Ny fejl: iPhone 5 er vind og skæv

Flere brugere af iPhone 5 oplever, at deres dyrtindkøbte telefon pludselig bøjer.

Artiklens øverste billede
Det ser ud til, at Apple har fået endnu et problem på nakken, flere brugere rapporterer, at deres iPhone 5 er blevet bøjet, selvom de ikke har tabt den eller siddet på den.

Apple har været under beskydning siden lanceringen af iPhone 5. Kortet kan ikke vise vej, kameraet giver billederne et lilla skær, og farven skaller af den dyre smartphone...

Men nu har et nyt problem tilsyneladende meldt sig. For flere brugere rapporterer, at deres iPhone 5 er blevet skæv, uden at den har været udsat for en hårdhændet behandling.

Det skete for Maria Ninnis fra Birkerød.

"I går kiggede jeg på volumenknappen, og syntes den så lidt sjov ud, og så tog jeg coveret af og så, at den var bøjet, så tænkte jeg: Hvad i alverden foregår der? Jeg var helt chokeret, da jeg så det," siger hun til Jyllands-Posten.

Sprit ny telefon

Maria Ninnis har kun haft telefonen siden den 22. december, derfor ærgrer det hende, at den pludselig er skæv.

Hun mener ikke, at hun har håndteret den forkert.

"Jeg er meget påpasselig med mine nye ting, især dyre ting, så jeg har haft den i cover fra dag et, og opbevaret den i en pung eller i en lomme, og jeg har aldrig tabt den," siger hun.

En ikke snorlige iphone 5, og det ærger dens ejer Maria Ninnis, som ellers har gode erfaringer med iphone 4.

Mandag tog Maria Ninnis kontakt til sit telefonselskab bibob.dk for at fortælle dem om telefonen. Selskabet sendte hende videre til en af deres samarbejdspartneres fysiske butikker.

Chokerede

"I Telenorforretningen stod der fem gutter, som var helt chokerede. Det havde de aldrig set før," lyder det.

Selvom de fem medarbejdere i Telenor-butikken ikke har hørt om bøjelige iPhone 5's før, så er det et kendt fænomen i cyberspace. På youtube er der flere videoer, der viser de skæve iPhones, ligesom Twitter og forummer for mac-nørder også taler om det.

En hurtig søgning afdækker omtale af tre sager på diverse mac-forummer, der til forveksling ligner Maria Ninnis. I alle sagerne er der kommet en lille revne ved den nederste volumeknap, og det er fra det sted, at telefonen krummer sig.

Sendt på værksted

Men Apple har tilsyneladende ikke anerkendt, at det kan være en generel fejl ved telefonerne endnu. Sagerne håndteres nemlig vidt forskelligt, nogle får telefonen erstattet med det samme, mens andre får at vide, at det bare er ærgerligt.

Maria Ninnis har foreløbig fået besked på at sende sin iPhone 5 til vurdering på et værksted.

"Det kan tage tre-fire uger, og så håber jeg, at jeg får en ny eller pengene tilbage," lyder det.

Ikke en hverdagstelefon

Foreløbig må hun dog tage til takke med sin gamle Nokia, for hun solgte sin iPhone 4s for at få råd til den nyeste model.

"Det er vanvittigt, at sådan noget kan ske. Det er lige meget, at den er blevet tyndere og vejer mindre, hvis den ikke kan ligge i en pung eller i en taske uden at bøje, for så kan den ikke bruges til hverdagsbrug," lyder det fra Maria Ninnis.  

Hvis hun ender med at få pengene tilbage, er hun ikke sikker på, at hun vil købe en ny iPhone 5.

"Jeg synes iPhone 4s virker mere robust, den vil jeg overveje at købe igen," lyder det.

Jyllands-Posten har flere gange henvendt sig til Apple med henblik på at få en kommentar.

Hvad er dine oplevelser med iPhone 5?

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.