Test af Huawei MateBook 14S: Gennemført allrounder fra Huawei

Huaweis bærbar er velbygget, elegant og forsynet med det rette udvalg af komponenter til en smidig brugeroplevelse, hvad enten du arbejder eller slapper af med underholdning.

Artiklens øverste billede

Bærbar computer:

Huawei Matebook 14S

Pris:

10.999 kr.

Vi faldt ikke på halen, da vi fik specifikationerne på Matebook 14S præsenteret. På papiret kan den ligne den noget, der burde være lanceret sidste år. Ved nærmere bekendtskab overrasker maskinen dog særdeles positivt. For den er måske ikke helt fremme i skoene med det nyeste, til gengæld leverer den på fineste vis, hvad der skal til for at køre et effektivt kontor på farten.

Velskabt maskine

Designet er næsten til punkt og prikke identisk med tidligere MateBooks – en stilren aluminiumsmaskine, der ikke vejer eller fylder alverden.

Webkameraet er glædeligvis rykket op øverst på skærmen, hvor det ikke blot fanger dig i en mere flatterende vinkel, end da det sad i tasturet, men hvor det også giver mulighed for at logge ind via ansigtsgenkendelse. Hvis du hellere vil logge ind med fingeraftryk, er der en scanner i powerknappen.

Læs også: Test af Samsung Galaxy Book Pro 360 5G: Førsteklasses laptop med 5G

Touchpad og tastatur af en kvalitet, der gør, at man kan arbejde uden at føle nævneværdige kompromiser, når man er væk fra kontorcomputeren.

Trods det strømlinede design er der blevet plads til et bredt udvalg af porte. Der er to USB C, den ene med Thunderbolt 4, og dertil fuldstørrelses HDMI, fuldstørrelses USB 3.2 gen 1 og minijack til lyd ind og ud.

Opladning sker i den ene USB C-port. Der medfølger 90 W-oplader, som ikke blot lader det 60 Wh store batteri imponerende hurtigt, men også fungerer som en glimrende multioplader til mobiler, tablets kamera m.m. I den trådløse afdeling er der WiFi 6 og Bluetooth 5.1.

Flot skærm og stor lyd

Den 14,2” store skærm står skarpt med 2520 x 1680p og har fin hastighed på 90 Hz, så indhold flyder smidigt over den. Med 400 nits er der også lys nok til at arbejde udenfor, og den er tilmed touchfølsom.

Læs også: Stortest af bærbare computere: Her får du mest bærbar for pengene

Huawei har gjort en del ud af højttalersystemet, som præsterer ret stor lyd, maskinens størrelse taget i betragtning. Med et sæt avancerede mikrofoner og et godt webcam klarer MateBook 14S også videomøder på fornem vis.

Solid ydelse

En gaming-maskine er den måske ikke helt, men der er ikke desto mindre kræfter til meget. En 11.-generations Core i7 er anvendt. Man kunne have opnået endnu bedre cpu-ydelse med en 12. gen, men der er godt spark i grafikken, da man har suppleret med Iris Xe.

Alt om Datas cpu-målinger i Geekbench 5:


Når du dertil lægger 16 GB ram og en hurtig SSD på 1 TB, får du samlet set en maskine, der kører som smurt.

SSD’ens ydelse målt med CrystalDiskMark.

Prisen kan diskuteres. Til 10.999 kr. lægger den sig i et prisleje med mange stærke konkurrenter. Dine penge vil dog være godt investeret i MateBook 14S, da det er en gennemført og velkørende maskine uden åbenlyse mangler.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.