Test: 8 overkommelige hørepropper - Budgethørepropper med god lyd

Vellydende hovedtelefoner til mobilen, som alle kan få råd til. Vi tester otte par hørepropper til omkring en femhundredelap.

Artiklens øverste billede
Hørepropper i prisklassen omring 500 kr., har ledninger, der ikke så let filtrer sig sammen, og så lyder de bedre end dem i budgetklassen.

I prisklassen omkring fem hundrede kroner får man hørepropper, der er betydeligt bedre bygget end budgetklassen.

Og hovedtelefoner, der holder, behøver man ikke at udskifte så ofte, så det bliver ikke dyrere i længden.

De har ledninger, der ikke så let filtrer sig sammen, hvilket også forlænger holdbarheden.

Der følger flere øredutter af forskellig størrelse med, hvilket gør dem mere behagelige at have på, og propper, der passer, giver bedre bas.

Men frem for alt lyder de bedre, så du kan nyde musikken og stadig skåne din hørelse.

Tjekliste til mobil høretelefoner:

  • Ser de solide ud? Er det noget, der virker dårligt allerede i butikken? Hvordan sidder ledningen fast i propperne, og kan det tænkes, at den går løs, når der bliver hevet i den?
  • Lader det til, at ledningen nemt bliver filtret? Eller har den en form eller en belægning, der modvirker det?
  • Følger der øredutter i forskellige størrelser med? Forkert størrelse gør dem ubekvemme og påvirker basgengivelsen negativt.
  • Får man en eller anden slags opbevaringspose eller etui med, så de er beskyttet i lommen eller i tasken?
  • Er der kontrol/mikrofon på ledningen? Det er praktisk til at pause musikken, besvare opkald og skrue op og ned uden at skulle tage telefonen frem.
  • Hvis det er muligt, så prøv dem, så du kan mærke, om de er behagelige at have på. Alle ører er forskellige.
  • Og prøv dem med netop din slags musik, hvis du kan. Folk hører forskellig musik, og nogle vil have neutral lyd, mens andre vil have meget bas.

Testkriterier

Vi bad producenterne om hørepropper (in-ear høretelefoner) beregnet til mobilbrug i prisklassen omkring 500 kr. Hørepropperne blev testet i forhold til vores tjekliste og fik karakterer for byggekvalitet, betjening og funktioner. Derefter blev de spillet til for at bløde elementerne op.

Bagefter spillede vi musik fra forskellige musikgenrer og af god teknisk kvalitet på dem, både fra en Sony Xperia og en iPhone. Vi noterede mangler i lydgengivelsen, men var ikke så strenge som med dyrere hovedtelefoner og forsøgte også at finde positive egenskaber. Endelig fik de en samlet karakter, hvor vi også tog prisen i betragtning.

Vi tester:

  • Denon AH-C50MA 400 kr.
  • Jays a-Jays Four+ 500 kr.
  • JBL Synchros E10 400 kr.
  • Marshall Mode 450 kr.
  • Monster ClarityHD In-Ear 400 kr.
  • Sennheiser CX 3.00 400 kr.
  • Sony MDR-EX650AP 620 kr.
  • Supra Nero 500 kr.

Denon AH-C50MA - Enkle og neutrale

Denon har ikke kompliceret tingene unødigt, men burde nok have spenderet lidt mere på selve lyden.

Hørepropper

Denon AH-C50MA

Denon

Plus:

Pænt design og god kvalitetsfølelse. Ekstra øredutter med forskellig pasform. Usædvanligt neutral lyd for prisklassen.

Minus:

Ledningen kan filtre, og der følger ikke noget rejse-etui med. Begrænset funktion på kontrol/mikrofon. Diskanten kan virke skarp.

Fakta:

  • Elementer: 9 mm
  • Frekvensområde: 20 Hz – 23 kHz
  • Impedans: 16 ohm
  • Følsomhed: 103 dB/mW
  • Vægt: 4 g
  • Pris: 400 kr.

Selv om AH-C50MA er Denons allerbilligste høretelefoner, har producenten stadig forsøgt at få deres kerneværdier med. Det er stilige hørepropper, der virker dyrere, end de er, og lyden er usædvanligt neutral for prisklassen. Men man skulle måske have brugt lidt flere penge, for der er visse problemer.

Musik med skarpe lyde som f.eks. bækkener lyder spidst. Kontrol/mikrofonen er den mest simple, man kan tænke sig, og ledningen er ikke lavet til at undgå sammenfiltring. Alligevel må vi sige, at man får mere, end man betaler for.

