Fortsæt til indhold
Digitalt

Alsidige medieskærme fra Philips

Computerskærmene i Moda-serien kombinerer den nyeste teknologi med et lækkert design.

Af RASMUS ELM RASMUSSEN, altomdata.dk

Philips 248C3 og 228C3 er de første skærme i Philips’ nye Moda-serie. De måler henholdsvis 24” og 22” og er i bredformat, så de passer med de fleste billed- og videoformater.

Skærmene er sorte på fronten og hvide på bagsiden og den slanke skærm og aluminiumsbasen giver ifølge producenten ideel ergonomi.

Skærmene er udstyret med hver to hdmi-indgange, så de kan modtage højkvalitets audio- og video-signaler fra pc, set-top-boks, bluray-afspiller eller et videokamera. Opløsningen er fuld hd, og det er nemt at skifte mellem wide-screen og 4:3-formater. Den hurtige responstid på 2ms giver en levende oplevelse af billeder, særligt hvis man ser actionfilm eller spiller computerspil.

Mere lysstyrke

Teknologisk er der tale om w-led, som har den fordel sammenlignet med almindelige lcd-skærme, at billedet vises med det samme, når signalet er tilkoblet. W-led-skærme har samtidig mere lysstyrke og giver mere levende farver samt højere kontrast-ratio.

I Moda-serien får du også SmartKolor-funktion, som øger rgb-gain i displayet for flottere farver og mere levende billeder samt SmartTxt, der forbedrer automatisk læseoplevelsen ved pdf-filer og e-bøger.

Philips 248C3 og 228C3 er fremstillet uden brug af bly, hvilket giver en mere øko-venlig skærm, også i forhold til skærmens levetid fra produktion til afskaffelse. De nye skærme har fået miljøcertifikatet Energy Star 5.0.

Philips 248C3 og 228C3 er i butikkerne fra slutningen af juli og sælges til den til vejledende pris af henholdsvis 2.240 kroner og 1.820 kroner.

Læs også: Er du til bærbar eller stationær pc?