De 10 værste webfælder i julen

IT-kriminelle vil igen i år benytte julen til at røve og franarre forbrugerne penge. BullGuard kortlægger de værste svindelnumre, vi kommer til at se i julen.

Artiklens øverste billede
Julen er højtid for svindlere, og de har især kronede dage på nettet. Foto: Colourbox

Julen banker på døren, og dermed kan vi endnu en gang glæde os til andesteg, gaver og adventshygge. Men der er røre i juledammen, for julen er nemlig højtid for svindlere, og især på nettet har de kronede dage.

Internetsvindlerne har for længst opdaget, at forbrugerne bliver mindre forsigtige i julestresset, og det udnytter de via forskellige snedige scams. Faktisk stjæler internetsvindlere hver jul tusindvis af kroner fra forbrugere verden over.

Sikkerhedsfirmaet BullGuard har lavet en liste over den kommende juls mest almindelige internet-snyderier, som man bør være særlig opmærksom på. Hvis man kombinerer listen med almindelig fornuft og den rette internetbeskyttelse, sikres man mod ubehagelige juleoverraskelser fra internettets snu svindlere.

Ondsindede julekort:

Julekort har i mange år været populære på nettet. De kommer ofte som pdf-, flash eller Word-filer. Hvis man ikke kender afsenderens email-adresse, skal man ikke åbne filen, da det kan være et program, som kan registrere dine brugernavne og passwords

Velgørende phishing-mails:

I december vil man få mails fra kendte og velgørende organisationer, der beder om penge til gode formål. I værste fald kan disse mails dog være falske forsøg på at narre penge fra velmenende mennesker. BullGuard anbefaler, at man selv retter direkte henvendelse til organisationerne, hvis man vil donere penge.

Dit Dankort er spærret:

Falske bankmails, der vil bede forbrugerne om at oplyse deres bankinformationer via et vedhæftet program eller på en troværdig hjemmeside, fordi deres betalingskort er blevet spærret. Bagtanken er, at vi er stressede i december, og ingen ønsker at stå i supermarkedet med et spærret Dankort og en meget lang kø bag sig.

Juleapplikationer til sociale medier:

Vi tager for let på Facebook-applikationer, og i juletiden vil der være ekstra mange applikationer til at sende hilsner med. Nogle af applikationerne ser helt uskyldige ud, men de er skabt til at indsamle vores personlige informationer, som kan sælges videre på nettet til luskede cyberkriminelle. De benytter dem til at hacke vores emailkonto m.m.

E-tilbud:

Jobsøgende tilbydes vikarstillinger på mail i anledning af, at medarbejdere skal på lang juleferie. På den måde lokker man personlige informationer ud af de jobsøgende.

Falske e-fakturaer:

Vi køber som aldrig før vores julegaver på nettet, og i december sender internetsvindlerne uægte fakturaer og rykkere ud. Typisk udgiver de sig for at være kurerfirmaer såsom UPS og TNT, og påstår, at modtageren ikke har betalt for leveringen af julegaverne.

Auktioner hvor man køber katten i sækken:

I julen skal der købes gaver, og mange køber dem via diverse auktionssider på nettet. Der har været en stigende tendens til, at hustlere tilbyder billige iPhones og andre populære gaver. Når pengene er overført, ser man aldrig varen. Hvis tilbuddet er for godt, så er det nok ikke sandt.

Julesange med bivirkninger:

En del hjemmesider tilbyder juleringetoner eller apps med julesange og andet til mobilen. Man kan dog risikere at få sig en ubehagelig overraskelse med i form af malware eller spyware, der suger computeren eller mobilen for private oplysninger. Vær kritisk, før du downloader.

Billige mærkevarer:

Nogle annoncer lokker med mærkevarer til en uhørt lav julepris, det kan være alt fra iPads til mærketøj, men lige så snart man trykker på annoncerne, føres man til et website fyldt med virus.

Filafpresning:

Hvis først en internetsvindler har fået adgang til dine filer, kan vedkommende finde på at kryptere eller fjerne vigtige filer, så du mangler dem. Derefter forlanges der penge, hvis du skal have filerne tilbage.

LÆS OGSÅ: Internetfuskere hærger mobil og Facebook

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.