Fortsæt til indhold
Digitalt

Nye funktioner i Logitechs UE Boom

Den dåseølstore Bluetooth-højttaler lærer stadig nye tricks. Nu får den indbygget fembånds-equalizer og klæbehjerne.

John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede

Logitech-ejede Ultimate Ears har haft stor succes med den lille UE Boom-højttaler. Men de har ikke hvilet på laurbærrene, men løbende forbedret med nye funktioner.

LÆS OGSÅ: Bowers & Wilkins har opdateret sin CM-serie

Nu er det muligt at tilpasse sin Boom langt mere. Man kan indstille lyden ved at bruge en 5-bånds equalizer i den gratis UE BOOM app, og højttaleren husker indstillingen, også efter at app’en er lukket.

Man har hele tiden kunnet forbinde to UE Boom med hinanden til stereo, men nu forbedres funktionen med “Sticky Double Up”, som sikrer, at når man første gang synkroniserer højttalerne, vil de genkende hinanden, og automatisk forbindes næste gang de tændes.

LÆS OGSÅ: Bærbar Bluetooth-højttaler fra Creative

Vil du sørge for, at du ikke sover over dig, kan en alarmfunktion vække dig til din yndlingssang eller dine foretrukne playlister fra iTunes eller Spotify. Og hvis du tilfældigvis har held i kærlighed, eller bare elsker at give gaver, er der konstrueret en funktion, der giver dig mulighed for at tilpasse den lyd, som din UE BOOM gengiver, når den tændes, med en personlig hilsen. Det er den perfekte måde at vise en, at du holder af ham eller hende.

LÆS OGSÅ: Dolby Atmos rykker ind i hjemmebiografen

Funktionerne er tilgængelige ved at opdatere højttaleren via Ultimate Ears hjemmeside og derefter downloade den nyeste udgave af app’en til iOS eller Android via Apple App Store eller Google Play.

Artiklens emner