Sådan kan du søge anonymt på Google
Impersonal.me gør det muligt at søge via Google, uden at din søgeadfærd bliver registreret.
Google lever af oplysninger om dig og din adfærd - det er ingen hemmelighed. Derfor spores og registreres alt, hvad der er overhovedet er muligt inden for lovens grænser i forhold til din færden på nettet.
Googles anvendelse af disse oplysninger er givetvis uskadelig og resulterer formentlig ikke i meget andet end mere målrettede reklamer, men det kan være svært at gennemskue helt nøjagtigt, hvad der sker med dem.
Anonyme søgninger
Ønsker du at holde dine oplysninger for dig selv og alligevel anvende Googles glimrende søgemaskine, er det muligt via impersonal.me, som giver dig en helt anonym indgang til Google-søgninger.
Du skal blot klikke dig ind på hjemmesiden http://www.impersonal.me/ og indtaste dine søgeord som normalt. Her er der også mulighed for at finindstille søgninger, før du klikker ”Go”. Resultaterne vises som sædvanligt hos Google, men dine søge-data registreres ikke.
LÆS OGSÅ: Google kender dig bedre, end du selv gør