Annonce
Computer

Derfor bør du også virussikre din Mac-computer

Længe har der været en opfattelse blandt Mac-brugere, at de ikke behøver at have et antivirusprogram installeret. Men det er forkert, fortæller it-eksperter.

Apples styresystem er de senere år blevet mere og mere interessant for it-kriminelle, men Apples interne antivirusprogram er ikke opgaven voksen. Foto: Jens Dresling/Arkivfoto

Når du køber en ny computer, er det altid en god idé at installere et antivirusprogram - bare ikke hvis den computer er en Mac-computer fra Apple.

Her har det i stedet været et hårdnakket rygte, at Mac-computere ikke behøvede beskyttelse i form af antivirusprogrammer, fordi der ikke findes mange virusser til den slags computer.

Men sådan forholder det sig ikke længere, fortæller Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert hos it-sikkerhedsfirmaet CSIS.

Fakta: De bedste antivirusprogrammer til Mac-computere
  • 1) Norton Antivirus, dansksproget, 369 kroner om året.
  • 2) G Data Antivirus, engelsksproget, 241 kroner om året.
  • 3) Kaspersky Internet Security, dansksproget, 329 kroner om året.
  • 4) Bitdefender Antivirus, engelsksproget, 370 kroner om året.
  • 5) Avira Free Antivirus, engelsksproget, gratis.

Test af gratis antivirus: Hvilken beskytter dig bedst?

- Vi har set en markant stigning i antallet af angreb på Mac-computere. For bare fem år siden var der stort set ingen, men nu har de kriminelle fundet ud af, at de godt kan angribe Mac-computerne, fordi brugerne ikke har beskyttet sig godt nok, siger han.

Derfor har det aldrig været vigtigere for Mac-brugerne at beskytte sig ved hjælp af et antivirusprogram, lyder det fra Peter Kruse.

Han bakkes op af Forbrugerrådet Tænk, som i sit martsnummer af magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge har testet forskellige antivirusprogrammer.

Her konstaterer projektleder Mikkel William Nielsen, at Apples styresystem de senere år er blevet mere og mere interessant for it-kriminelle, men også at Apples interne antivirusprogram ikke er opgaven voksen.

Faktisk scorer det klart lavest i Forbrugerrådets test, mens betalingsprogrammer som Norton Security, G Data Antivirus og Kaspersky Security ligger højest på listen.

Bedst af gratisprogrammerne er Avira Antivirus, Avast Mac Security og AVG Antivirus, som henholdsvis ligger på femte-, sjette- og syvendepladsen.

Facebook skanner dine private beskeder

Spørger man Peter Kruse, behøver et virusprogram ikke at koste penge for at være af god kvalitet.

- Du kan sagtens bruge nogle af de gratis antivirusprogrammer, der findes på markedet. Der findes nemlig rigtig gode gratisprogrammer såsom Avast og Bitdefender, og dem bruger jeg faktisk selv, siger han.

Årsagen til, at et antivirusprogram på Mac-computeren er særlig vigtig lige nu, er også, at en ny type computervirus buldrer frem.

Det er virusser, der ligger i almindelige udvidelser til browsere som Safari, Google Chrome og Firefox. Ifølge Peter Kruse skal du derfor passe på med, hvilke udvidelser du henter ned til din browser.

- Når vi installerer en inficeret browserudvidelse, så bliver virussen i browseren, og så arbejder den inde fra browseren af, siger Peter Kruse.

Konsekvensen ved at hente en kompromitteret browserudvidelse er ifølge Peter Kruse, at du som bruger kan få stjålet loginoplysninger eller blive udsat for farlige popups.

Tjeklisten: Har du styr på din digitale sikkerhed?

At installere et antivirusprogram gør ikke ligefrem din computer hurtigere, men det kan ifølge Peter Kruse hjælpe dig til at undgå de netop nævnte scenarier.

- Du kan lave den afvejning, om det er bedre at slippe for virus end at få stjålet sine kreditkortoplysninger eller andre personlige oplysninger, lyder det fra Peter Kruse.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Penge.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her