Jays a-Jays Four+ - Kraft og kontrol

Seje og praktiske høretelefoner med god lyd på både opkald og musik.

[anmel2]

Plus:

Mange størrelser øredutter. Kludderfri ledning med god kontrol/mikrofon. Afbalanceret lyd med god bas.

Minus:

Apple-modellen har ikke vinklet stik. Ingen opbevaringspose til transport.

Fakta:

  • Elementer: 8,6 mm
  • Frekvensområde: 20 Hz – 21 kHz
  • Impedans: 16 ohm
  • Følsomhed: 98 dB ved 1 kHz
  • Vægt: 14 g
  • Pris: 500 kr.

Allerede den tidligere model synes vi så godt om, at vi gav den vores specielle anbefaling. Og nu gør de comeback med opdateret ledning og bedre lyd på telefonsamtaler. Ligesom tidligere kan vi godt lide det seje udseende og den flade, kludderfri ledning.

Men det er lyden, der får Jays a-Jays Four+ til at skille sig ud fra mængden. De har kraft og bas nok til, at det meste musik lyder medrivende, men uden at det tager overhånd. Derfor fungerer de faktisk med de fleste genrer. Blandt vores favoritter i denne klasse.

JBL Synchros E10 - Farverige baskanoner

Simple høretelefoner med flotte farver og solid bas, men lyden er lige lovlig bombastisk.

Hørepropper

JBL Synchros E10

JBL

Plus:

En basgengivelse, der ikke er til at spøge med. Simpelt og stiligt design. Æsken kan bruges til transport.

Minus:

Ubalanceret lyd med dominerende bas. Det kan være svært at finde passende øredutter. Meget simpel kontrol/mikrofon.

Fakta:

  • Elementer: 9 mm
  • Frekvensområde: 10 Hz – 22 kHz
  • Impedans: 32 ohm
  • Følsomhed: 105 dB ved 5 mW
  • Vægt: 10 g
  • Pris: 400 kr.

I denne prisklasse er det svært at lave høretelefoner, der lyder godt til alt, så man må nærmest bestemme sig for en stil og holde sig til den. Og JBL har åbenbart besluttet, at denne model skal have masser af bas. Det passer måske nogle lyttere, men for os andre overdøver det alle de øvrige aspekter af lyden.

Hvis man kan lide det, kan JBL Synchros E10 være et godt valg, for de er enkle og flotte, og ganske praktiske at have med sig. Desuden fås de i flere sprælske farver.

Marshall Mode - Seje og rockede

Som ventet er Marshalls høretelefoner lavet til rock, men de lyder faktisk pænere, end vi havde regnet med.

Hørepropper

Marshall Mode

Marshall

Plus:

De mest rockede hørepropper på markedet. Tilpas basforstærkning, der passer til høretelefonernes spillestil.

Minus:

Lidt for simpel kontrol/mikrofon, der end ikke har volumenkontrol. Ikke samme kvalitetsfølelse som højttalerne. Intet etui.

Fakta:

  • Elementer: 9 mm
  • Frekvensområde: 20 Hz – 20 kHz
  • Impedans: 39 ohm
  • Følsomhed: 99 dB
  • Vægt: (ikke opgivet)
  • Pris: 450 kr.

Høretelefoner med et klassisk mærke fra rockscenen skal selvfølgelig være seje og cool. Og hvad stilen angår, så indfrier Marshall Mode forventningerne. Men vi savner metallet og læderet fra højttalerne, hvilket får dem til at virke lidt plasticagtige. Og selv om de har forstærket bas, er lyden overraskende pæn.

Hvis man kan lide designet og spillestilen, vil vi faktisk anbefale at opgradere til EQ-modellen. Den ekstra hundredelap giver dem det løft i basregisteret, som man indimellem kan savne.

Monster ClarityHD In-Ear - Avancerede men billige

Disse hørepropper virker som et kompromis, der burde have fået lov til at koste lidt mere.

Hørepropper

Monster ClarityHD In-Ear

Monster Cable

Plus:

Kan lyde godt i deres bedste stunder. Kontrol/mikrofon med unikke funktioner. Monsters design til udsalgspris.

Minus:

Tordnende bas, der overdøver alt andet. Ingen instruktioner om, hvordan kontrol/mikrofon fungerer. Ubekvemme ved længere tids brug.

Fakta:

  • Elementer: (ikke opgivet)
  • Frekvensområde: (ikke opgivet)
  • Impedans: (ikke opgivet)
  • Følsomhed: (ikke opgivet)
  • Vægt: (ikke opgivet)
  • Pris: 400 kr.

