Fujitsu kombinerer tablet og bærbar
Lifebook T901 er en kraftig computer, der både fungerer som touchstyret tablet og bærbar.
Står du tøvende over for valget mellem en almindelig bærbar computer og en tablet, kunne det være, du skulle helgardere dig og købe en computer som Fujitsu Lifebook T901, der giver dig begge dele i samme maskine.
I sammenfoldet tilstand kan Lifebook T901 anvendes som en tablet, der styres med dine fingre eller en pen. Klapper du den 13,3” store skærm op og drejer den en omgang, får du et tastatur til rådighed, så det er muligt at udføre seriøst skrivearbejde.
Power til det meste
Hvad enten du betragter den som tablet eller en bærbar, er en Lifebook T901 en kraftig sag med nok power til de fleste opgaver. Grundmodellen har1280x768 display, som understøtter penne-input, samt 2.4GHz Intel Core i5-2520M processor, 2GB ddr33 ram, 250GB harddisk, dvd-brænder, sekscellet batteri og Windows 7 Professional 32 eller 64-bit. Den koster 1.899 dollars (9.955 kr.).
Er du villig til at smide lidt ekstra, får du et display, der både understøtter pen og multitouch finger-input samt 2.6GHz Core i5 eller 2.7GHz Core i7 processor, op til 8GB ram, 500GB harddisk eller 256GB ssd og blu-ray-brænder. Senere vil det også være muligt at tilvælge 1GB Nvidia NVS 4200M grafikkort.
Pris tæt på 16.000 kr.
Lifebook T901 har desuden accelerometer og 2MP webkamera, afhængigt af skærmen du vælger. Tilslutningsmulighederne inkluderer WiFi og bluetooth samt mulighed for Intel Wireless Display technologi, vga og hdmi-udgang, usb 3.0, usb 2.0 ports, FireWire, Gigabit Ethernet og flere forskellige kortindgange.
Fujitsu Lifebook T901 er på markedet nu og fås i danske butikker til lidt under 16.000 kr.
LÆS OGSÅ: Asus klar med fire tablet-computere