Chrome 19 synkroniserer dine faner
Det giver mulighed for at surfe videre på en anden pc eller en Android-smartphone.
Vil du genoptage dit websurferi, hvor du slap, når du skifter til en anden pc eller til din Android-mobiltelefon, har du nu muligheden, hvis du bruger Chrome som browser. En beta-version af Chrome til Android-telefoner kan hentes her.
I den nyeste version har Google gjort det muligt at synkronisere faner, så du kan hente de faner ind, som er åbne på andre apparater, hvor du er logget på med din Google-konto. Også historikken i hver enkelt fane synkroniseres, så du vil komme frem eller tilbage til de hjemmesider, der tidligere er besøgt på det andet apparat, hvis du bruger frem- og til-knapperne.
21 sikkerhedsopdateringer
Andre opsigtsvækkende funktioner byder Chrome 19 ikke på, men Google har foretaget 21 sikkerhedsopdateringer og rettet en mængde småfejl.
Som eksisterende får du opdateringen, hvis du klikker på værktøjs-ikonet og derefter ’Om Google Chrome’. Nye brugere kan hente Google Chrome her.
LÆS OGSÅ: Her er fordelene ved Google Chrome