Annonce
Computer

Test: De bedste Android-tablets for pengene

Kan man få en tablet, der er lige så god som den nye lavpris-iPad, og til de samme penge?

Populære tablets i mellemprisklassen testes. Foto: PR

Når det gælder dyrere tablets, har de fleste producenter opgivet kampen mod Apple. Det er klart iPad Pro, der dominerer salget, når folk vil have det bedste, man kan få, uanset prisen.

Vi tester
Acer Iconia Tab 10 A3-A50 - 2.200 kr.
Asus ZenPad 3S 10 Z500M - 3.000 kr.
Huawei MediaPad M3 Lite 10 - 2.300 kr.
Lenovo Tab 4 10 Plus ZA2M - 2.800 kr.
Samsung Galaxy Tab S2 9.7 T813 - 3.200 kr.
Apple iPad 2017 - 3.000 kr.

I år har Apple også lagt pres på mellemsegmentet ved at udsende en lavprismodel, der simpelthen bare hedder “iPad”. Den indeholder lidt ældre komponenter og mangler de kostbare ekstrafunktioner, som de fleste alligevel er ligeglade med. Spørgsmålet er nu, om Android-tablets i samme prisklasse måske er lige så gode.

Testkriterier

Vi har undersøgt salgsstatistikkerne for at finde de mest populære tablets i mellemprisklassen, som er omkring 2.000-3.000 kroner. Vi sammenlignede vores indtryk af byggekvalitet og betjening, og bedømte funktionerne. Billedkvaliteten blev sammenlignet via testbilleder, og kameraerne vurderet ved at tage billeder i god og dårlig belysning. Ydelsen blev sammenlignet ved hjælp af standardiserede benchmark-programmer.

iPad er kun med som reference, hvilket er grunden til, at den ikke kunne blive Bedst i Test.

Læs den fulde test på lydogbillede.dk

Bærbar hjemmebio

Godt billede og ditto lyd giver forudsætninger for en tablet til film, men betjeningen er bøvlet.

Acer Iconia Tab 10 A3-A50

Operativsystem: Android 7

Skærm: 10,1" IPS, 1920 x 1200, 224 ppi

Processor: 2,1 GHz MediaTek MT8176 hexa-core

Hukommelse: 4 GB ram / 64 GB lager (+ microSD op til 128 GB)

Kameraer: 5 MP / 2 MP

Trådløst: Wi-Fi ac, Bluetooth 4.1

Mål og vægt: 267 x 169 x 8,9 mm / 531 g

Batteri: 6100 mAh

Web: acer.dk

Pris: 2.200 kr.

Plus: Fremragende skærm med Quantum Dot. God lyd med fire højttalere. HMDI- og DTS HD-understøttelse.

Minus: Plasticagtig bagside. Ingen fingeraftrykslæser. Besværligt placerede knapper.

Acer Iconia Tab skiller sig ud fra mængden med rigtig gode forudsætninger for at blive en lille, bærbar biograf. Skærmen er stor med god billedkvalitet, og den er flankeret af fire fremadrettede højttalere med god lyd. Der er endda hurtigknapper på fronten til at justere lyden. Desværre er de placeret, så de er lette at ramme ved et uheld. Og der er ingen fingeraftrykslæser til hurtig oplåsning.

Hvis man kan leve med det, kan den stadig være et godt valg for dem, der først og fremmest anskaffer en tablet for at se film i sengen. Især da ydelse og lagerplads rækker fint.

Læs den fulde test af Acer Iconia Tab A3-A50

Slank og lækker

ZenPad gør det meste rigtigt, men nogle smuttere trækker ned i den samlede bedømmelse.

Asus ZenPad 3S 10 Z500M

Operativsystem: Android 7.0

Skærm: 9,7" IPS, 2048 x 1536, 264 ppi

Processor: 2,1/1,7 GHz Mediatek MT8176 hexa-core

Hukommelse: 4 GB ram / 64 GB lager (+ microSD op til 128 GB)

Kameraer: 8 MP / 5 MP

Trådløst: WLAN, Bluetooth 4.0, NFC

Mål og vægt: 241 x 164 x 5,8 mm / 430 g

Batteri: 5900 mAh, 10 timers brug

Web: asus.dk

Pris: 3.000 kr.

