Send dig selv i skyen

Når du køber en Windows-pc, kan du få adgang til dine data hvor som helst og når som helst.

Artiklens øverste billede

Et af de store modeord i computerverdenen lige nu er ”skyen”. Det lyder meteorologisk, men det er slet ikke så besværligt som vintervejret, derimod en fantastisk, ny kommunikationsgenvej for dig, som har en computer.

Og hvis det er en Windows-pc, du har, tilbyder Microsoft en række nye muligheder, som er helt gratis, og som giver dig endnu større udbytte af din pc. Hvad enten det er en bærbar pc eller en stationær.

Et lager på nettet

”Skyen” er sådan set det samme som internettet. Men nu nøjes du ikke med at surfe på nettet. Du udnytter nettet på den aktive måde som det sted, hvor du lagrer dine dokumenter, din musik, dine film og så videre. Og du bruger programmer, som ligger på nettet og ikke på din computer.

Det har en række fordele – især den helt store fordel, at du nemt kan dele det, du laver med andre personer: venner, kolleger, familie og så videre.

Læs hos Alt om Data: Få det bedste ud af skyen

Microsoft kalder sit skyunivers for Windows Live. Her kan du gemme dine dokumenter, modtage og sende mails, opbygge en kontaktdatabase – og under den del af Live-paraplyen, som Microsoft kalder SkyDrive, har du også adgang til de kendte Office-programmer Word, Excel, PowerPoint og OneNote. Microsoft Office Web Apps hedder disse onlineversioner af de populære applikationer.

Gem billederne fra ferien

Lad os først tage et eksempel, der viser, hvorfor det er så smart, at du nu kan lægge nogle af dine ting op i ”skyen” i stedet for udelukkende at have dem på din computer: Du har taget en masse feriebilleder, og de fylder flere hundrede megabyte – langt mere end du kan sende med e-mail.

Du vil gerne have, at din mormor ser dem, og så kan du selvfølgelig vælge at lægge dem op på Facebook, men her er de jo for det første ikke i højopløst form. For det andet er det jo ikke sikkert, at din mormor bruger den sociale tjeneste.

I stedet gør du simpelthen det, at du opretter en Windows Live-konto og herefter en mappe i SkyDrive, hvor du lægger alle billederne. Du giver mappen et sigende navn og vælger på din Windows Live-liste, hvilke personer der skal have adgang til mappen – eller du indtaster deres e-mail-adresser. En e-mail sendes nu ud til alle på din liste, og herefter har de adgang til at hente billederne ned på deres computer.

Du giver tilladelserne

Selv har du yderligere den fordel, at dine billeder er sikkert gemt på en af Microsofts servere, og du kan selv få adgang til dem hvor som helst og fra hvilken som helst computer. Du skal blot logge ind på din Windows Live-konto.

Men dette er kun en flig af de fordele, som Microsoft giver dig. Du kan nemlig sætte tilladelserne for hver enkelt person, der har adgang til det udvalg af mapper, du har valgt at dele med andre. Der danner sig med andre ord billedet af et fælles univers, hvor flere personer ikke blot kan dele oplevelser og dokumenter, men også skabe en fælles arbejdsplatform.

Læs hos Datatid: Opret et gratis drev i skyen

Det kan være studerende, der arbejder på et fælles afgangsprojekt. Det kan være sejlklubben, hvor man udveksler mødereferater, oplevelser, advarsler, medlemsregistre og så videre. Med Windows Live og SkyDrive er det blevet nemmere end nogensinde at skabe et fælles ”rum” på nettet, hvor udvalgte personer har adgang – en slags digitalt torv, kan man sige.

Del dokumenter med andre

Men det stopper ikke her. Man kan nemlig komme til at arbejde endnu mere intenst sammen. I SkyDrive ligger som sagt en række Microsoft Office-programmer. Det vigtigste er jo nok Word, og i skyversionen har det faktisk alle de vigtigste funktioner, hvilket gør det muligt at bruge det til almindelig tekstskrivning, selvom du ikke har Office-pakken på din computer. Du skal blot have et Windows Live ID, og det er gratis.

Særlig fikst er det, at flere personer kan arbejde samtidig på det samme dokument. Og nu bliver det rigtig avanceret på den fede måde. For dermed kan disse personer arbejde sammen om at skrive et dokument – eller hvis det er Excel, for eksempel opstille et budget – og kommunikationen om, hvad der skal skrives, kan køres løbende og intuitivt, samtidig med at der redigeres.

Hvis det er for besværligt, kan man jo også bare tage en videotelefon-snak om sagerne via videochatten i Windows Messenger.

Læs hele artiklen hos Datatid

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.