Annonce
Computer

Guide: Få et friskt skrivebord

Du kan give pc’ens skrivebord et frisk pust eller tage skridtet fuldt ud og bytte grænsefladen ud med noget helt andet.

Fotos: altomdata.dk

Træt af Windows’ Skrivebord? Standarden for baggrund og farveskema kan med tiden blive noget kedeligt. Heldigvis kan du skifte til noget andet. Højreklik på en tom del af skrivebordet og vælg ”Personlige indstillinger”.

Windows 10-brugere får vist et vindue, hvor de nemt skifter baggrunden (Windows 7- og 8.1-brugere skal først klikke på ”Skrivebordsbaggrund”). Du kan vælge et andet billede, en farve eller et dias-show af billeder fra en given mappe på din pc.

Som standard strækker Windows billedet, så det tilpasser sig en wide-screen-skærm, og noget af det skæres fra, så motivet ikke fremstår klemt eller strakt. Du kan ændre størrelsen under ”Vælg en tilpasning”.

Se også: Guide: Undgå kidnapning af din browser

Skift temaet

Baggrunden er en del af det overord-nede tema; det vil sige et farveskema til dialogbokse og andre elementer, udformning af musemarkøren og endda lyde. Som standard vil Windows 10 ændre farveskemaet for at matche baggrunden på Skrivebordet. Windows 8.1-brugere finder en automatisk indstilling ved at klikke på ”Farve”. Du kan tilsidesætte indstillingen ved at vælge en anden opsætning.

Har du ikke lige nogle ideer til et nyt udseende, så lad Windows ordne sagen ved at downloade et allerede designet tema. Windows 10-brugere skal først vælge ”Temaer” og klikke på ”Hent flere temaer i Store” for at gennemse de gratis alternativer. Bare download og klik på ”Start” for at åbne Indstillinger og anvende temaet.

Se også: Gratis tekstprogrammer [TEST]: De bedste gratis alternativer til Word

Det er lidt mere indviklet i tidligere versioner af Windows: her skal du klikke på ”Hent flere temaer online”, og dit valg downloades i en .themepack-fil i mappen Overførsler. Dobbeltklik på filen, og den installeres og gøres tilgængelig som tema.

Vil du gå skridtet videre, kan du lave et tema fra bunden. Det er nemt at arbejde igennem de forskellige dialogbokse. I de fleste tilfælde handler det blot om at pege, vælge og klikke. Når du er færdig, skal du gemme dit tema, og du kan nemt skifte mellem det og andre temaer.

Endnu flere indstillinger

Vælg ”Cairo > App Grabber” for at ændre hvilke programmer, der vises i menuen ”Programs” og i ”Quick Launch”-sektionen i Proceslinjen; vælg ”Cairo > Cairo Settings” for flere tilpasningsmuligheder.

Under ”General” kan du ændre temaet White.xaml for at ændre farven på menulinjen til en metalgrå og skifte til fanen ”Desktop” for at vælge en anden standardmappe, som skal vises på dit skrivebord.

Du kan også deaktivere denne del ved at fjerne markeringen ved ”Enable Desktop”. Nogle muligheder kræver, at Cairo skal genstarte.

Er Cairo ikke din kop te, så gennem-går vi på de følgende sider flere måder at justere skrivebordet på. Vores forslag omfatter SideSlide og TidyTabs, to værktøjer, der gør det muligt at omorgani-sere skrivebordet mere logisk, hvilket gør din pc lettere at bruge.

Skift din brugerflade med Cairo

1. Installér og skift

Hent og installér Cairo. Vælg det seneste 32- eller 64-bit build. Følg det gennem diverse sikkerhedstjek og brug standardindstillingerne (så det ikke erstatter Stifinder). Efter installationen efterlader du boksen markeret og klikker ”Finish”.

Se også: Guide: Fortæl din historie med Sway

2. Indledende opsætning

Du ser Windows’ Proceslinje forsvinde. I stedet vises en menulinje øverst på skærmen og en ny proceslinje, kendt som en ”dock”, nederst. Fra topmenuen vælger du ”Programs” og inkluderer programmer i menulinjen ved at trække dem ind i eller ud af venstre rude. Klik på ”Continue”.

3. Sæt programmer i kategorier

Cairo vil prøve at kategorisere dine apps og programmer. Du kan trække dem mellem eksisterende kategorier og oprette nye, hvis du har brug for dem (klik på ”+”). Træk et program eller en app ind i ”Quick Launch”-kategorien, og ikonet lægger sig i docken for nem adgang. Klik på ”Finish”.

4. Find rundt i docken

Docken fungerer som ældre versioner af Windows’ Proceslinje med genveje og åbne vinduer ved siden af hin-anden. Klik på et element for at åbne det, eller skift til dets vindue. Højreklik for flere muligheder. Klik på menuen (tre linjer) for at forhåndsvise programmer via Opgavevisning.

Se også: Guide: Kom hurtigere i gang

5. Brug menulinjen

Cairos menulinje indeholder genveje til apps og programmer samt steder (brugermapper, Denne pc etc.) samt mapperne Dokumenter og Overførsler. I linjens højre side finder du erstatningen for Proceslinjens Notifikationsområde. Klik på ”<” for at få vist dine ikoner i systembakken.

6. Flyt på mapperne

Du får vist en liste over filer og mapper, der svarer til dem på Skrivebordet. En løsrevet bjælke gør det muligt for dig at ændre den viste mappe med navigationsknapperne for at flytte op og ned i mappetræet, gå tilbage til ”hjem-me”-skrivebordsmappen eller spring til en anden mappe.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Lego-rapport: Børn vil ha' klodsen på skærmen

En undersøgelse af børn i ni lande viser, at digitaliseringen fylder stort set hele børneværelset. Derfor er Lego nødt til at udvide den digitale flanke – men det vil være en lige så stor fejl at gå væk fra klodsen, siger forsker.
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her