Forslag: Spamregler skal lempes

Markedsføringsloven skal ifølge et nyt forslag lempes. Dermed bliver det ok at sende spam pr. e-mail, hvis afsender og modtager i forvejen har en ”relation”. Det er den helt forkerte vej at gå, mener Forbrugerrådet Tænk.

Artiklens øverste billede
Den nye lov om lempelse af spam-reglerne kan allerede træde i kraft den 1. juli 2017, hvis den bliver vedtaget. Arkivfoto: Polfoto

Selv om klager over uanmodede e-mails allerede fylder godt op i Forbrugerombudsmandens spampostkasse, er der udsigt til, at reglerne om spam bliver lempet, så danske virksomheder fremover får lettere ved at kontakte både forbrugere og hinanden uden at have fået deres forudgående samtykke.

Det fremgår af en rapport med forslag til en ny markedsføringslov, som bl.a. gør op med nogle af de forskelle, der er på at tage kontakt pr. telefon, fysisk brev og e-mail.

Det er et skridt i den helt forkerte retning på et område, hvor der i forvejen er store problemer. Vi har meget svært ved at se det fornuftige i det.

Jakob Steenstrup, jurist i Forbrugerrådet Tænk.

Erhvervs- og Vækstministeriet har netop offentliggjort rapporten med forslaget, der nu skal i høring. Den nye lov kan allerede træde i kraft den 1. juli 2017.

Bag rapporten står et udvalg på 15 medlemmer, som repræsenterer erhvervs- og forbrugerorganisationer samt myndigheder. Den lægger op til, at markedsføringsloven skal lempes på flere væsentlige områder. Bl.a. bliver det i højere grad muligt for virksomhederne at kontakte forbrugerne pr. e-mail uden deres forudgående samtykke.

Lempeligere regler

Et flertal i udvalget anbefaler også, at der »indføres lempeligere regler for uanmodet elektronisk post i visse indbyrdes forhold mellem to erhvervsdrivende, hvor der er et særligt praktisk behov for at kunne kommunikere elektronisk mellem de erhvervsdrivende, uden at der nødvendigvis er et forudgående formelt samtykke, og hvor risikoen for misbrug er lav, dels på grund af den forudsatte relation mellem afsender og modtager, dels på grund af de øvrige kriterier for bestemmelsens anvendelse.«

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen ønsker ikke at kommentere forslaget over for Jyllands-Posten, men i en pressemeddelelse fra ministeriet siger han:

»Markedsføringsloven berører alle danske forbrugere og virksomheder. Loven skal både sikre, at virksomheder kan konkurrere effektivt, og at forbrugerne er hensigtsmæssigt beskyttet mod f.eks. meget aggressiv markedsføring. Den skal også sikre en god balance mellem, at forbrugerne får den relevante information, de har behov for, så de kan træffe aktive valg, og samtidig skal virksomhederne ikke pålægges overdrevne og overflødige oplysningskrav.«

Udsigt til mere spam

Forbrugerrådet Tænk er ikke begejstret for udsigten til mere spam.

»Det er et skridt i den helt forkerte retning på et område, hvor der i forvejen er store problemer. Vi har meget svært ved at se det fornuftige i det,« siger jurist Jakob Steenstrup, Forbrugerrådet Tænk.

Han henviser til, at Forbrugerombudsmanden hvert år får tusindvis af henvendelser fra forbrugere, som klager over, at de har fået spam fra virksomheder i deres indbakke.

»Hvis den nye lov bliver vedtaget på disse punkter, er der risiko for, at forbrugernes oplevelse af at modtage spam vil stige, og at håndhævelsen på området samtidig vanskeliggøres,« siger han.

Eva Aaen Skovbo, der er partner og advokat i Patrade, kalder ændringerne en markant, men uundgåelig liberalisering af loven. Hun mener, at vi godt selv kan sortere i de mange e-mails, vi får.

»Forslaget skal ses i lyset af, at dette område er meget svært at regulere. Det virker jo fuldstændig ulogisk, at man må sende alle de breve, man vil, til en virksomhed, men man må ikke sende en e-mail,« siger Eva Aaen Skovbo, der er specialistforfatter til markedsføringsloven i Karnov.

Hun peger på, at det er mere end 30 år siden, at den første e-mail blev sendt, og at det er mange år siden, at e-mailen blev langt mere almindelig end det fysiske brev.

»De stramme markedsføringsregler for e-mails blev skabt for at beskytte forbrugerne og virksomhederne mod ”det nye medie”, men i dag er der ikke længere behov for, at samfundet regulerer i samme udstrækning. Det kan forbrugerne og virksomhederne godt klare selv,« mener hun.

Eva Aaen Skovbo advarer dog mod en fuldstændig liberalisering, idet regler om, at man skal kunne frabede sig e-mail-henvendelser, ifølge hende netop er det styringsredskab, der betyder, at forbrugerne og virksomhederne selv kan regulere, hvad de vil modtage.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.