Apple køber Beats by Dre for 3 mia. dollars

Med købet bliver rapperen Dr. Dre verdens første rappende milliardær i dollars.

Artiklens øverste billede
Dr. Dre i forgrunden og medgrundlægger Jimmy Lovine i baggrunden er lige blevet en del af Apple - og et par millarder rigere.

Så er det officielt.

Apple har smidt 2,6 mia. dollars for musiktjenesten Beats Music og Beats Electronics, der laver de voldsomt populære høretelefoner Beats by Dre.

Det skriver Apple i en pressemeddelelse.

De to grundlæggere af Beats ryger med i handlen, så musikproducer Jimmy Iovine og Dr. Dre fremover vil være Apple-ansatte.

Over tid vil der følge yderligere 400 mio. dollars med i handlen, og det giver en samlet købspris på 16,5 mia. kr. og det er ifølge flere iagttagere den største handel i Apples historie.

Beats tilhørte Apple

Det nu opkøbte Beats har kun få år på bagen, og blev således grundlagt i 2008. Det er især høretelefonerne, der er blevet en rasende succes.

Beats Music har kun 110.000 abonnenter, hvor Spotify til sammenligning har over 10 millioner.

"Jeg har altid vidst i mit hjerte, at Beats tilhører Apple," siger Jimmy Lovine i pressemeddelelsen fra Apple.

Han fortæller også, at Apple oprindeligt inspirerede ham og Dr. Dre til at starte Beats.

Køber grundlæggerne

En af de vigtigste årsager til kæmpekøbet er ifølge Apple-chef Tim Cook de to grundlæggere.

"De her fyre er helt unikke, det er som at finde et helt specifikt sandkorn på stranden, de er sjældne og svære at finde," siger han til New York Times.

Apple vil fortsat bruge Beats-navnet, selvom der nu er tale om Apple-produkter, noget det store amerikanske firma ikke har gjort før.

Apple cool igen

Det er ikke alle, der helt kan følge Apples tankegang i forbindelse med Beats-købet.

"Det her er et meget overraskende træk fra Apples side, selvom det er typisk Apple at forvirre alt og alle, der følger dem fra sidelinjen," skriver teknologi-eksperten Benedict Evans på Twitter.

Ifølge chefen for Sony Music, Doug Morris, har købet af Beats dog ét tydeligt formål - at gøre Apple cool igen.

Handlen giver Apple en unik mulighed for at kombinere Jimmy Iovines "fornemmelse for hvad unge mennesker vil have", med Apples adgang til "millioner af menneskers kreditkort," siger Doug Morris til Wall Street Journal.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.