Forbuddet mod Googles brille breder sig

Brugere af Googles intelligente briller støder på flere og flere problemer.

Artiklens øverste billede
Ikke alle er glade for Google's "Project Glass". Især i San Francisco møder de computerstyrede briller stigende modstand i det offentlige rum, hvor brillen ses som symbolet på områdets tech-elite, der bestemt ikke elskes af alle.

Los Angeles

It-giganten Google fortsætter med at forfine designet på selskabets intelligente brille, Google Glass, som vinder mere og mere indpas i det amerikanske gadebillede.

Der er endnu intet nyt om, hvornår Google vil annoncere de nyeste og mere elegante modeller bredere ud, så man også kan købe dem hjem til Danmark.

Flere forbudsskilte

Men inden det kommer så vidt, er det måske også værd at bemærke, at brugere af brillen, der kan interagere med internettet via naturlige sprog og stemmekommandoer, generelt støder på flere og flere problemer, når de færdes i det offentlige rum.

Ifølge tv-stationen CNN, som har taget pulsen på tolerancen overfor det nye produkt, melder flere og flere barer og restauranter i USA sig nemlig i køen af beværtninger, der forbyder brug af den intelligente brille.

I storbyen San Francisco – ikke mange kilometer fra Googles hovedkvarter i Mountain View – er det ikke længere ualmindeligt at se forbudsskilte - i form af en cirkel med en rød streg over et sæt Google-briller – udenfor restauranter og barer.

Samme tendens er så småt begyndt at sprede sig til andre større byer.

Håndgemæng i nattelivet

Brillerne har som bekendt et indbygget kamera, så man kan filme, hvad man ser, og det er tilsyneladende den funktion, der generer folk i det offentlige rum.

Tilstedeværelsen af den tekniske gadget har ifølge CNN ligefrem ført til bataljer, håndgemæng og vold i nattelivet, når andre gæster har følt sig begloet eller filmet med brillens kamera.

”Brillen er et symbol på tech-eliten i byen. Den er et ubehageligt tegn på, at folk nemt er i stand til at gå rundt og filme dig uden din tilladelse,” siger San Francisco-borger Megan Gillesie, en brillens kritikere, til CNN.

Dybere kulturkonflikt

Modstanden mod brillen stikker tilsyneladende dybere end vreden over at blive filmet.

I San Francisco er der ifølge flere iagttager tale om en egentlig kulturkonflikt mellem byens oprindelige beboere og den voksende skare af velhavende high-tech nørder og it-ansatte, der i stigende grad overtager byens boliger.

Huspriserne i San Francisco-området er vokset kraftigt de senere år, hvilket tech-firmaer som Google og andre får skylden for, da deres ansatte får en væsentligt højere løn end den gennemsnitlige arbejder i området.

De unge nyrige klandres for at opføre sig uregerligt i nattelivet og for generelt at forpeste tilværelsen for deres medmennesker ved at lade hånt om byens liberale kulturelle, seksuelle og politiske identitet.

Voksende protester

Det afvekslende bybillede, hvor de enkelte kvarterer har været præget af et frisindet miljø med etniske og sociale forskelle, afløses i stigende grad udelukkende af velhaverghettoer for de rigeste, som indirekte tvinger de oprindelige beboere til at forlade byen, lyder kritikken.

Internetgiganten Google og andre it-giganter, som alle ligger placeret udenfor byen, har af samme grund de seneste måneder været mål for en del protester i San Francisco, hvorfra selskaberne hver morgen transporterer de ansatte til og fra arbejde i busser.

For nyligt kulminerede protesterne, da en af Googles medarbejderbusser ligefrem blev angrebet med stenkast og knivstik mod hjulene.

Google har siden hyret sikkerhedsvagter til at patruljere ved bussens stoppesteder i byen.

Vejledning i god etikette

I den aktuelle polemik om brugen af Google Glass, har it-giganten ligeledes reageret.

Firmaet valgte for at par uger siden at sende et sæt retningslinjer ud for god etikette ved brug af de computerstyrede briller.

Regelsættet, som er publiceret på produktets egen hjemmeside, giver gode råd om, hvad man kan gøre med produktet, og hvad man absolut ikke bør gøre, når man færdes blandt andre mennesker.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.