10 tips der gør din bærbare bedre
Der er faktisk en del du kan gøre for at forbedre ydelsen.
1. Optimer strøm-funktionerne
Der er tre skærm- og slumringsindstillinger i Windows 7 og Windows Vista, og du kan nemt tilpasse dem, så de er indrettet efter dine behov. Vælg kontrolpanel > System og sikkerhed > Strømforsyning. Klik på ”Vælg, hvornår skærmen skal slukkes”.
Sæt ”Nedton skærmen” ned fra standardindstillingen til 1 minut. Sæt ”Sluk for skærmen til 2 eller 3 minutter. Og ændr ”Sæt computeren til slumring” til 5 eller 10 minutter.
2. Opgrader ram-hukommelsen
Af alle de fysiske opgraderinger, man kan foretage på sin computer, er en opgradering af ram-hukommelsen den nemmeste og billigste. Hvis din bærbare er et par år gammel, har den måske blot 2 GB ram, men kan sikkert udstyres med det dobbelte. Du kan købe ram på nettet, hvor det også angives, hvilken ram der passer til din pc.
3. Skift harddisken ud med en bedre
Ud over en ram-opgradering kan du også give din bærbare en ny og større harddisk. Mange – især lidt ældre bærbare – har en ret lille harddisk. Hvis pc’en er for eksempel fem år gammel, har du sandsynligvis en 80 GB-disk, som hurtigt vil blive fyldt med musik og videoer.
En harddisk på 1.000 GB (1 TB) kan fås for under 500 kr.. Hvis du vælger et hurtigt drev, kan det også få hele computeren til at køre hurtigere. Den gamle standard var 4.200 rpm, men nu er 5.400 rpm-drev almindelige.
4. Kom hurtigere op at køre
Der er ingen grund til at trække unødigt på batteriet plus at få en langsom start. Åbn system-konfigurationsværktøjet (tryk på start-knappen nederst til venstre på skærmen og skriv ”msconfig” i søgefeltet).
Vælg fanen Start. Fjern fluebenet ved programmer, som ikke skal starte op sammen med maskinen. iTunes sætter sig selv tilbage på startlisten, når det bliver opdateret.
5. Når du lukker låget i
Du kan lukke din computer ned på mange måder. For eksempel kan du bare lukke skærmlåget i, så går den sikkert i dvale. Men du kan faktisk ændre, hvad der sker.
Åbn kontrolpanelet og vælg System og sikkerhed > Strømstyring > Vælg, hvad der sker, når du lukker låget. Vælg blandt de to rullegardiner i ”Når jeg lukker låget”, og bestem, hvad der automatisk skal ske. Også om der skal benyttes adgangskode, når låget åbnes på ny.
Læs hele artiklen hos Datatid