Drop Facebook i julen og nedsæt risikoen for indbrud

Juleopdateringer på Facebook kan betyde farvel til forsikringsdækning, hvis du får indbrud, men mange danskere er ligeglade.

Artiklens øverste billede
Undgå at opdatere din facebook under julen - det kan nemlig betyde farvel til forsikringsdækning.

Mange elsker at dele stort og småt fra hverdagen på de sociale medier, men når juleferien står for døren, skal man tænke sig om, når det kommer til, hvad man deler med andre. En statusopdatering og efterfølgende indbrud, kan betyde farvel til erstatning fra forsikringen.

Juledagene og nytåret er tyveknægtenes kronede dage, da mange huse er alene hjemme i flere dage, mens familien er på juleferie. I denne måned bliver der anmeldt op mod 50 procent flere indbrud end resten af året.

Det er vigtigt ikke at dele juleplanerne på Facebook, Twitter eller Instagram, for ikke alle profiler er tilstrækkeligt beskyttede, og tyvene læser med over skulderen. Vent i stedet med at dele dine oplevelser, til du kommer hjem igen.

Ingen forsikringsdækning

Foruden at du kan risikere at få stjålet alle dine værdigenstande midt i julemaden, så er der fare for, at forsikringen ikke dækker økonomisk.

Hvis du har annonceret på eksempelvis Facebook, at du ikke er hjemme, eller lægger billeder af dig selv fra juleferien på nettet, så kan det være din forsikring ikke dækker, hvad der er stjålet, i hvert fald hos nogle selskaber.

Tidligere har Alka være ude at kalde det “groft uagtsomt" hvis man har hjulpet tyven. En ”invitation” til et tomt hus på Facebook kan sammenlignes med, at man ikke har låst hoveddøren. Det er vigtigt, at man læser sine forsikringsbetingelser, for at finde ud af, hvordan reglerne for dækning er i den enkelte situation.

"Får man indbrud efter, at man har skrevet til gud og hvermand på Facebook, at man rejser på ferie på mandag, at tante Oda vander blomsterne, og nøglerne ligger under måtten, så vil det blive betragtet som groft uagtsomt, og så vil forsikringen som udgangspunkt ikke dække. Da har man i et eller andet omfang selv inviteret tyven", siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Mange glemmer omtanken

De gode råd omkring brug af de elektroniske medier, kan ikke gentages mange gange nok, da mange glemmer at tænke sig om.

Omkring 17 procent af de adspurgte i en undersøgelse YouGov har lavet for Alka angiver, at de skriver ferieopdateringer.

11 procent opdaterer endda, selvom de er klar over, at indbrudstyvene kan kigge med.

- ”Over halvdelen af Facebook-bruget sker mobilt, og det er snart lige så naturligt at sende en Facebook-besked, eller opdatere sin status, som det er at sende en SMS. Jeg er derfor ikke overrasket over, at nogle opdaterer selvom de er klar over risikoen. Desuden er sociale medier afhængighedsskabende, fordi vores venner er der. Så vi kan ikke lade være,” siger redaktør på MereMobil.dk, John G. Pedersen, der i mere end 10 år har fulgt den mobile udvikling.

Ifølge Facebook findes er aktuelt omkring 3,2 millioner Facebook profiler i Danmark

Mere til historien

Facebook er i Danmark domineret af kvinderne, hvilket også stemmer ret godt overens med disse fakta, som viser en kvinde i gennemsnit opdaterer hendes Facebook-profil 21 gange per måned, mens mænd kun opdaterer deres profil seks gange om måneden i gennemsnit.

Der uploades hver dag mere end 250 millioner billeder på Facebook.

John G. Pedersen, meremobil.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.