’en med Windows 8’s admin-værktøjer. Se hvordan.

Artiklens øverste billede

Man må indrømme, at Microsoft satser stort med Windows 8. Nogle kommentatorer siger, at firmaet er nødt til at ændre sin adfærd, hvis det vil ind på markedet for tablets og smartphones, og med det nye operativsystems touch-orienterede brugerflade er det afgjort på vej. Med den nye brugerflade har Windows undergået en radikal nytænkning, når det gælder brug og interaktivitet.

For os desktopbrugere betyder det en markant ændring af det, som vi har vænnet os til i årenes løb. Den kendte desktop er væk, og det samme gælder den Startmenu, som vi har lært at elske siden de ret dysfunktionelle dage med Windows 95.

Windows 7, men bedre

Der er ingen grund til frygt. Windows 8 er blot en opshinet udgave af Windows 7 med nogle smarte nye gui-komponenter oven i hatten. Som Microsoft selv siger i den tekst, der er sendt til medierne: Det er Windows 7, blot bedre. O.k., Microsofts udviklere har gjort mere end blot at opdatere grafikken, og den påstand er nok at overforenkle sagerne, men hovedsagen er, at man ikke mister noget af den funktionalitet, man nød med Windows 7, der har udviklet sig til et af Microsofts hidtil bedste operativsystemer. Nogle ting synes at være blevet gemt, men så snart man vænner sig til det nye layout, bliver man fortrolig med det hele.

Det første man skal bemærke, er den stærke nye brugermenu (se boksen Find Startmenuen). Den er altid et simpelt højreklik væk, uanset om du bruger skrivebordet eller den nye flisebaserede brugerflade, og den rummer hurtige links til alle de vigtigste administrative funktioner, du kan få brug for, når du konfigurerer din pc og kører den ubesværet.

Enhedshåndtering

Herfra kan du dykke direkte ned i Enhedshåndtering eller Diskhåndtering og med det samme justere sagerne. Microsoft har brugt tid på at vælge, hvilke af de vigtigste tjenester der skal lægges på denne menu, og hvis en administrativ funktion er holdt ud af etkliks-systemet, er den sikkert blot endnu et klik væk – for eksempel i Kontrolpanelet. Hvis du foretrækker det, kan du hælde alle de seriøse admin-værktøjer ind i flisebrugerfladen med det samme (se boksen Hit med værktøjerne). Du kan springe ud i det fra startskærmbilledet.

Der er lidt flere værktøjer i denne gruppe, end der var i Windows 7, men de fleste er ikke nye funktioner – de er blot blevet flyttet fra andre steder.

Nyttig funktion

Funktionen Systemoplysninger er især nyttig, idet den giver detaljerede specifikationer, placeringer og hjælp til de forskellige slags software og hardware, der udgør pc’en.

Når du klikker på en af disse kategorier, får du en komplet gennemgang af, hvordan landet ligger. For eksempel fortæller Disk-sektionen i kategorien Komponenter/Lager, nøjagtigt hvilket mærke din harddisk er, hvilke partitioner der kører på et individuelt lagerdrev, og hvor fulde de er. Hvis du vil vide nøjagtigt, hvad din pc består af, er det her, du skal hente oplysningerne.

Gør rent og puds af

Apropos det at pusle med maskinens diske: Microsoft har også flyttet to af de hyppigst brugte diskhåndteringsfunktioner ind under paraplyen Administrative Værktøjer, nemlig Diskoprydning og Diskdefragmentering.

De vil være kendte for alle, der har brugt en af de seneste generationer af Windows’ operativsystemer, selvom Defragmentering og Drevoptimering nu er ændret, så de kan følge med ssd-drevenes stigende popularitet. Nu skal du ikke længere slide dem op med unødvendige defragmenteringer.

Diskoprydning er den samme gamle butik, der hurtigt rydder op i operativsystemet og fjerner de midlertidige filer, der laver sådan et rod på dine lagerdrev.

Sidst afbrød vi midt i et afsnit om blandt andet diskoprydning. Nu fortsætter vi med at kigge på flere værktøjer med samme formål: Et andet admin-værktøj, der er uændret i det nye operativsystem, er Windows Firewall med avanceret sikkerhedspolitik.