Plus: Glimrende ydelse. Rigtig god skærm. Gode højttalere og understøttelse af HD-lyd.

Minus: Moderat batterilevetid. Mange unødvendige apps præinstalleret. Dårlige kameraer.

Asus ZenPad 3S 10 er en flot, slank tablet, der fungerer godt til film, musik og spil. Skærmen er nemlig aldeles glimrende med god farvegengivelse og lysstyrke. Højttalerne kan klare høj volumen, og lytter man med hovedtelefoner, er lydkvaliteten rigtig god. Ydelsen rækker fint til de fleste apps og spil.

Til gengæld må man starte med at udrense alt det unødvendige, der følger med. Og batterilevetiden er ikke så god, som man kunne tro. Batteriet kan ganske vist oplades hurtigt, men så må man selv købe en hurtigoplader.

Læs den fulde test af Asis Zenpad 3S 10 Z500M

Prisgunstig medie-tablet

Hvis ydelsen ikke er det vigtigste, er Huaweis tablet et godt valg til filmkiggeri.

Huawei MediaPad M3 Lite 10

Operativsystem: Android 7.0

Skærm: 10,1" IPS, 1920 x 1200, 224 ppi

Processor: 1,4 GHz Snapdragon 435 octa-core

Hukommelse: 3 GB ram / 32 GB lager (+microSD op til 256 GB)

Kameraer: 8 MP / 8 MP

Trådløst: 4G LTE, Wi-Fi ac, Bluetooth 4.0

Mål og vægt: 213 x 123 x 7,5 mm / 310 g

Batteri: 4800 mAh

Web: consumer.huawei.com

Bedste køb

Pris: 2.300 kr.

Plus: God lyd med fire højttalere. Forholdsvis gode kameraer. Bedre batteri end forventet.

Minus: For dårlig ydelse til spil.

Huaweis Lite-tablet er faktisk bedre, end navnet antyder, især i forhold til prisen. Den er ganske vist ikke noget fartmonster, så man skal ikke prøve at spille de mest krævende spil på den. Men til at tjekke Facebook og surfe på nettet duer den fint. Den er endda rigtig velegnet til at se film, med en ganske udmærket skærm og fire højttalere, der giver god omgivende lyd. Overraskende nok er også kameraerne usædvanlig kapable.

MediaPad M3 Lite 10 er et rigtig godt køb, så længe man er klar over de kompromiser, det indebærer.

Læs den fulde test af Huawei Mediapad M3 Lite 10

Fleksibel og familievenlig

Med tilbehør til både børn og voksne kan hele familien have glæde af Tab 4 10 Plus.

Lenovo Tab 4 10 Plus ZA2M

Operativsystem: Android 7.1.1

Skærm: 10,1" IPS, 1920 x 1200, 224 ppi

Processor: 2 GHz Snapdragon 625 octa-core

Hukommelse: 4 GB ram / 64 GB lager (+ microSD op til 128 GB)

Kameraer: 8 MP / 5 MP

Trådløst: Wi-Fi ac, Bluetooth 4.2

Mål og vægt: 247 x 173 x 7 mm / 475 g

Batteri: 7000 mAh, 20 timers brug

Web: lenovo.dk

Pris: 2.800 kr.

Plus: Fremragende batterilevetid. Understøtter flere brugere. Tilbehør til både arbejde og leg.

Minus: Bagsiden tiltrækker fingeraftryk. Lyden er ikke så god som lovet. Middelmådig ydelse.

Lenovo Tab 4 10 Plus ligner ikke de fleste andre tablets med sin skinnende glasbagside og sine afrundede kanter. Den øvre kant har endda fremadrettede højttalere. Lyden er dog ikke så god som forventet, og skærmen er kun lidt over gennemsnittet. Ydelsen er god til at surfe og se film, men ikke tilstrækkelig til de nyeste spil.

Den unikke fordel er , at hele familien kan bruge den, idet man kan oprette børneprofiler. Og købe et stødsikkert cover. Og forældrene kan tilkøbe et tastatur-cover og få noget arbejde fra hånden, efter at ungerne er lagt i seng.

