Test: Stor lyd fra én højttaler
Mange mener, at lyd skal høres, ikke ses. Hvad er da bedre end komplet lyd fra soundbaren?
Alle er enige om, at surround er fedt. Det tilfører filmoplevelsen en ny dimension. Men at fylde stuen med højttalere i alle hjørner står ikke øverst på ønskelisten til den interiørbevidste, og derfor afstår mange fra at skaffe sig surroundanlæg.
Allerhelst ville vi have lyd uden højttalere i det hele taget! Det går selvfølgelig ikke an. Men hvad hvis jeg siger, at du kan få et stort lydbillede fra bare én højttaler? Er det noget, du ville være interesseret i? Det kan man nemlig – med en soundbar.
Panasonic SC-HTB520
Panasonics soundbar er meget tynd og elegant og kan for mange lægges på tv-bænken, uden at den kommer i vejen. Godt lyder den også.
Panasonic SC-HTB520 er en meget tynd soundbar, som med sine 7,5 cm i højden næppe vil komme i vejen for tv'et, selv om den ligger på tv- bænken. Vægbeslag følger også med. Fordi subwooferen er trådløs, kan den placeres hvor som helst i rummet.
Lydkvaliteten er overraskende god. Dialogerne på film er klare og åbne og tydelige selv ved lavt lydniveau. Soundbaren har en moderat surroundeffekt, lydbilledet kommer langt ud og næsten helt ud på siderne. Det føles dog aldrig, som det kommer bagfra, men det er fint. Subwooferen giver en fyldig og ganske kraftig bas og genskaber baseffekterne fra filmsporene godt. Musik i stereo lyder godt, men lidt endimensionelt. Alt i alt en fin soundbar, som lyder federe end den ser ud, og som desuden kan spille ganske højt.
Pris:
- 3.499 kr.
Plus:
- Klar mellemtone
- Stor bas
- Lille størrelse
Minus:
- Lidt træg bas
- Ingen analoge indgange
- Ikke iPod-dock
Læs hele testen af Panasonic SC-HTB520 hos Lyd & Bilde her.
Yamaha YHT-S401 (specielt anbefalet)
Yamahas soundbar er den smalleste i testen og med den smarteste subwooferløsning på markedet.
Soundbaren fra Yamaha måler bare 80 cm i bredden og vil således kunne tage sig godt ud sammen med tv helt ned til 32 tommer. Højden kan ved hjælp af fødderne justeres fra ca. 8 til 10 cm, eller den kan vægmonteres.
Elektronik og forstærkning er adskilt fra selve soundbaren i en egen boks. Det specielle er, at subwooferen er placeret i samme boks. På den måde slipper man for at have bashøjttaleren stående på gulvet, i stedet glider den elegant ind i tv-bænken. Yamaha-soundbaren er praktisk og nem at bruge. Displayet er stort, således at det er let at se, hvad der sker.
Vi lader os begejstre af den fine fylde i dialogerne og en god surroundfølelse på film. Subwooferen hænger med på det meste. Lidt blafren kan der forekomme, men da er det dybe baseffekter, der er tale om. Musik i stereo lyder ok.
Pris:
- 3.999 kr.
Plus:
- Fyldig lyd
- Fræk subwooferløsning
- Tilslutninger
Minus:
- Lidt tilbageholdende diskant
Læs hele testen af Yamaha YHT-S401 hos Lyd & Bilde her.
Arvani ErgoSound II (bedste køb)
Arvani ErgoSound har fået en ekstra digitalindgang og kraftigere bas. En super soundbar er blevet endnu bedre!
ErgoSound II lyder stort og fyldigt, med en imponerende tonestruktur. Subwooferen tåler godt med power, og du kan opjustere den for at få mere tryk på filmen elle ned for at få bedre balance i lydbilledet, vigtigt til musik. Uanset hvordan du kan lide det, får du lyden, du vil have.
Der er fin balance i lyden, og dialogerne på film er både fyldige og temmelig opløst. Surround fungerer ganske godt, selv om det aldrig bliver helt omsluttende. Der er god kontrol på actionsekvenser, i det hele taget har vi ikke meget at udsætte på denne soundbar. Selv musik i stereo lyder godt.