Her kan du ændre alle de regler, der knytter sig til de aktuelle indstillinger for firewall og oprette, importere og eksportere forskellige politikker en bloc. Du kan også springe direkte ind i netværks- og internetdiagnosticering. Her får du umiddelbar adgang til løsning af printerproblemer. Systemkonfigurering, som du måske kender som msconfig, er blevet flyttet til området Admin-værktøjer. I årevis har denne funktion været vores foretrukne løsning til ændring af boot-indstillinger fra Windows, såsom at fjerne boot-fladen eller starte diagnosticeringstilstand. Det var også her, vi valgte, hvilke programmer der skulle indlæses ved start.

Det er slut. Startup-fanen viser nu et link med navnet ‘Åbn Jobliste’. Det er rigtigt, nu er den blevet forfremmet. Du kan bruge Startup-fanen til at se, hvilken indflydelse hver applikation har på starten, og du kan slå dem fra eller til med et par klik.

Høj ydelse

Det er imidlertid ikke den eneste tilføjelse til Joblisten. Fanen Ydeevne har også fået en ordentlig omgang. Nu giver den en komplet oversigt over ikke blot din cpu, men også ram, lager og netværk (også lan og WiFi).

Fanen App History giver nyttige oplysninger, men rapporterer kun om Metro-applikationer, der er blevet kørt. Det kan dog være praktisk, når du skal finde ud af, hvilke af dine apps der rammer din 3G-dongle hårdest.

Microsoft har gjort sig store anstrengelser for at forbedre den understøttelse, man giver til stærke brugere, og man har gjort den nødvendige information og applikationerne nemmere at finde, end de nogensinde før har været.

Man har leveret et væld af funktioner, der hjælper brugeren med at være ajour med operativsystemet og skræddersy det til ens specifikke behov. Med Windows 8 får du mere eller mindre alle de værktøjer, du overhovedet kan få brug for.

Hit med værktøjerne

Få værktøjerne på Startskærmen

1. Vis admin-værktøjer

På startbilledet i Windows 8 Metro skal du hente Charms-bjælken fra skærmens højre side og klikke ‘Settings’. Vælg nu Tiles-menuen, og skub den bjælke, der siger ’Show administrative tools’ til højre. Klik et sted på skærmen for at fjerne Charms-bjælken, og de administrative værktøjer bliver nu vist.

2. Organiser tingene

Når disse værktøjer kommer frem, er de måske blandet med andre genveje, men vi viser, hvordan man rydder op i dem. Man kan gruppere ikoner på Startbilledet med få klik. Minimer først ikonerne ved at føre musen over nederste højre hjørne, og klik på minustegnet. Nu kan du se de enkelte grupper ved at højreklikke på dem.

3. Arranger grupper

Når du højreklikker, kommer der en bjælke nederst på skærmen med en mulighed for at “name group". Når du har skrevet et navn, kan du zoome tilbage til Startbilledet og flytte enkelte ikoner mellem grupperne. Gå tilbage til minimeret visning, så kan du flytte hele grupper ved at drag and drop’pe dem til det ønskede sted.

 

Filhistorie

Tag hurtig og enkel filbackup

1. Placering, placering, placering

Windows 8 gør det nemmere end før at tage hurtig backup af vigtige filer. Med den nye app File History kan du vælge en enhed til brug for automatisk backup af skrivebord og mapper. Gå ind i Kontrol-panelet og start File History. Med en tom usb-nøgle kan Windows 8 også få dig i gang med File History med det samme.

2. Start synkronisering

Hvis du ikke har tilsluttet en usb-nøgle eller en anden lagerenhed, er tiden inde. Drevet fremkommer i vinduet, og File History bliver slået fra. Klik ‘Turn on’ for at synkronisere til drevet. Du kan udelukke en mappe ved at vælge den i ‘Exclude folders’ og tilføje bib-lioteker ved at oprette nye og fylde dem op med mapper.

3. Styr arkiverne

De avancerede indstillinger angiver, hvor længe gamle versioner skal gemmes, og hvor ofte der skal tages fuld backup. Hvis du sletter en fil fra dit hoveddrev, kan du bruge Restore Personal Files til at vælge et gendannelses-punkt. Du kan gennemgå backupperne for at se, hvilke filer der befinder sig i hver af dem.

