Annonce
Computer

Test: Nyt gratis sikkerhedsprogram til Windows

Kaspersky Labs er en renommeret og velkendt udbyder af kommercielle sikkerhedsprogrammer, nu har de lanceret det gratis Kaspersky Free sikkerhedssoftware, hvad går man glip af?

Foto: Kaspersky

Med Kaspersky Free har en af de ‘store’ sikkerhedsvirksomheder skabt et program, der i modsætning til deres andre programmer, småværktøjer undtaget, ikke koster noget.

Hvorfor så det kan man spørge sig selv, og hvor meget beskyttelse får man, når man sammenligner med Kaspersky Labs øvrige kommercielle produkter? Det er det, vi vil kigge nærmere på her. Samtidig med dette vil vi kigge på programmets features.

Det handler om netværk

Man kunne selvfølgelig tænke, at Kaspersky blot benytter en anden tilgang til at tjene penge og inddrage nye kunder i butikken ved at tilbyde et reklamefinancieret produkt.

Kaspersky Free

Pris: Gratis
Antivirusbeskyttelse realtid
Spywarebeskyttelse
Beskyttelse mod ondsindede websider
Beskyttelse mod phishing
Beskyttelse et år for 1 computer
Beskytter kun Windows

Sammenfatning: Savner du et alternativ til Microsoft Defender, så er Kaspersky Free et glimrende valg. Man får en fornuftig beskyttelse mod de mest gængse trusler, uden de risici der kan ledsage enkelte gratis sikkerhedsprogrammer. Vil man sikre sig yderligere må man til lommerne.

Vurdering: 4 af 5 stjerner

Kaspersky Labs har dog ikke gjort dette, for der er ikke indlejret tredjepartsreklamer i brugergrænsefladen. Der er blot enkelte ‘nedtonede’ elementer i brugergrænsefladen, der henviser til funktioner, der findes i Kasperskys betalingsversioner.

Læs også: Guide: Find en stjålet Windows-computer

Hvorfor så den gavmildhed fra Kasperskys side? Jo det er hjælp til selvhjælp, og det ender med at gavne brugerne også i sidste ende.
Hemmeligheden bag ethvert godt sikkerhedsprogram er de informationer, som firmaet bag kan opsamle om trusler, tendenser og mistænkeligt adfærd. I Kasperskys tilfælde hedder dette netværk Kaspersky Security Network.

Det består af en lang række såkaldte nodes, der opsamler alle oplysninger om trafikkens karakter og hvilke trusler, der rører på sig, eller potentielle trusler, der venter forude.

Disse nodes kan være placeret ved trafikknudepunkter hos diverse af Kasperskys virksomhedskunder eller udgøres af alle Kaspersky Labs private brugere, der anvender Kasperskys sikkerhedsprogrammer.

Læs også: Gratis software: Screenshots med unikke muligheder

Man kan i alle sikkerhedsprogrammerne, også i Kaspersky Free, slå Kaspersky Security Network til, og deltager man, er man således med til at opsamle informationer om trusler og videre-bringe disse til Kaspersky.

Jo flere nodes alias brugere, desto bedre informationer kan man opsamle. Derfor kan det betale sig for Kaspersky at forære programmet væk. Kasperskys produkter forbedres ved at udvide kundegrundlaget og dermed informationsnetværket.

Sikkerhed light?

Der er selvfølgelig grænser for, hvad man får gratis. Men hvis man sammenligner Kaspersky Free med Kaspersky Anti-Virus, der er det mest sammenlignelige program, så er forskellene lang henad vejen ikke eksisterende.

Kaspersky Free baserer sig eksempelvis på samme sikkerhedsengine som alle Kasperskys produkter. Programmet er altså ikke ringere til at scanne efter trusler eller udnytte de features, som programmet rummer.

Den eneste funktionelle forskel mellem Kaspersky Free og Anti-Virus er, at Kaspersky Free ikke indeholder systemovervågning. Det er et ekstra lag af sikkerhed, der på baggrund af eventuelle truslers ‘opførsel’ kan bremse truslen, selv hvis den har ‘snydt’ de andre sikkerhedstiltag.

Kaspersky Free har heller ikke telefonsupport eller support via webformular. Ellers er der praktisk talt tale om samme produkt som Kaspersky Anti-Virus.

Målgruppen

Kaspersky Free sigter mod brugere af Windows Defender eller gratis sikkerhedsprogrammer. Her undgår man irriterende reklamer og risikoen for, at mindre lødige virksomheder misbruger ens data til diverse formål. Kaspersky Free beskytter mod diverse trusler som virus, spyware, orme og lignende i forbindelse med ens filer, e-mails og messaging. Man beskyttes også mod phishing samt mod ondsindede scripts, der kører på websider, man besøger.

I den sammenhæng klarer programmet sig rigtigt godt, Kasperskys engine er også kendt for at være effektiv. Så den grundlæggende beskyttelse er i orden. Programmet lægger heller ikke beslag på en masse ressourcer, hvilket vil glæde mange.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Spionchef: Danmarks nye cybervåben kan lamme fjendens systemer

Danmark skal med et arsenal af nye, hemmelige cybervåben være med helt »ude i den skarpe ende« på Nato-missioner, når de nye våben næste år tages i brug, siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i et interview med Jyllands-Posten. Han erkender, at de nye våben kan medføre civile tab.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Lego-rapport: Børn vil ha' klodsen på skærmen

En undersøgelse af børn i ni lande viser, at digitaliseringen fylder stort set hele børneværelset. Derfor er Lego nødt til at udvide den digitale flanke – men det vil være en lige så stor fejl at gå væk fra klodsen, siger forsker.
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her