Musikstreaming til halv pris

Wimp skærer ind til benet og giver dig et Basic-abonnement til halv pris.

Artiklens øverste billede
Basic-abonnementet giver fuld adgang til hele Wimps musikkatalog, der lige nu tæller flere end 13.000 sange. Foto: wimp.dk

Der er begyndt at være hård konkurrence på markedet for streaming-tjenester, som giver dig adgang til et nærmest ubegrænset katalog af musik for et fast beløb om måneden. Særligt efter Spotify trådte ind på markedet, er tingene spidset til, og det kan mærkes på det danske marked.

Wimp har således valgt at skære i prisen og tilbyder nu et Basic-abonnement til 49 kr. om måneden, hvilket er det halve af prisen for Premium-abonnementet, som er det eneste, der hidtil har været tilgængeligt.

Ikke til mobile brugere

Basic-abonnementet giver fuld adgang til hele Wimps musikkatalog, der lige nu tæller flere end 13.000 sange. Musikken er dog kun tilgængelig fra computeren og ikke fra mobiltelefonen. Abonnementet minder således om den Unlimited-løsning, man finder hos Spotify til samme pris.

Wimp adskiller sig dog fra andre musiktjenester med en aktiv og lokal musikredaktion. Den danske redaktion gør det nemmere at opdage ny musik inden for alle genrer og ikke mindst finde nye danske bands.

Nye sider til pc'en

Samtidig med lanceringen af det nye abonnement er Wimp også klar med nye genresider til computerversionen. På disse sider udvælger og anbefaler redaktionen nye og gamle album, sange, aktuelle artister, playlister og andet materiale inden for pop, rock, indie, hiphop, metal, jazz, dance, country and blues og børnemusik.

Blandt de nye tiltag er desuden en nemmere tilmelding til tjenesten. Har du lyst til at prøve Wimp, er der stadigvæk også mulighed for at få gratis adgang i 30 dage via wimp.dk.

LÆS OGSÅ: Spotify er åbnet i Danmark

Andre læser

Mest læste

Del artiklen