Annonce
Computer

Gaming-bærbare: Når kun det vildeste er vildt nok

Hvor vildt bliver det, hvis du beder om den bedste gamingbærbare, du kan få? Ganske voldsomt, afslører denne test, hvor vi fokuserer på populære, kompromisløse monster-maskiner.

For omkring 15.000 kr. kan du få en gamingbærbar, der kan håndtere det meste. Foto: Altomdata.dk

Den vildeste gamingbærbare, tak! Sådan var oplægget til pc-producenterne før denne test. Resultatet? Vi har fået en god håndfuld bærbare computere, som alle er ganske imponerende – og nogle af dem er rene muskelbundter, så hidsige, at de må kunne registreres på det lokale elkraftværk.

I mange år var der en vis skepsis over for gaming på bærbare computere. Blandt de sande entusiaster i hvert fald. Men vi vil jo kunne spille hvor som helst og når som helst, så bærbar gaming vandt frem trods foragtelige miner fra mange connaisseurer, der foretrak den gode, gamle stationære computer.

I dag er der ingen grund til foragt. Vores målinger og test afslører, at ofrer du omkring 15.000 kroner, får du en gamingbærbar, der kan håndtere det meste. Går du lidt mere op i pris, får du en maskine, der kan håndtere de vildeste spil. Måske har de heftigste stationære maskiner stadig en smule forspring, men til langt de fleste spil kan gode, bærbare gaming-pc’er være præcis lige så fin en løsning.

Læs også: 7 stærke råd før du køber gaming-bærbar

Noget andet er så, om en bærbar gaming-pc reelt er bærbar. Den er i hvert fald betydelig tungere og større end en Ultrabook. Men den kan dog trods alt puttes i en taske og slæbes med på farten. Det er straks lidt sværere med en stationær maskine.

Tilpasset tastatur

Gamingbærbare er udstyret med et særligt tastatur, der lyser op og har farver på de taster, som kan programmeres, så du ikke skal lede efter dem. Det går jo hurtigt i mange spil, og her bruger man kun det perifere syn til at ramme tasterne. Til gengæld vil de fleste nok fravælge touchpad’en og bruge en ægte gamingmus.

Testen afslører, at du altid får Intel Core i7-processor – altså den bedste processor fra Intel. Her er der dog forskellige niveauer. En fællesnævner er også GeForce-grafikkortet, som alle producenter foretrækker. Der er forskel på, hvor kraftige de forskellige modeller er, men de ligger alle i den hårde kategori.

Læs også: Guide: Byg en stærk gaming-pc til lavpris

En gamingbærbar er dyr. Heldigvis kan den også bruges til mange andre opgaver. Grafikopgaver håndteres uden problemer. Og med 16 GB hukommelse plus en hurtig ssd-harddisk kan du uden problemer køre mange og tunge programmer på samme tid.

Samtidig er der i testen bred enighed om, at skærmen skal have full HD-opløsning – uanset om det er en 15,6”- eller 17,3”-skærm. Her skiller gaming-pc’erne sig ud fra traditionelle bærbare, der ofte har højere opløsning (i den prisklasse). Det skyldes, at de fleste spil kører bedst i denne full HD-opløsning. Alle på nær en har også fravalgt trykfølsom skærm – det er ikke noget, der er det store behov for til gaming. Du skal dog leve med, at gaming-maskiner som regel larmer lidt mere end de mere almindelige bærbare. Også designet ”larmer” ofte, men det er jo med til at skabe den medrivende spilstemning.

Ssd’en har nu også erobret gaming-maskinerne, og så er de ofte en tand større her, men kombineres alligevel med en ekstra harddisk som lager. Testvinderen har faktisk hele to ssd’er. Det er sjældent og måske begyndelsen på en velkommende trend: lynhurtigt flash-lager til det hele.

Testvinderen bliver Asus ROG G701VIK-BA044T. Den er på ingen måde perfekt, men vil du have en ekstrem gaming-bærbar, og kan du leve med de omtalte skavanker, er denne maskine ganske forrygende. Den er testens vinder, men kun lige foran Acer.

Læs testene her:
Acer Predator 17C GX-792
Alienware 13 R3
HP Omen Cdoo4no
Lenovo Legion Y720 80VR001YMX
Asus ROG G701VIK-BA044T

Det billige alternativ: Så meget gamingbærbar får du til lavpris

De testede bærbare koster alle sammen over 10.000 kroner – fordi vi denne gang har ønsket at teste optimale gamingmaskiner. Men hvad nu, hvis budgettet er stramt, eller man bare ikke vil give så meget for en maskine, hvis primære formål er gaming: Kan man så ikke bare købe en langt billigere maskine?

Vi har kigget på en maskine til knap 7500 kroner, nemlig Dell Inspirion 15 7000 Gaming. Den er mere end tre gange billigere end testens vinder, men har da lidt røde farver foran og bagved. Der er gjort noget ekstra ud af kølingen, ligesom lyden suppleres af en subwoofer, men ellers ligner den meget en almindelig notebook.

I praksis kan vi da heller ikke konstatere meget bastryk, men du slipper for blæserstøj, så kølingen virker.

Røde markeringeer signalerer gaming. Men den prisrimelige Dell er ikke noget, en hardcore-gamer vil være tilfreds med. Foto: Alt om Data

Kigger du ind under ”hjelmen”, finder du en Intel Core i5-processor, hvor testdeltagerne har en i7-variant, ligesom grafikkortets (GeForce GTX1050) ydelse ligger to-tre gange under niveauet for de bedste i testen. Du må også fravælge ssd og nøjes med 8 GB hukommelse. Skærmen er ikke den ”store scene” – den er 15”.

En hurtig praktisk test afslører en pænt kvik computer – også til spil. Men så snart vi taler spil, der trækker søm ud, begynder den meget hurtigt at få problemer med et hakkende billede og lange ventetider mellem forskellige levels.

Du kan altså spille på den, men forvent ikke toppræstationer i et spil med grafiske udfordringer.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Lego-rapport: Børn vil ha' klodsen på skærmen

En undersøgelse af børn i ni lande viser, at digitaliseringen fylder stort set hele børneværelset. Derfor er Lego nødt til at udvide den digitale flanke – men det vil være en lige så stor fejl at gå væk fra klodsen, siger forsker.
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her