Læs den fulde test af Lenovo Tab 4 10 Plus ZA2M

Slank og hurtig

Samsung viser, at deres ældre modeller stadig kan være med i kampen og være et godt køb.

Samsung Galaxy Tab S2 9.7 T813

Operativsystem: Android 7.0

Skærm: 9,7" S-AMOLED, 2048 x 1536, 264 ppi

Processor: 1,8/1,4 GHz Snapdragon 652 octa-core

Hukommelse: 3 GB ram / 32 GB lager (+ microSD op til 128 GB)

Kameraer: 8 MP / 2,1 MP

Trådløst: Wi-Fi ac, Bluetooth 4.1

Mål og vægt: 237 x 169 x 5,6 mm / 378 g

Batteri: 5870 mAh, 12 timers brug

Web: samsung.dk

Pris: 3.200 kr.

Bedst i test

Plus: Skærmen har et godt sortniveau og fin kontrast. God lyd i hovedtelefonerne. Tynd og dejlig at holde på.

Minus: Har nogle år på bagen. Selfie-kameraet er under al kritik.

Smart nok har Samsung beholdt deres ældre Galaxy Tab S2 som lavprismodel. Galaxy Tab S3 er selvfølgelig meget bedre, men også næsten dobbelt så dyr.

For pengene får man en tablet, som er ganske vist ikke er bedst til alt, men heller ikke er direkte dårlig til noget. OLED-skærmen ser imponerende ud, man får god lyd i hovedtelefonerne, og den er tynd og rar at holde på. Den er endda hurtig nok til de fleste krævende spil. I det hele taget virker den som en god og sikker investering, hvis man bare vil have en Android-tablet.

Læs den fulde test af Samsung Galaxy Tab S2 9.7 T813

iPad til lavpris

Med denne bedre prissatte budgetmodel findes der ikke noget bedre køb i prisklassen.

Apple iPad 2017

Operativsystem: iOS 11

Skærm: 9,7" IPS, 2048 x 1536, 264 ppi

Processor: 1,84 GHz Apple A9 dual-core

Hukommelse: 2 GB ram / 32-128 GB lager

Kameraer: 8 MP f/2.4 + 1,2 MP f/2.2

Trådløst: (4G LTE), Wi-Fi ac, Bluetooth 4.2

Mål og vægt: 240 x 170 x 7,5 mm / 469-478 g

Batteri: 8827 mAh, 10 timers brug

Web: apple.dk

Specielt anbefalet

Pris: 3.000 kr.

Plus: Den billigste iPad nogensinde. Glimrende skærm. Væsentlig bedre ydelse end Android-tablets.

Minus: Noget tykkere og tungere end Air 2. Dårligere processor og kamera end iPad Pro.

Den nye iPad har mere moderne teknologi end den gamle Air 2 og sælges faktisk til en lavere pris. Sammenlignet med Air 2 får man i princippet de samme ting, men den er væsentlig hurtigere. Derimod er den blevet lidt tungere og tykkere.

Hvis man kan leve med det og ikke har brug for den allernyeste teknologi, er iPad svær at slå på prisen. Som denne sammenlignende test viser, får man meget mere for pengene, end hvis man køber en Android-tablet i samme prisklasse. Den er betydelig hurtigere, apps er bedre egnet til den store skærm, og billedkvaliteten er bedre.

Læs den fulde test af Apple iPad 2017

Artiklen er publiceret i samarbejde med Lyd og Billede

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Test: Bærbare der virkelig er bærbare
Bærbare computere er mere eller mindre bærbare. Til denne test har vi bedt producenterne vælge laptops, som er særlig transportvenlige, men uden at du skal give køb på ydelsen. Priserne går fra 6666 kroner til næsten det dobbelte.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere
P-kaos i Aarhus: Det eneste, der virkede, var betalingsautomaten
Flere hundrede bilister måtte gå igen med uforrettet sag, da de fredag eftermiddag ville hente deres bil fra parkeringsanlægget under Dokk1 i Aarhus. Det var brudt sammen, og det er det stadig fredag aften. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her