 

Tid til værktøj

1. Start

Startfanen var engang skjult i msconfigs dyb, men nu lever den i den  nye Jobliste. Den har samme funktionalitet som før og gør det muligt at vælge de programmer, der skal indlæses ved start, men nu er den meget nemmere at få adgang til. Man går direkte til filplaceringen og ser en oversigt over den indflydelse, den har på maskinstarten.

2. Ydelse

Endnu et eksempel på de forbedringer, Microsoft har foretaget i Joblisten. Før fik man kun en graf med cpu-brug plus lidt ekstra oplysninger om hukommelse. Nu er der information om alt fra processorhastighed til læse/skrivehastighed på drevene. Det giver et glimrende overblik over, hvordan maskinen klarer sig.

3. Systeminformation

Hvis du ikke vi vide, hvordan maskinen yder, men søger information om pc’ens komponenter (fra et software- eller hardwareperspektiv), er System Information ideel. Den fortæller alt om ethvert aspekt ved maskinen, fra musedrivere til måden, drevpartitionerne er foretaget på.

4. Windows Firewall

Intet er synderlig ændret med den seneste udgave af Windows Firewall og Avanceret sikkerhed. Det er stadig her, du kan skræddersy dine indstillinger for firewall, uanset om du vil importere nye undtagelser eller diagnosticere net/sikkerhedsproblemer. Du kan også overvåge den aktuelle netværksforbindelse.

5. Boot i fejlsikret tilstand

Boottiderne i Windows 8 er bedre, men med et ssd-drev som bootdrev kan det være svært at boote i fejlsikret tilstand. Heldigvis kan du få adgang via Advanced Boot Options, der ligger under de ekstra indstillinger på Charms-bjælken. Tryk ‘Advanced Startup’ under fanen General, så genstarter pc’en i Windows 8’s debug-tilstand.

6. Reset Windows 8

Nu har pc’en en funktion, der svarer til fabriksindstillingerne på din smartphone. Den er også under indstillingerne på Charms-bjælken. Du får to muligheder – enten kan du opfriske pc’en uden at miste nogen personlige filer (såsom fotos og musik), eller du kan få en total systemreset, der fører pc’en tilbage til dens oprindelige tilstand.

 

Find Startmenuen

Der var stor bestyrtelse i teknologimiljøet, da vi tog det første skridt ind i Windows 8’s fagre nye verden, og meget af den fokuserede på, at vi ikke længere havde Startknappen som systemets anker. Før første gang siden Windows 95 var der ingen knap, der gav os en øjeblikkelig portal til vores maskine.

Den nye brugermenu er endda mere duelig end den gamle Startknap.

Windows 8 har ikke længere en Startknap (medmindre man mener den utrolig Windows-tast), men der er noget, som faktisk er meget enklere og måske endnu mere nyttigt. Den stærke brugermenu er til rådighed, uanset om man er inden i operativsystemet eller ej. Uanset om man blader rundt i vejret på en Metro-app eller pusler rundt i desktoptilstanden, er den kun et enkelt klik væk.

Man udløser menuen ved at bevæge musmarkøren ind i skærmens nederste venstre del og højreklikke. Det fremkalder en menu med nyttige sager såsom Jobliste, strømindstillinger og en kommandoprompt.

Filoverførsel

Flytning af data på harddisken eller mellem pc’er er en af de mest udbredte opgaver, og selvom den ikke netop er spændende, har Microsoft opdateret Windows 8 og gjort den hurtigere og nemmere.

Den mest synlige ændring er den nye brugerflade, der dukker op, når man flytter filer og mapper. Umiddelbart ser det bekendt ud, men hvis du klikker for at få flere detaljer, får du langt mere information. Du kan se en dynamisk grafik, der fortæller, hvor hurtigt overførslen går, og få en ydelseshistorik. Du kan holde pause og fortsætte filoverførsel – det kunne man ikke i Windows 7. Overførsel holder pause, hvis enheden går i sleep mode, og brugeren kan fortsætte efter genstart.

Du kan nu sætte filoverførsler på pause og genoptage dem senere.

Skjulte forbedringer betyder, at afbrydelser bliver gemt, indtil det hele er færdigt. Hvis der er mulighed for at overskrive en eksisterende fil, bliver den bevaret indtil slutningen og standser ikke køen, der venter på, at brugeren klikker ‘Continue’.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.