I det hele taget er denne soundbar rigtig god og billig!
Pris:
- 3.799 kr.
Plus:
- Kraftig
- Glimrende lydkvalitet
Minus:
- Ikke HDMI
Læs hele testen af Arvani ErgoSound II hos Lyd & Bilde her.
Samsung HW-D570
Samsung har haft for vane at imponere med sine gode lydanlæg. Derfor er det meget skuffende, at denne soundbar ikke indfrier forventningerne.
Subwooferen lyder ganske fyldig og følger fint med. Det er selve soundbaren, som er problemet. Lyden er ganske ulden, og soundbaren tåler ikke at spille højt. Lidt over almindeligt tv-niveau og det kan let komme til at skurre i diskantområdet. Pianomusik er det værste, denne soundbar ved – da skurrer det hele! Hverken på musik eller film bliver lyden nogensinde maskulin.
Denne soundbar er for dig, som har et Samsung-tv og ikke ønsker to fjernbetjeninger, og som ønsker lidt bedre lyd, end hvad tv'et leverer ved egen hjælp. Men ikke god nok til, at vi kan anbefale den.
Pris:
- 3.499 kr.
Plus:
- Lækkert udseende
- Nem at bruge
- Trådløs iPod-dock
Minus:
- Tynd lyd
- Ingen tonekontrol
Læs hele testen af Samsung HW-D570 hos Lyd & Bilde her.
Philips HTS5131 - Har næsten alt
Philips' soundbar inkluderer Blu-ray-afspilning næsten uden merudgift. Den er nem at bruge og lyder fint.
Philips' soundbar kan streame musik fra netværk, og den har indbygget Blu-ray-afspiller. Drevet er vertikalt for at gøre soundbaren lettere at montere på væggen med det inkluderede vægbeslag.
Filmgengivelsen præges af klare og åbne dialoger og en evne til at spille ganske højt med heftig bas. Lyden kan tendere mod det spidse, blødest er lydindstillingen ”film”, selv om soundbaren også her kan blive noget kras, når der sker meget på lydsporet. Når der knuses glas og pistolerne smælder, er Philips' soundbar ikke lige så opløst, som den er hos Arvani eller LG.
Musik i stereo skal spilles i stereo, da det lyder meget mærkeligt i virtuel surround. Da bliver stereoperspektivet også mere snævert end med LG og Arvani.
Pris:
- 4.099 kr.
Plus:
- Blu-ray
- Klare dialoger
- Ganske heftig bas
Minus:
- Lidt tynd mellemtone
- Ikke 3D-støtte
- Ikke trådløs subwoofer
Læs hele testen af Philips HTS5131 hos Lyd & Bilde her.
LG HLX56S (bedst i test)
Soundbaren fra LG har 3D-Blu-ray indbygget og lyder desuden godt.
Soundbaren fra LG er udstyret med både trådløs subwoofer og indbygget Blu-ray-afspiller. I modsætning til Philips kan LG desuden afspille 3D-Blu-ray.
LG-soundbaren overrasker på lydkvalitet. Specielt mellemtonen er vældig god. Den gør dialoger på film og vokaler på musik fyldigere og varme, samtidig med at de står klart frem. Subwooferen er ganske heftig og tåler at øges i lydniveau, hvis du ønsker mere standhaftige oplevelser. Den dynamiske kontrast i mellemtonen kunne have været bedre, og det vakler lidt, når det bliver meget intenst. Men denne soundbar er mere end godkendt, og alt i alt er dette testens mest komplette soundbar – og et kup til prisen.
Pris:
- 5.799 kr.
Plus:
- 3D Blu-ray
- Varm og behagelig lyd
- God bas
Minus:
- Besværlig netværksfunktion
- Ikke vægmonterbar
Læs hele testen af LG HLX56S hos Lyd & Bilde her.
LÆS OGSÅ: Test: Bedre lyd til din fladskærm