Hackerne gemmer sig i stikkontakten

De færreste tænker nok på, om telefonen bliver hacket, mens den lader op, men det bør de gøre.

Artiklens øverste billede
Tyveriet sker via USB-stikket, da størstedelen af alle smartphones lades op på denne måde.

Lige nu gæster tusindvis af turister VM i Brasilien, og Kaspersky Labs' sikkerhedseksperter har brugt denne mulighed til at undersøge sikkerheden i og omkring São Paulo for at kortlægge de potentielle hacker-angreb, der lurer, når så mange mennesker er samlet på et sted.

For at indsamle data, kørte eksperterne rundt i en radius af 100 kilometer i og omkring São Paulo, hvor de undersøgte mere end 5000 forskellige netværk på populære turistattraktioner, i lufthavne, shopping-centre osv. Deres undersøgelser viste blandt andet, at hele 26 pct. af de 5000 åbne Wi-Fi ikke var krypterede og derfor kan udgøre en potentiel fare for hackerangreb.

Det er ikke kun de krypterede netværk, man skal være opmærksom på. Kaspersky Labs sikkerhedseksperter advarer også om falske opladningsstationer, der oplader din smartphone, men samtidig ubemærket stjæler informationer fra din smartphone.

Tyveriet sker via USB-stikket, da størstedelen af alle smartphones lades op på denne måde. I nogle tilfælde kan de falske opladere også installere malware på telefonen, der er i stand til at tracke, hvor du befinder dig, stjæle dine noter, kontakter, billeder, beskeder, opkaldsoversigter, gemte passwords og endda browser cookies.

Hvad kan du gøre:

• Benyt aldrig opladere, du ikke kender, find i stedet et sikkert sted at oplade din telefon, computer eller tablet.

• Brug din batteritid fornuftigt og medbring altid – hvis muligt – et ekstra batteri som du kan bruge, hvis telefonen skulle løbe tør.

• Køb covers til dine iOS enheder, der ikke kun beskytter telefonen, men også lader dem op samtidig.

• Optimer batteritiden ved at lukke unødvendige apps ned og brug ’fly-tilstand’ når der alligevel ikke er netværksforbindelse. Du kan også slå lyd, vibrator og andre ressource-tunge features fra, som fx animerede baggrunde, 3D-effekter osv.

Sådan sikrer du dig mod farlige netværk:

• Du bør kun logge på et Wi-Fi igennem en sikker VPN-forbindelse. Har du ikke sådan en, bør du installere det på alle dine enheder – smartphones, tablets, computere osv.

• Blokerer et Wi-Fi netværk din VPN, bør du ikke bruge det netværk. Hvis du ikke har noget valg, er det bedre at bruge nettet via en TOR-browser sammen med dine egne DNSCrypt-indstillinger.

• Hvis du har dit eget ’access point’, så vær opmærksom på, at din firmware er opdateret til den nyeste version. Er det ikke det, bør du opdatere med det samme.

• Sørg for at ændre fabriksindstillingerne i dit ’access point’ og lav nogle stærke passwords.

• Undersøg, hvilken kryptering dit ’access point’ har. Er det WPA eller WEP, bør du ændre det til WPA2 med AEX-indstillinger. Deaktiver SSID og vær sikker på, at du har et stærkt password.

• Hvis du ikke kan få adgang til et sikkert netværk, der hvor du er, så vent med at poste billederne på Facebook eller sende mailen til du finder et sikkert sted.

Dmitry Bestuzhev, der er leder af Kaspersky Labs Global Research and Analysis Team i Latinamerika, siger:

”Falske opladningsstationer kan udgøre en stor fare for de, der rejser til store events og nye destinationer. De cyberkriminelle ved, at folk skal bruge deres smartphones når de er væk hjemme fra, til at få adgang til kort, ruter og anden information. De ved derfor også, at de har en tendens til at bruge hvilken som helst oplader – også selvom de kun kan lade ganske få minutter. Men de skal huske på, at de kan ende i hackernes spindelvæv og i sidste ende, ende med at miste personlige data. Det samme gælder Wi-Fi-netværk, som du ofte leder efter, når du lige vil uploade et billede, tjekke ind eller sende en besked. Dine personlige oplysninger kan let opsnappes af de cyberkriminelle, så tænk dig om og tag dine forbehold, inden du bare bruger løs af den åbne forbindelse.”

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.