I jagten på en mere prisbevidst målgruppe har Monster lavet denne budgetmodel. Udførelsen virker billigere end på andre modeller, selv om de har det kendte Monster-design. Man har også forsøgt at få den karakteristiske bastunge lyd, men her er man gået for vidt i omkostningsbesparelserne. ClarityHD In-Ear kan godt spille dybt, men så buldrer det så meget, at man næsten ikke kan høre musikken. Kontrol/mikrofonen er avanceret, men de har glemt at fortælle, hvordan den virker.

Kort sagt: Vil man gerne have Monster, bør man ofre noget mere.

Sennheiser CX 3.00 - Bekvemme og bastunge

Er Sennheiser blevet cool? CX 3.00 kan prale af testens tungeste bas.

Hørepropper

Sennheiser CX 3.00

Sennheiser

Plus:

God pasform og også behagelige i det lange løb. God forsegling, der giver masser af bas.

Minus:

Ingen kontrol/mikrofon. Klodset rejse-etui. Virker lidt plasticagtige til prisen.

Fakta:

  • Elementer: (ikke opgivet)
  • Frekvensområde: 17 Hz – 21 kHz
  • Impedans: 18 ohm
  • Følsomhed: 118 dB
  • Vægt: 12 g
  • Pris: 400 kr.

Sennheiser CX 3.00 er en opgradering af den klassiske model 300. For de ekstra penge får man en mere behagelig pasform og endnu dybere bas. De sidder rigtig godt i ørerne, selv ved længere tids lytning. Derimod mangler der en kontrol/mikrofon, og vi får ikke engang en volumenknap. Hvilket der ellers er behov for indimellem, for basgengivelsen er imponerende.

Her er en vurdering, som du nok aldrig kommer til at se fra vores side igen: De sejeste street-hørepropper i testen kommer ikke fra et af de smarte brands, men fra Sennheiser.

Sony MDR-EX650AP - Vellydende luksus

Sonys høretelefoner giver lige så meget glæde, når man holder dem i hånden, som når man lytter til dem.

Hørepropper

Sony MDR-EX650AP

Sony

Plus:

Velbyggede med en god luksusfølelse. Fremragende lydkvalitet, uden at det bliver kedeligt. Programmérbar kontrol/mikrofon til Android.

Minus:

Kontrollens funktioner er begrænset på iPhone. Den vejledende pris er lige lovlig høj.

Fakta:

  • Elementer: 12 mm
  • Frekvensområde: 5 Hz – 28 kHz
  • Impedans: 32 ohm
  • Følsomhed: 105 dB/mW
  • Vægt: 9 g
  • Pris: 620 kr.

Når man tager Sony MDR-EX650AP i hånden, kan man mærke, at det er et kvalitetsprodukt. Messinghusene giver også stabilitet, som er en af grundene til den fremragende lyd. Uanset hvilken musikgenre vi prøvede dem med, sad vi med et saligt smil. Selv tilbehøret er rigeligt og gennemtænkt, og desuden er det de eneste høretelefoner i testen med programmérbar kontrol/mikrofon.

Det eneste ankepunkt er manglen på volumenkontrol. Desuden er de egentlig lidt for dyre til denne test, hvilket er grunden til, at vi har holdt igen med den samlede karakter.

Supra Nero - Tilbagelænet kvalitet

Supra følger op på forrige års prisvinder med en imponerende prisværdi.

Hørepropper

Supra Nero

Supra

Plus:

Vellydende høretelefoner med en tiltalende klang. Solid ingeniørkunst og en kontrol/mikrofon, der understøtter mange smartphone-modeller. Mange øredutter.

Minus:

Kan føles ubekvemme ved længere tids lytning.

Fakta:

  • Elementer: 9,2 mm
  • Frekvensområde: 16 Hz – 22 kHz
  • Impedans: 16 ohm
  • Følsomhed: 96 dB ved 1 kHz
  • Vægt: (ikke opgivet)
  • Pris: 500 kr.

Supra har gjort det igen. Deres første model, Nitro, blev Årets Bedste i 2014, og den nye er formentlig årets mest prisbillige. Det er lykkedes at bevare kvalitetsfølelsen, det generøse tilbehør og de eksotiske materialer. Men i stedet for at lave endnu et par hørepropper med imponerende lyd har man lavet nogle, der egner sig til mange musikalske stilarter og smagsretninger.

Supra Nero lyder godt uden at overdrive noget, hvilket gør dem til høretelefoner, som man gerne lytter til hver dag, hele dagen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.