Nu skal robotterne se ud som dyr
Fremtidens robot lever måske ikke op til vores forestilling om 100 kilo elektronik på to ben.
Kunstig myggeplage
Amerikanske forskere er i fuld gang med at udvikle en lille, kunstig myg, der kan flyve rundt og stikke folk med en mikroskopisk nål og samtidig tage en dna-prøve eller indsætte en elektronisk micro-RFID-sporingsenhed under huden på ofret.
Det lyder lidt uhyggeligt, for alt du mærker, er et lille stik uden hverken hævelse eller ømhed. Hvis du ikke er så uheldig, at den flygtige drone har injiceret dig med dødelig gift. Robotmyggen kan flyve i både flokke og alene og er forsynet med kamera og mikrofon. Myggen kan fjernstyres på stor afstand og eksempelvis dirigeres ind gennem et åbent vindue.
USA er dog ikke alene om at bygge insektrobotter. Både Frankrig, Holland og Israel har deres egne bud. Israel er klar med en sommerfuglerobot, der med baskende vinger og en vægt på 20 g kan flakse uset omkring styret af en operatør med en hjelm. Med hjelmen på kan han se og høre alt, hvad robotsommerfuglen ”oplever” gennem sit mikrokamera og miniature-mikrofon.
Robotmyggen kan uden vanskeligheder finde omkring i byom-
råder og lande umærkeligt og måske endda uset på både dyr og
mennesker. Eksperter forudser mange af den slags mikro-droner i fremtidens krigszoner.
Hurtigste dyrerobot på landjorden
Med en topfart på små 50 km/t. er Cheetah, der er udviklet af Boston Dynamics for det amerikanske forsvar, den hurtigst løbende landrobot, der hidtil er konstrueret. Faktisk er den så hurtig, at ikke engang supersprinteren Usain Bolt kunne løbe fra den.
Gepard-robotten er forsynet med en fleksibel rygrad, der krummer kroppen og strækker den ud for hvert løbespring akkurat som dens levende forbillede. Den har netop overstået sine første afprøvninger på løbebånd og slippes fri senere på året under navnet WildCat.
Gepardrobotten er et studie i viden om bevægelsesteknologi.
Spurter med minimal energi
FastRunner hedder denne tobenede robotløber, der efterligner dyreverdenens hurtigste, nulevende, tobenede dyr, nemlig strudsen. Robotstrudsen er udformet, så den er selvstabiliserende, og den kan opnå en topfart på over 40 km/t. på blot seks sekunder med et minimum af energiforbrug.
Tilmed kan den løbe over bakker og andet ujævnt terræn. Konstruktørerne fra IHMC og det amerikanske militær kan bruge den ved fronten og i katastrofe-situationer.
Strudserobottens ben kan løbe uden krop, så FastRunner kan i
praksis udformes meget forskelligt.
Bedre end et pakæsel
Denne BigDog-hund drives af en encylindret gokartmotor på 15 hk, der igen trækker et hydraulisk muskelsystem. Og de fire ben kan både give efter og samtidig oplagre energi til næste skridt.
Hunderobotten har indbygget gyromekanisme og computer, der holder den i balance og sammen med det stereoskopiske syn sikres det, at den ikke støder ind i noget. Klarer stigninger op til 35 grader i mudder, sne eller vand med 150 kilo. Hastigheden er 7 km/t., og hunden er udviklet af amerikanske Army Research Laboratory.
Balancen er så god, at du kan sparke til hunden, uden at den falder.
En måge i metal
Den hedder SmartBird og ligner en forvokset sølvmåge. Og den flyver også stort set lige så frit og godt.
Det er det tyske elektronikfirma Festo, der har konstrueret fuglen, som har et vingefang på to meter og er udført i kulfiber og skumplast. Den kan flyve, lette og lande fuldstændigt som enhver anden måge. De todelte vinger kan vinkles ved hjælp af små servomotorer, så ydervingerne driver fuglen frem, og indervingerne sørger for opdriften.
Festo har udviklet fuglen for at afprøve grænserne for de
sensorer, motorer og andre systemer, som firmaet producerer.
Kunstig karpe fanger publikum
Ligesom en rigtig fisk svømmer med halesvirp og kropsvridninger, svømmer også denne robotfisk så at sige som en fisk i vandet. Fisken er selvstyrende og kan skyde samme fart som en tun, accellere som en rovgedde og navigere som en ål.
Karpen fra University of Essex i England svømmer rundt i en særlig tank i Londons akvarium, hvor den er en kolossal publikumssucces.
Den kunstige karpe i Londons akvarium er næsten bedre end de
levende fisk til at fange publikums opmærksomhed.
Kolibrien som spion
Den ligner en rigtig, lille kolibri til forveksling, men det er en fritflyvende minirobot bygget af forskere på AeroVironment med økonomisk støtte fra Pentagon. Den kunstige kolibri kan flyve både forlæns, baglæns og sidelæns med en fart af op til 18 km/t. og rotere i luften.
Med sit vingefang på små 15 cm og en vægt på 19 g er den kun en smule større end en virkelig kolibri. Den kan blandt andet bruges militært, for sammen med sit indbyggede minivideokamera kan fuglerobotten fjernstyres sikkert ind og ud af bygninger.
