Test af Oculus Quest 2: Det sjoveste og nemmeste VR-headset

Kraftig, sjov, alsidig og billigere end forgængeren – Oculus Quest 2 kan gå hen og blive VR’s gennembrud.

Artiklens øverste billede
PR-foto

Virtual reality-headset:

Oculus Quest 2

Pris:

2.600 kr. (64 GB)

Der er ingen tvivl om, at enkeltstående headsets altid har været fremtiden for VR – det var blot et spørgsmål om at få komponenter og teknologi, der var gode nok til at kunne fungere uden en pc. Har Oculus Quest 2 – efterfølgeren til Oculus Quest fra 2019 – hvad der skal til for at gøre virtual reality til mainstream?

Oculus Quest 2 er et velbygget og solidt stykke gadgethåndværk, men på grund af den megen plastic er vi ikke i luksusklassen. Udseende og pris hænger udmærket sammen. Med sine 503 gram er den fiks og let: Man kan naturligvis mærke, at den er der, men den tynger slet ikke ens hoved ned.

Den har enkle, men stærke elastiske remme, og det er nemt at spænde den tæt og sikkert på hovedet. Der går kun få minutter, fra man har åbnet æsken, og til man begiver sig ind i VR. Ved hjælp af clips inden i headsettet kan man vælge en af tre indstillinger for afstanden mellem pupillerne, og det lykkedes os uden meget besvær at finde en indstilling, hvor alt var skarpt og fokuseret. Der er også et afstandsstykke, som man kan bruge, hvis man bærer briller.

Læs også: Fremtidens VR er mere end spil

Det er faktisk ret sjovt at markere et spilområde, og det fungerer glimrende – når Quest 2 konstaterer, at man er tæt på kanten, kan man se grænselinjer, der kommer frem. Oculus anbefaler et spilområde på omkring to kvadratmeter til spil, der kræver bevægelse, men man kan klare sig med lidt mindre.

Skarp grafik

Det er i det store og hele en fornøjelse at spille spil og afvikle applikationer på Oculus Quest 2: Grafikken er skarp og lys, den integrerede lyd er imponerende og overbevisende, og alt bliver leveret uden tøven. De nyligt opdaterede Touch-controllere er komfortable og reagerer fint, og der er endda håndsporing i en eksperimentel form til styring af spil og navigering gennem menuer – det fungerer allerede ret godt, men man kan godt mærke, at funktionen endnu ikke er fuldt udviklet.

Læs også: Virtual Reality [TEST]: Hvilket VR-headset er bedst?

Udvalget af spil og applikationer er større end nogensinde før (der er nu flere hundrede titler til rådighed), men der er alligevel mindre, end Oculus kunne tænke sig. Der er nogle vældig gode titler her, og der er flere på vej, men det er ikke noget, som får en til at føle, at man absolut må eje en Quest 2 – spil som ”Vader: Immortal” og ”Beat Saber” er overbevisende og underholdende, men de rækker måske ikke til at friste en til at købe et eksemplar.

Når det gælder om at blive ført gennem rummet (hvilket udelukkende sker uden eksterne trackere), klarer headsettet sagerne beundringsværdigt. Vi konstaterede, at vores bevægelser blev øjeblikkeligt og præcist repræsenteret i de spil, vi spillede. Der var stort set ingen svipsere eller fejl, og man vænner sig hurtigt til at styre det hele. Det har aldrig været nemmere eller sjovere at begive sig ind i VR.

Vi har været meget imponerede over Oculus Quest 2 i den tid, vi lånte headsettet, og firmaet har endda præsteret at sætte prisen ned i forhold til forgængeren på trods af alle de indre forbedringer. Prisniveauet svarer til Nintendo Switch, og det vil gøre denne enhed attraktiv for en større gruppe mennesker end tidligere.

Vi har kun få negative ting at sige: VR kan stadig give nogle mennesker (blandt andre os) kvalme, udvalget af applikationer og spil levner plads til forbedring, og Facebook har gjort en Facebook-konto obligatorisk for brugen af Quest 2. Det er ikke noget, der vil glæde brugerne, men man kan vælge at betragte det som en god handel: Man overlader endnu flere data til det sociale netværk og får noget til gengæld.

Headsettet er godt nok og billigt nok til at finde vej til langt flere hjem, men vi tror, at der er brug for endnu en hardwareopgradering og nogle virkelig overvældende spil, før en Oculus-enhed bliver et musthave for gamerne.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.